Børnesagen har fået nyt logo, der løbende vil blive implementeret på alt fra sociale medier til hjemmeside og publikationer.

“Der er ikke nogen tvivl om, at Børnesagens Fællesråd står stærkt på værdier som troværdighed, ansvarlighed og modernitet. Og det er nogle af de grundlæggende værdier, som logoet skal signalere,” siger Børnesagens sekretariatschef, Inge Marie Nielsen.

 

I forskellig form daterer det gamle logo sig tilbage til tiden før Børnesagens 75 års jubilæum i 1978. Den store detaljeringsgrad i logoet egner sig ikke til digital brug, hvorfor bestyrelsen i februar 2018 besluttede, at tiden var inde til en fornyelse af logoet.

Se Børnesagens nye logo i flere formater HER

”Vi har været enige om, at Børnesagen har nogle stærke signaler, som skal afspejle sig i et nyt logo, nemlig børn og træet som et solidt fundament. Vi har fastholdt, at vi er et Fællesråd – nemlig af frivillige sociale organisationer for udsatte børn og unge. Derfor står vi fast ved det kendte navn: Børnesagens Fællesråd”, siger formand for Børnesagens bestyrelse, René Skau Björnsson.

Det nye logo blev lanceret på Fællesrådsmødet i Odense 16. maj 2018.

Logoet, der løbende vil blive implementeret på alt fra sociale medier, til hjemmeside og publikationer er designet af grafiker Cathrine Kongslev