Børn og unge skal ikke tvangskonfronteres med porno, men i stedet have mulighed for at udforske deres seksualitet i deres eget tempo.

Det mener foreningen Porno og Samfund, der d. 24. maj indbyder til konference om Konsekvenser af porno, hvor psykolog Kuno Sørensen, Red Barnet, fortæller om hvordan pornografi påvirker en ung hjerne i udvikling.

Foreningen Porno og Samfund mener, at seksualiteten ikke skal dikteres eller domineres af menneskesynet i pornoindustrien, og ønsker bl.a. et stop for porno i magasiner for børn/unge teenagere, stop for porno på ukodede kanaler og stop for sexistiske reklamer.

Konferencen afholdes 24. maj 2017 fra kl. 8.30 – 12.00 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K.

Det er gratis at deltage.

Du kan se programmet og tilmelde dig her

Se også: Nordic Congress on Child Welfare 2018