Børnesagens Fællesråd uddeler stipendier til eneforsørgere, der ikke har råd til at fejre deres unges konfirmation (eller nonfirmation) med fest, gaver, mad, tøj og Blå Mandag. Stigningen i antallet af ansøgere er eksplosiv: Siden forrige år er ansøgninger om konfirmationshjælp tidoblet.

Derfor lancerer Børnesagens Fællesråd konfirmationsindsamlingen 2015, der løber af stablen frem til udgangen af maj måned.

Formålet med indsamlingen er at inspirere alle til at give en hånd til de fattigste og mest udsatte konfirmander i Danmark.

”Med konfirmationsindsamlingen 2015 sætter vi fokus på et tabubelagt område i Danmark: Unge i fattige familier, der lever med mange afsavn og for hvem en konfirmation er meget uoverskuelig, da familien ikke har økonomi til noget ekstraordinært”, siger sekretariatschef i Børnesagens Fællesråd, Inge Marie Nielsen.

Se også: – Min søn skal ikke føle sig anderledes på den store dag

Børnesagens Fællesråd uddeler konfirmationsstipendier til unge i udsatte familier, hvor der kun er én forsørger, som ofte er sygemeldt eller langt fra arbejdsmarkedet. Stipendierne skaber optimisme, glæde og håb. Du kan være med til at sikre, at vi i fremtiden kan hjælpe endnu flere udsatte unge i fattige familier med at fejre konfirmation.

Hvad går konfirmationsindsamlingen til?

Konfirmationsindsamlingen går til konfirmationstøj, mad til festen, gave og Blå Mandag til unge i udsatte familier i Danmark. Et konfirmationsstipendie udgør kr. 2000 eller kr. 2500.

Sådan støtter du konfirmationsindsamlingen

Indsamlingen til fordel for udsatte og fattige konfirmander i Danmark er klar til at modtage dit bidrag. Du kan støtte med sms, MobilePay, giro og via bankoverførsel.

SMS “børnegave”til 1231 – og støt med 100 kroner

Valgfrit beløb med MobilePay: 24 62 62 29

Girokort: 502 5435

BANK – Nordea

Registreringsnummer:  2102

Kontonummer:  8420 041 773

Vi takker på forhånd for ethvert bidrag – lille som stort – til konfirmationsindsamlingen.

Gennemsigtighed og etik

Børnesagens Fællesråd efterlever Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer. Læs mere på www.isobro.dk

Klik på billedet og hør Stine fortælle om sit konfirmationsstipendium fra Børnesagens Fællesråd

videomediefil