René Skau Björnsson, formand for Børnesagen, har skrevet debatindlæg i Politiken, hvor han bl.a. slår fast, at man ikke udrydder børnefattigdom i Danmark ved at uddele fødevarehjælp i december. 

Læs indlægget i Politiken her

Julen er langt fra en fest for alle

Der er skåret så meget ned på de sociale ydelser, at den danske stat også i år øremærker penge til julehjælp til fattige familier i Danmark.

Social- og Indenrigsministeriet har således afsat 4 millioner kroner og øremærket dem til julehjælp, som skal fordeles via 16 organisationer, inklusive flere af Børnesagens Fællesråds medlemsorganisationer.

Ministeriet har fundet pengene til julehjælpen i satspuljen, der akkumulerer de midler, der opstår fordi overførselsindkomster som fx kontanthjælp ikke reguleres i samme takt som lønudviklingen.

Det vil – på mundret dansk – sige, at man fodrer hunden med sin egen hale. Eller: Man julefodrer de fattige med deres egen uregulerede kontanthjælp.

Regeringen sidder selvsagt ikke selv og fedter med de enkelte ansøgninger om fødevarehjælp. Det overlades til de velgørende organisationer, hvor fattige familier kan ansøge og i hvor de i processen uvægerligt ledes til at ynkeliggøre sig selv for at komme i betragtning til en julekurv med risengrød og andesteg.

Fødevarehjælp er noget, vi ellers er vant til at forbinde med 3. verdens lande og naturkatastrofer. Hvordan er det gået til, at vi accepterer at tusinder af borgere i et af verdens rigeste lande har brug for fødevarehjælp hvert år i december? Forestiller vi os, at det kun er i december, de har brug for hjælp eller mangler der erkendelse af, at det står lige så slemt til i årets resterende 11 måneder?

Blandt ansøgerne til julehjælp i Børnesagens Fællesråd ser vi eneforsørgere, som er tvunget til at vælge mellem at varme deres bolig op eller købe mad til deres børn.  Ingen børn i Danmark bør gå sultne eller frysende i seng, men flere og flere familier lever på et finansielt knivsæg. For dem handler julen ikke om fest og gaver, men om en kamp for at sætte mad på bordet. Det er ikke sjovt eller glædesfyldt, det er ren overlevelse. Og det graverende er, at sådan er det også resten af årets 364 dage.

Tænk om regeringen – i stedet for at uddele julealmisser – helhjertet arbejdede for billigere boliger, som lavtlønnede har råd til at bo i, socialøkonomiske arbejdspladser, hvor fx psykisk og fysisk syge kan indgå i et lønnet arbejdsfællesskab, støtte til opstart af selvstændige virksomheder og hjemmearbejdspladser, øgede muligheder for omskoling, efteruddannelse og empowerment samt leveomkostninger (fødevare- og energipriser), som ikke sluger størstedelen af en lav løn.

At man i stedet vælger at afskaffe fattigdomsgrænsen, rundbarbere de sociale ydelser og samtidig uddele statslig julehjælp, kalder på en politisk diskussion af, hvorvidt vi kan indrette vores meget rige samfund på en mere hensigtsmæssig måde. Givervilje og julehjælp er smukt og godt, men man udrydder ikke børnefattigdom i Danmark ved at uddele fødevarehjælp i december.

Læs indlægget online i Politiken her

Se også: Enlige forsørgere lever i usynlig fattigdom