Til brevkassen!

Vi har en elev, der af sin stedfar bliver sat på gaden fra sin bopæl hos sin biologiske mor og stedfar pr.1.12.2018, med den begrundelse, at hun skal klare sig selv, når hun fylder 18 år den 7.12.2018. Men eleven kan først få SU fra den 1.1.2019.

Stedfar har ifølge eleven den psykiske magt over familien, men anvender ikke fysisk vold.

Eleven har midlertidig opholdstilladelse, som hun mener er afhængig af stedfar, og eleven tør derfor ikke sætte sig op imod stedfar. Mors opholdstilladelse er vist sikret, da hun har et barn med elevens stedfar.

Vi vil gerne hjælpe eleven, og skolens skolehjem kan give dispensation til at bo på skolehjemmet, men der er en egenbetaling, som eleven har svært ved at fremskaffe.

Vi står derfor med to spørgsmål:

  1. Kan eleven søge økonomisk hjælp hos sin hjemkommune uden at det sætter hans opholdstilladelse på spil?
  2. Har skolen indberetningspligt (eleven siger, at stedfar er sød ved yngre søsken)?

På forhånd – mange tak jeres hjælp.

Svar til dine to spørgsmål kan jeg oplyse følgende:

Økonomisk hjælp til forsørgelse under uddannelse:

Udgangspunktet er, at der ikke kan bevilges forsørgelsesmæssig hjælp efter aktivloven eller integrationsloven under uddannelse – bortset fra særlige situationer, som er beskrevet i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1708 af 15/12/2015 om ”uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde.” Den situation, du beskriver for din elev, vil efter min vurdering næppe give adgang til forsørgelsesmæssig kontanthjælp efter aktivloven indtil første udbetaling af SU. – Men jeg vil foreslå, at eleven sammen med en mentor/støtte fra erhvervsskolen kontakter hjemkommunen for at få et konkret svar.

Det fører så videre til spøgsmålet, om evt. kontanthjælp sætter elevens opholdstilladelse i spil. Vi er her inde på et område, som jeg ikke har masser af erfaring i. Men ud fra den research, jeg har foretaget på baggrund af spørgsmålet, vil jeg henlede opmærksomheden på oplysninger af 21.08.18 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf fremgår:

”Hvis du som ansøger eller din ægtefælle/samlever har modtaget offentlig hjælp kan det have betydning for, om du kan få opholdstilladelse, få forlænget din opholdstilladelse eller få permanent opholdstilladelse, hvis ydelsen er givet efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Nedenfor er en række eksempler på ydelser som gives efter de to love, og som derved har betydning for, om du kan få en opholdstilladelse, få forlænget din opholdstilladelse eller få permanent opholdstilladelse.

række eksempler på ydelser, som ikke har betydning for, om du kan få en tilladelse.

Hvis du er i tvivl om, hvilken lov en ydelse er udbetalt efter, vil den myndighed, der har tildelt ydelsen, kunne oplyse dette. Du skal derfor henvende dig til denne myndighed for at få svar på dette.

Ydelser, der er undtaget

Det er ikke til hinder for at få opholdstilladelse, få forlænget din opholdstilladelse eller få permanent opholdstilladelse, hvis du eller din ægtefælle/samlever har modtaget enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse. Enkeltstående ydelser kan fx være økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med behov for sygebehandling eller ved flytning. [….]

Vedr. ansøgning om permanent opholdstilladelse – som 18-19-årig

Du må ikke have modtaget visse typer af offentlig hjælp i de seneste 4 år forud for ansøgningstidspunktet, og indtil det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent opholdstilladelse.

Det afgørende ved vurderingen af, om du har modtaget offentlig hjælp, er, om den ydelse du har fået, er udbetalt efter aktivloven (lov om aktiv socialpolitik) eller integrationsloven (lov om integration af udlændinge i Danmark).  Hvis du har fået en ydelse efter en af disse love, kan du normalt først få permanent opholdstilladelse, når der er gået 4 år fra modtagelse af den seneste ydelse.

Eksempel: Hvis du har modtaget kontanthjælp frem til den 1. juli 2014, vil du først opfylde betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp den 1. juli 2018.

Der er dog visse ydelser, der ikke er til hinder for at du kan få permanent opholdstilladelse.”

Jeg vil henvise til linket nedenfor:

Læs mere om, hvilke ydelser, der har betydning for, om du kan få permanent opholdstilladelse

Konklusion:

Evt. forsørgelsesmæssig hjælp til din elev efter aktivloven, også i en kort periode, må formodes at kunne få konsekvenser i forhold til opholdstilladelse/ varig opholdstilladelse.  – Vær opmærksom på den særligt gunstige regel for varig opholdstilladelse for helt unge efter Udlændingelovens § 11 stk. 3 nr. 5, hvor kravet om ophold i 8 år reduceres til 4 år.

Nyttige links til orientering:

Udlændingeloven her er § 11 især interessant (regler for opholdstilladelse)

Aktivlovens § 12 (som hovedregel ikke forsørgelsesmæssig hjælp efter aktivloven under uddannelse).

Yderligere oplysninger kan gives ved kontakt til Udlændingestyrelsen, telef. 3536 6600, www.nyidanmark.dk

Har skolen underretningspligt (eleven siger, at stedfar er sød ved søsken)?:

Offentligt ansatte, som har kontakt til børn og unge, en såkaldt skærpet underretningspligt.

Underretningspligten er præciseret og uddybet i Socialministeriets bekendtgørelse af 16.12.2010 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. – Af bekendtgørelsens § 1 stk.2 fremgår, hvornår underretningspligten foreligger:

”§ 1 stk. 2. Underretningspligten foreligger, når personerne under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller grund til at antage:

  1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11
  2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller
  3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.”

På baggrund af din beskrivelse tænker jeg, at det med ”at blive smidt ud hjemmefra som 18-årig” efter dansk tradition og praksis er problematisk. Men det kan godt handle om noget kulturbestemt i relation til familien (altså den meget patriarkalske tradition).

Jeg fornemmer også, at din elev ”glatter ud” i forhold til stedfar, som hun formentlig er (lidt) bange for, også fordi din elev tilsyneladende oplever sig juridisk afhængig af stedfar i forhold til opholdstilladelse.

Alt i alt ville jeg nok overveje, om der skal laves ”en mild” underretning til kommunen med beskrivelse af, at pigen smides ud af hjemmet, når hun fylder 18 år, hvilket virker bekymrende. At ingen i familien udsættes for fysisk vold er jo ikke det samme som, at der ikke eksempelvis kan være tale om psykisk vold.

Om der skal laves underretning eller ej, synes jeg yderligere må bero på din/jeres vurdering af elevens skræmthed og undertrykthed. Virker din elev bange ? – I hvert fald må man sige, at en ung pige med anden etnisk baggrund, der står alene i verden og uden tag over hovedet og uden forsørgelse, er i klemme. Det virker ikke som ansvarlig adfærd fra mor og stedfar. I en evt. underretning skal der selvfølgelig gøres opmærksom på, at der er en mindre søsken derhjemme, som iflg. din elev ikke lider overlast.

Jeg håber, I finder en løsning på det akutte bo-og forsørgelsesproblem i den korte periode, det drejer sig om. – Når SU kommer til udbetaling går jeg ud fra, at din elev (fortsat) kan bo på elevhjemmet, og betale den almindelige takst.

Bedste hilsner fra

Jørgen