Alexandrakollegiet i Valby, som 2002 blev oprettet for at støtte unge mødre i at etablere sig som forældre og sikre deres fremtid gennem uddannelse, lukker med udgangen af juni måned 2018. Årsagen er manglende finansiering af kollegiets aktiviteter.

Alexandrakollegiet har siden 2002 været en tryg ramme for unge sårbare mødre og gravide. I 2007 blev kollegiet etableret som en selvejende institution stiftet af Mødrehjælpen og Kristelig forening til Bistand for Børn og Unge –  nu LIVSVÆRK

Det økonomiske fundament for driften af Alexandrakollegiet har primært været finansiering fra de visiterende kommuner.

Se også: Bøger skal ruste udsatte børn til livet

I 2017 stod det imidlertid klart, at Alexandrakollegiet ikke kunne fortsætte med et finansieringsgrundlag fra kommuner. Derfor har bestyrelsen sammen med Mødrehjælpen og LIVSVÆRK siden arbejdet på at skaffe finansiering til at udvikle institutionen fra et kollegie til et såkaldt Community House for børnefamilier. Desværre er det ikke er lykkedes at finde denne finasiering. Det betyder, at kollegiet lukker med udgangen af juni måned.

”Det er med sorg i hjertet, at vi må konstatere, at der ikke er den nødvendige opbakning til at fortsætte drift og udvikling af et Alexandra Community House,” siger Trine Schaldemose, vicedirektør for Mødrehjælpen og Ebbe W. Lorenzen, generalsekretær for LIVSVÆRK.

”Vi kan se et stort behov for et Community House for børnefamilier i Folehaveområdet, og vi havde håbet, at det gode arbejde ville kunne fortsætte.”

Læs mere om lukningen af Alexandrakollegiet HER