Hej Jørgen Breindahl

Vi, min mand og jeg er blevet opfordret til at tage kontakt til dig, da situationen omkring vores datter er gået i hårknude, og vi ikke kan se, hvordan vi kommer videre.

Vi vil høre, om du kan hjælpe med, hvilke rettigheder vi har rent lovgivningsmæssig.

Kort omkring vores datter:

Hun blev udredt i foråret 2017 diagnose: “Blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder”.

Vi fortalte til sidste samtale på hospitalet, at hun var ved at forandre sig med flere problematikker, end der er beskrevet i udredningen. Vi fik at vide, at vi ses nok igen til genudredning.

Vores datter startede i en specielbørnehave september 2017, hun er på enestue og fortsætter her efter sommerferien i specialeskolen i klasse med 4 andre. Selvom hun er kommet på specialenhed forandrer hun sig stadig.

Vi tog kontakt til egen læge ang. genudredning i feb 2018, det blev afvist af hospitalet.

Skolens egen psykolog har ikke tid til at se på ham, da der er kø, og er vist også blevet sygemeldt, men hun udtalte på møde i feb 2018, at det umiddelbart ville være godt at få vores datter genudredt.

Vi mistænker ADHD, tourette, personlighedsforstyrrelse.

Vores familie består af mor, far og tre børn i alderen 2 – 8.

Vores socialrådgiver har ikke kompetence til at varetage denne opgave. Der svares ikke på tlf, mail og bliver lovet flere ting, bl.a. at hun skulle tage kontakt til egen børnelæge og hospitalet, men disse møder åbenbart ikke fundet sted og hun har heller ikke beføjelse til at gå til at gå til hospitalet, fik vi af vide.

Vi har længe ønsket at få en aflastningsfamilie, da det går hårdt ud over de 2 mindre søskende både fysisk og verbalt, og de er overbelastede.

Vi er meget, bekymrede, den mellemstes børnehave indkaldte til møde i oktober i år, da det er helt klart, at den udviser nogle af samme symptomer, som storesøster, spørgsmålet er, om det skyldes afspejling.

Socialrådgiveren siger, at vi ikke kan få en aflastningsfamilie, før vores datter er blevet genudredt, men der er ikke nogen, som vil genudrede ham. Hvad gør vi?

Hvordan kommer vi videre? Hvad har vi ret til?

Vi håber, at du kan hjælpe os

Mvh Mille og Marcus

Kære Mille og Marcus

Tak for jeres henvendelse, hvor I giver udtryk for forskellige frustrationer angående mangel på støtte i forhold til jeres datter. – I skriver indledningsvis at hun:

”blev udredt i foråret 2017, diagnose: “Blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder” på i hospitalsregi. Vi fortalte til sidste samtale at han var ved at forandre sig med flere problematikker end der er beskrevet i udredningen. Vi fik at vide at vi ses nok igen til genudredning.”

Og I skriver om en problemstilling, som er utrolig væsentlig at forholde sig til: Når forældre skal rumme og støtte et barn med handicap, så involverer og præger det hele familien, og absolut også mindre søskende.

Jeres beretning fortæller også om det, som desværre sker i en række sager med handicappede børn, at system og forældre kæmper mod hinanden, i stedet for at ”systemet” samarbejder med forældrene og støtter dem.

Der kan selvfølgelig i den enkelte situation være begrænsninger i støttemulighederne langs vejen. Men det går galt, hvis det udvikler sig til, at forældre ikke oplever sig hørt og taget alvorligt. Og hvis kontinuiteten går af fløjten. Det synes jeg, jeres sag bærer præg af.

Som jeg ser det er der fire temaer, som fylder hos jer:

  1. Ret til udredning/ genudredning– altså udredningsgaranti
  2. Ønske om aflastningsfamilie
  3. Tværfagligt møde angående mindre søsken i børnehaven
  4. Ønske om anden sagsbehandler

Jeg vil her prøve at komme med udspil/ refleksioner omkring de enkelte punkter.

Ad.1:

Iflg. sundhedslovens §§ 82 a og 82 b og 87 er lovens udgangspunkt, at I har ret til udredning af Jeres datter inden for 1 måned. Hvis hospitalet har problemer med dette, har I som udgangspunkt ret til at vælge et andet sygehus eller privathospital. – Jeg har – nedenfor svaret her – medtaget de paragraffer m.v., som jeg oplyser om. – Jeg har også nedenfor medtaget 2 links angående patientrettigheder.

Det spørgsmål, der melder sig for jer, er retten til en ny/ supplerende udredning. Og for mig er det logisk, at når symptomerne udvikler sig, og andre væsentlige symptomer kommer frem, som ikke har været der før, så må der være ret til en ny / supplerende udredning. Om nødvendig på et andet hospital end det hidtidige, jfr. udredningsgarantien. – Jeg vil foreslå, at I kontakter patientkonkoret i Jeres region angående denne problemstilling.

