I Danmark oplever børn fra familier med knap økonomi i større eller mindre omfang, at de ikke har adgang til at få dækket deres behov for tilstrækkelig og nærende mad, passende tøj, en rimelig bolig, og at de bliver hindret i de forskellige former for udvikling, som er beskrevet i FN’s Børnekonvention.

Børns udvikling begrænses, når de afskæres fra at kunne deltage i sociale sammenhænge

Børn fra familier med knap økonomi oplever at være afskåret fra at deltage i aktiviteter, som er vigtige for deres udvikling. Det gælder blandt andet organiserede fritidsaktiviteter og andre sociale sammenhænge, som kræver økonomiske ressourcer.

Børns udvikling hindres, fordi de mobbes i skolen

At flertallet af børnene fra familier med knap økonomi ikke trives optimalt eller decideret mistrives i en klassesammenhæng, kan påvirke deres udvikling negativt i flere henseender. Mens mobning er et komplekst fænomen, tyder børnenes egne udsagn på, at manglende adgang til penge og materielle goder er medvirkende til, at børn mobbes.

Pligter til at sikre børn en tilstrækkelig levestandard

I anerkendelse af at børn ikke selv er i en position til at sikre de vilkår, som er nødvendige for deres udvikling, foreskriver Børnekonventionen en række pligter for myndighederne. Selv om dansk lovgivning indeholder elementer, der tilgodeser børns ret til en tilstrækkelig levestandard, og selv om myndighederne har iværksat en række tiltag for at forbedre børns trivsel og velfærd, så lever 10.700 børn officielt uden en tilstrækkelig levestandard i dagens Danmark.

Spørgsmålet er derfor, om myndighederne gør nok for at skabe en tilstrækkelig levestandard for børn. I Børnekonventionens forstand er spørgsmålet mere præcist, om myndighederne til enhver tid gennemfører alle tiltag i videst mulige omfang med henblik på så hurtigt og så effektivt som muligt at sikre ethvert barn en tilstrækkelig levestandard ved at benytte alle relevante ressourcer, der er rådighed i det danske samfund.  Den danske regering bærer det endelige ansvar overfor FN’s Børnekomité og det internationale samfund med hensyn til at realisere børns rettigheder indenfor hele den danske stat.

Anbefalinger

På baggrund af FN’s Børnekomités praksis og med henblik på at gennemføre barnets ret til en tilstrækkelig levestandard i Danmark anbefaler Børnesagens Fællesråd, at

1) øge den finansielle og ikke-finansielle støtte til børnefamilier med knap økonomi for at reducere fattigdom og beskytte børn mod de negative virkninger, som økonomisk knaphed medfører for deres udvikling.

2) vedtage en sammenhængende og omfattende handlingsplan til bekæmpelse af børnefattigdom og realisering af børns rettigheder, som kan implementeres på centrale, regionale og lokale administrative niveauer.

3) systematisk at udarbejde og offentliggøre tal, som på en nem, tilgængelig og gennemsigtig måde viser, hvor stor en andel af landets offentlige ressourcer som benyttes til at forbedre børns levestandard.

Den officielle grænse for børnefattigdom er et stort skridt på vejen til målet om at opfylde FN’s forpligtelser i Børnekonventionen, men fattigdomsgrænsen kan ikke stå alene. Børnesagens Fællesråd ser frem til, at socialministeriet arbejder videre med de såkaldte afsavnsindikatorer og foreslår i den forbindelse rådighedsbetragtninger, som skal være meget konkrete (boligudgifter, gæld, fungerende IT og internet m.v.) og afsavn hos børn. Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget, hvis den ikke bliver fulgt op af konkrete handlingsplaner for, hvordan vi kommer fattigdommen til livs.

Vores definition af børnefattigdom

Børnesagens Fællesråd uddeler stipendier til eneforsørgere, hvis børn er markant overrepræsenterede i børnefattigdomsstatistikkerne. I forbindelse med stipendieansøgningerne anlægger Børnesagens Fællesråd en definition af fattigdom, som tager udgangspunkt i en samlet vurdering af økonomi kombineret med sociale forhold som fysisk og psykisk sygdom, længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet samt vanskelige personlige forhold. Videre ser vi på rådighedsbeløbet efter de faste månedlige udgifter er betalt. Vi har lagt et loft for rådighedsbeløbet på 4.000 kr. om måneden. Rådighedsbeløbet er det beløb, man har tilbage, når alle faste udgifter til husleje, vand, varme, el, kontingenter, gæld, forsikringer m.v. er betalt – behørigt dokumenteret med årsopgørelser, kvitteringer m.v. Stipendierne til eneforsørgernes børn bruges først og fremmest til fritidsinteresser. Fx til Emma, hvis mor ikke havde råd til at lade hende fortsætte som spejder og til Peter, der var blevet sat af sit elskede fodboldhold, hvis ikke det havde været for stipendiet. På andenpladsen kommer vinterfrakker og vintersko. Børn i Danmark skal typisk have en ny vinterfrakke og et par nye vintersko hvert år.

Børnesagens Fællesråd hilser den nye fattigdomsgrænse i Danmark velkommen, men undrer sig over, at den først træder i kraft, når man har levet under den tre år i træk. Tre år er uhyre lang tid for et barn, og det er bekymrende, at man først kan anses for fattig efter tre år, hvor en familie har været nødsaget til at leve på et minimum. Vi ved, at selv korte perioder i fattigdom kan få store konsekvenser for børns sundhed, skolegang og sociale liv, og de konsekvenser kan børnene mærke med det samme – ikke først efter at fattigdommen har varet i tre år. Vi finder, at treårs grænsen – i et børneperspektiv – er i modstrid med Børnekonventionens bestemmelse om, at myndighederne til enhver tid og så hurtigt og effektivt som muligt gennemfører tiltag, der sikrer ethvert barn en tilstrækkelig levestandard ved at benytte alle relevante ressourcer, der er til rådighed i samfundet.

Børnesagens Fællesråd har udarbejdet en National Handlingsplan til bekæmpelse af børnefattigdom.