Kære Jørgen

Jeg har et spørgsmål.

Min datter er 28 år og gravid. Forhåbentlig skal hun føde til november.

Hun er i gang med sin uddannelse og mangler 1 1/2 år som frisør, hun har praktikplads.

Hendes kæreste (32 år) har et barn og vil gerne købe et hus, så der er plads til hans datter og den nye lille, og jeg vil hjælpe med udbetalingen for min datter.

Huset er et ret billigt hus og kæresten har arbejde.

Men kan hun få kontanthjælp under barsel, hvis hun er medejer af et hus?

Eller kan hun få barselsdagpenge, når hun har en praktikplads, som hun ikke kan gøre færdig, når hun er gravid.

Hun er ikke betalende medlem af en A-Kasse pga. hun er elev.

Jeg vil sætte stor pris på dit svar, så jeg kan rådgive hende til at gøre det rette.

Venlig hilsen Kristine

Kære Kristine

Din datter er under uddannelse til frisør, og mangler 1½ år af uddannelsen. Og hun er gravid med termin i november.

Den første lov, der efter min vurdering skal gribes fat i, er erhvervsuddannelsesloven, hvor der i § 58 står følgende:

”§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid,

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2, og § 51, stk. 1,

3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller

4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum.”

Det fremgår altså her, at udgangspunktet er, at den uddannelsessøgende/ eleven og virksomheden kan indgå en aftale om forlængelse af uddannelsen som følge af barsel i uddannelsesperioden.

Dette spørgsmål har Højesteret rent faktisk taget stilling til i forbindelse med en tvist på området. Det drejer sig om sag 180/2013, hvor Højesteret afsagde dom den 21. januar 2015.

Af et resumé fra Højesteret fremgår bl.a.:

”Højesteret fastslog, at en elev, der bliver gravid, og som påbegynder barselsorlov inden uddannelsesaftalen er udløbet, kan kræve, at aftalen forlænges i nødvendigt omfang. Arbejdsgiveren og eleven skal i første omgang forsøge at opnå enighed om en forlængelse af uddannelsestiden. Initiativet til en drøftelse heraf vil naturligt komme fra den gravide elev, men arbejdsgiveren har i kraft af sin pligt til oplæring en forpligtelse til at søge afklaret, om der er behov for forlængelse, og om nødvendigt indbringe spørgsmålet for det faglige udvalg.”

Hele dommen fra Højesteret kan læses her

Det tredje spørgsmål, der melder sig, er din datters økonomi under barselsorlov. Her skal det først afklares, om din datters skriftlige uddannelsesaftale har taget stilling til spørgsmålet om løn under barsel. Er det ikke tilfældet, vil muligheden være barselsloven, hvor det af § 2 stk.1 fremgår, at ”Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre.”

Af barselslovens § 27 fremgår følgende:

”§ 27. En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,

2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,

3) ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

6) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,

3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,

7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller

8) været omfattet af en arbejdskonflikt.”

Hjælp efter barselsloven er en sikringsydelse, og det er derfor uden betydning, om ansøger har en evt. formue i form af eksempelvis fast ejendom m.v.

Aktivloven, som indeholder reglerne om kontanthjælp, kan ikke komme på tale i forhold til din datter, idet det i lovens § 12 stk.1 er præciseret, at der som hovedregel ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Jeg håber, at mit svar leder på vej, så du, din datter og hendes kæreste og kommende barn kan have tryghed i forbindelse med den glædelige begivenhed, der er undervejs.

Med venlig hilsen

Jørgen Breindahl, socialrådgiver