Landsforeningen LIVSVÆRK afholder heldagskursus med børne- og ungepsykiater Søren Hertz d. 14 marts 2018 fra kl. 9.30-15.00.

Arrangementet finder sted på Thorshøjgård, Pedersborgvej 20, 2635 Ishøj.

Er der tale om psykisk sygdom? Det er spørgsmål, der ofte stilles, når det drejer sig om børn og unge, der ikke trives. Udgangspunktet for kurset er, at børn og unge ikke er problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Børn og unge må altid forstås i samspil, i kontekst og i mulig udvikling.

Børn og unge i vanskeligheder beskrives i kraft af deres symptomer, men symptomer er samtidig blot overlevelsesstrategier.

Kurset bygger på en faglighed knyttet til moderne hjerneforskning og tilknytningsteori. På den måde udfordres forestillingerne om diagnoser som forklaringer.

Se også: Diagnoser bliver brugt som forklaring – og også som skældsord

Program

09:30 Netværk og kaffe

10:00 Kontekst, kontekst, kontekst. Antropologi. Hvad er symptomerne svar på?

12:00 Frokost

12:45 Alting er i bevægelse. Historiernes kraft. Unikke oplevelser som ledestjerner. Opsamling og perspektivering

16:00 Tak for i dag!

Deltagergebyr: 695 kr. pr. deltager, forplejning og kursusbevis er inkluderet.

Tilmelding HER

Tilmeldingsfrist senest den 1. marts 2018.

Søren Hertz er børne- og ungepsykiater med overenskomst med Sygesikringen. Han er medstifter af Metalog, forfatter af ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder” og lige nu aktuel med en ny bog ”Børn og unge, psykiatri og samfund.”