Hej

Min søn, født 1979, ikke i forhold, har pga. forskellige psykiske diagnoser fået bevilget førtidspension, udbetalt fra kommunen.

Han har hidtil boet på et kommunalt botilbud, hvor kosten er en del af den ”samlede pakke”.

Nu har han fra sin socialrådgiver fået at vide, at hans udbetaling fra førtidspensionen vil blive beskåret til et niveau svarende til bistand (3000 kr./måned), hvilket allerede er effektueret.

Han har også fået at vide, at man ønsker ham flyttet til et botilbud i en anden Kommune. Her er kosten ikke en del af botilbuddet.

Han har imidlertid fået at vide, at dette forhold ikke påvirker hans månedlige udbetaling.

Spørgsmål 1: Er det lovligt at beskære hans udbetaling, så den kommer på niveau med bistand?

Spørgsmål 2: Er det lovligt, at der i udbetalingsbeløbet ikke tages hensyn til, at han nu selv skal sørge for kost med det samme rådighedsbeløb?

Venlig hilsen Ditte

Hej Ditte

Jeg går ud fra, at det er et botilbud efter servicelovens § 107, din søn bor i. Det kan evt. også være et botilbud efter samme lovs § 108.

De administrative regler, der gælder for betaling m.v. for at bo i et botilbud, fremgår af Social-og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1387 af 12.12.2006 ”Om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108”.

”§ 1. Betaling for ophold i kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lov om social service sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt i overensstemmelse med reglerne i §§ 2 og 3.

[…..]

  • 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere betaling for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er en integreret del af opholdet efter lov om sociale service.

[…..]

Stk. 3. Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb eller under hensyn til de ydelser, der modtages, bl.a. sådan at det er muligt at fravælge et eller flere måltider eller andre ydelser. Betalingen kan fastsættes som en takst pr. døgn, udregnet efter de gennemsnitlige udgifter til ydelserne.

[…..]

Stk. 5. Betaling kan, som led i en efterbehandling, fastsættes sådan, at beboeren får mulighed for en opsparing.

Betaling for ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108

  • 4. Beboere, som har ophold i botilbud efter § 108 beregnet til længerevarende ophold, betaler for botilbuddet i overensstemmelse med §§ 5-10 og § 17.
  • 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen efter § 6 på grundlag af boligens omkostninger og efter § 7 på grundlag af beboerens indtægt. Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger, jf. § 6, stk. 3 og 6.

Stk. 2. Beboeren betaler for boligen fra det tidspunkt, hvor den er til beboerens disposition.

 […..]

  • 6. Den del af betalingen, der afhænger af boligens omkostninger, fastsætter kommunalbestyrelsen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne, hvortil lægges 10 pct. af den seneste offentlige vurdering. Udgifter til moms af driftsudgifter medregnes, mens udgifter til renter og afdrag på lån i bygningerne ikke medregnes. I lejede bygninger svarer boligens omkostninger til lejen i erhvervslejemålet med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i erhvervslejen.

Stk. 2. Omkostningerne efter stk. 1 fordeles på servicedelen og boligdelen efter arealstørrelse.

Stk. 3. Omkostningerne vedrørende boligdelen fordeles på de enkelte boliger efter disses areal.

Stk. 4. Beboerens betaling udgør 10 pct. af det beregnede beløb i stk. 3.

Stk. 5. Betalingen efter stk. 4 reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.

Stk. 6. Ved fordeling af omkostningerne efter stk. 2 og 3 anvendes principperne herom for ældreboliger.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte betalingen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor 10 pct. af den offentlige ejendomsvurdering overstiger de faktiske boligudgifter (renter og afdrag på lån i boligen). Nedsættelsen kan maksimalt svare til forskellen mellem 10 pct. af ejendomsvurderingen og de faktiske boligudgifter.

  • 7. Beboeren betaler 10 pct. af sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over 155.900 kr.

Stk. 2. Betalingen efter indtægt fastsætter kommunalbestyrelsen på grundlag af husstandens indtægter, der opgøres og reguleres m.v. efter reglerne i stk. 3-10.”

Her mit svar på dine 2 spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Er det lovligt at beskære hans udbetaling, så den kommer på niveau med bistand?

Din søn skal betale for de ydelser, han modtager, altså for husleje og for hel eller delvis kost efter de principper, der fremgår af bekendtgørelsen. Betalingen må selvfølgelig ikke overskride den faktiske udgift til hhv. bolig og kost. Og kommunen skal efter min opfattelse kunne redegøre for, hvordan udgifterne er udregnet.

Spørgsmål 2:

Er det lovligt, at der i udbetalingsbeløbet ikke tages hensyn til, at han nu selv skal sørge for kost med det samme rådighedsbeløb?

Din søn skal selvfølgelig ikke betale for noget, han ikke får. Altså: Når han ved flytning til botilbud i anden kommune ikke modtager kost, skal han heller ikke betale for kost.

Hvis din søn er utilfreds med kommunens fastsættelse af egenbetaling, bør han anmode om en skriftlig begrundet afgørelse. Denne afgørelse kan inden 4 uger fra modtagelsen indbringes for Ankestyrelsen.

Jeg kan i øvrigt henvise til en principafgørelse fra Ankestyrelsen, 97-16:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186052 , som bl.a. fastslår:

”Kommunen skal sikre, at borgeren har midler til personlige fornødenheder, når egenbetalingen skal fastsættes

Ved beregning af egenbetalingen efter serviceloven skal kommunen tage højde for, at borgeren skal have et beløb tilbage til personlige fornødenheder. Dette gælder også selvom borgeren har en indkomst. Hvis borgeren ikke har midler til personlige fornødenheder, skal kommunen nedsætte borgerens egenbetaling

Kommunen skal vurdere, om borgeren har et nødvendigt behov for at spare op herunder til fremtidig bolig

Egenbetalingen kan, som led i en efterbehandling, fastsættes sådan, at beboeren får mulighed for en opsparing. Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde dispensere for egenbetalingen i kortere tid. Et særligt tilfælde kan være, at borgeren har behov for opsparing til fremtidig bolig. Grunden hertil er, at formålet med bevillingen af midlertidig bolig er, at borgeren på længere sigt skal flytte til en mere egnet bolig.”

Jeg forstår din henvendelse sådan, at din søn selv er helt med på at skifte botilbud til en anden kommune. Kommunen kan nemlig ikke efter gældende regler i serviceloven tvinge din søn til at skifte botilbud. Det kan kun ske i helt ekstraordinære situationer, som nærmere er beskrevet i servicelovens § 129:

”Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

  • 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når

1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og

3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og

5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.”

Jeg vil afsluttende oplyse dig om, at du og din søn har mulighed for at rette henvendelse til DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet www.dukh.dk . Der vil der kunne gives rådgivning om evt. supplerende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jørgen Breindahl, socialrådgiver