Rigsfællesskabet skal på skoleskemaet. Det er oplægget i et borgerforslag, Foreningen Grønlandske Børn er medstiller af. Danske børn og unge skal vide mere om Grønland og Færøerne.

”Danske, færøske og grønlandske unge skal kunne møde hinanden ligeværdigt og uden fordomme. Som det ser ud lige nu, er der en skævvridning”, siger generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn Puk Draiby og fortsætter: ”Grønlandske og færøske unge undervises i dansk sprog og kultur, men danske unge ved alt for lidt om, hvordan livet leves i Grønland og på Færøerne. Det skal borgerforslaget lave om på”.

Grønlandske og færøske unge undervises i dansk sprog og kultur, men danske unge ved alt for lidt om, hvordan livet leves i Grønland og på Færøerne, siger Puk Draiby.

Puk Draibys udmelding er klar: ”Selvfølgelig skal danske børn og unge have et nuanceret billede af Grønland og Færøerne. De skal vide noget om færøsk og grønlandsk politik og ungdomskultur. Danske børn skal undervises i, hvordan moderne mennesker lever i Grønland og på Færøerne. Jeg tror på, at det vil betyde, at færre grønlandske og færøske børn i fremtiden vil blive mødt med uvidenhed og fordomme”.

Læs mere og skriv under på borgerforslaget HER

Stillere af borgerforslaget:

Ungdommens Røde Kors
Operation Dagsværk
Foreningen Grønlandske Børn
Grønlandsk Røde Kors
Avalak
Det Grønlandske Hus i Aarhus
Nukiga
Foreningen PIP Kultur
The future belongs to us
Det Grønlandske Hus i København
Det Færøske Hus i Danmark