Ad. 2:

I oplever at have brug for en aflastningsfamilie. Det har jeg meget forståelse for. I er jo som forældre ”på” døgnet rundt og årets 365 dage. Og hvis ikke I skal brænde ud ”før tid”, er der behov for, at I kan ”puste ud”. Ideen med en aflastningsfamilie er desuden, at I derved også får mulighed for at være der mere optimalt for de 2 mindre søskende.

Servicelovens (SEL) betingelser for, at I kan få bevilget en aflastningsfamilie er, at der udarbejdes en såkaldt § 50 undersøgelse (SEL § 50), som peger på, at der er behov for støtte i form af en aflastningsfamilie. En § 50-undersøgelse skal som udgangspunkt være afsluttet inden for 4 måneder. – – Støttemulighederne (foranstaltninger) findes i SEL § 52. Som aflastningsfamilie kan der være tale om en aflønnet aflastningsfamilie, eller en netværksaflastningsfamilie (altså en aflastningsfamilie fra jeres eget netværk, som alene får omkostninger dækket).

Også servicelovens (SEL) § 41 handler om bl.a. aflastning. Og det gør også SEL § 44 og § 84, som jeg medtager nedenfor svaret her. – Bevilges der aflastning efter disse paragraffer, er der ikke krav om en forudgående § 50-undersøgelse. – – Der oplyses i den tilhørende vejlednings pkt. 202, at aflastning kan ske i form af dagtilbud, personlig og praktisk hjælp, afløsning eller aflastning efter servicelovens § 44. Og der nævnes også, at der skal tages hensyn til hele familien, også søskende.

Der kan f.eks. blive tale om ansættelse af en person til aflastning i eget hjem.

Men for jeres vedkommende handler det jo om, at I som familie – og specielt i forhold til de mindre søskende – skal have kvalitetstid sammen. – Så personligt tænker jeg, at en aflastningsfamilie til jeres datter vil være det bedste bud på en god løsning for alle parter.

Ad. 3:

Angående møde i børnehaven omkring mindre søsken, så finder jeg, at det lyder meget relevant. Også de oplysninger, observationer og overvejelser, der kommer frem på et sådant møde, kan jo være en naturlig og væsentlig del af en samlet § 50-undersøgelse. – Igen tænker jeg på jeres familie som en sammenhængende og dynamisk enhed og helhed, hvor dysfunktioner hos en kan medføre dysfunktioner hos andre i jeres familie. – Så også set i dét perspektiv kan en aflastningsfamilie være en særdeles konstruktiv støtte og forebyggende hjælp.

Det at Jeres datter i det daglige fylder mere i familien end hendes søskende handler jo netop om, at det er et vilkår – til en vis grænse. For selvfølgelig er der en grænse for, hvor meget hun må fylde, hvis hendes søskendes behov også skal dækkes. Og den grænse og udfordring må en professionel også hjælpe jer med at trække.

Jeg tænker, at VISO, som har specialviden, evt. kan være en mulig supplerende partner at inddrage. Det vil Karin Bakmand givetvis kunne rådgive jer om.

Hvis kommunen ikke vil gå i gang med en § 50-undersøgelse (efter at I bringer det på bane og om nødvendig direkte søger om det), og I som følge heraf heller ikke kan komme videre i forhold til en mulig aflastningsfamilie, så kan I anmode om en direkte afgørelse fra kommunen med kommunens begrundelse for afslag på § 50-undersøgelse. – Denne afgørelse kan I så inden for 4 uger påklage til Ankestyrelsen. Kommunens begrundelses-pligt fremgår af forvaltningslovens §§ 22 og 23.

Hvis I ikke kan komme igennem med noget som helst, og I føler jer trængt i forhold til stigende krav og manglende støtte, så vil I kunne rette henvendelse direkte til Ankestyrelsen med hjemmel i SEL § 65. Efter denne bestemmelse kan Ankestyrelsen af egen drift tage en sag op og undersøge den, og efterfølgende – om nødvendig – pålægge kommunen at gennemføre nødvendige beslutninger.

Ad. 4:

Vedr. evt. skift af sagsbehandler:

Jeg vil tillade mig at henvise til et svar omkring dette spørgsmål fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – www.dukh.dk :

Svar:

”Du har ikke et egentligt krav på at få en ny sagsbehandler, men kommunen bør imødekomme dit ønske, hvis det er velbegrundet, og hvis det er muligt. 

Det fremgår af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 

Endvidere fremgår det af pkt. 55 i retssikkerhedsvejledningen, at de personlige relationer mellem borgeren og dennes sagsbehandler kan betyde meget for en tillidsfuld dialog. Kommunen bør være opmærksom på, om der mellem borgeren og sagsbehandleren er skabt en tillidsfuld dialog. Kommunen bør derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler.

Du bør således – i forbindelse med en anmodning om at få en ny sagsbehandler – påpege, hvorfor du ikke kan samarbejde med din nuværende sagsbehandler, og/eller hvorfor du ikke har tillid til hende. ” 

Jeg håber for jer, at det vil lykkes at komme igennem med nødvendig hjælp.

Bedste hilsner fra

Jørgen

NYTTIGE LINKS

FORVALTNINGSLOVEN 

SUNDHEDSLOVEN

SERVICELOVEN BØRNEFAGLIG UNDERSØGELSE