Når politikerne foreslår en særlig ungdomskriminalforsorg, en ungdomsdomstol og en kriminel lavalder på 12 år, er det udtryk for en ufuldstændig forståelse af begrebet konsekvens, mener Børnesagens Fællesråd, der i stedet peger på genoprettende ret.

Konsekvens er meget mere end blot afstraffelse og frihedsberøvelse. Konsekvens er forståelsen af, at man stilles til ansvar for sine handlinger – det gælder alle børn og unge med eller uden kriminel baggrund. Derfor skal det også være et del af det system, man møder, hvis man som ung har begået en kriminel handling. Det har nemlig stor betydning for det forebyggende arbejde, at den unge ser sit offer i øjnene og selv mærker den menneskelige konsekvens af sin kriminelle handling.

Serviceloven rummer allerede et væld af muligheder

I serviceloven – måske bedre kendt som socialloven – er der allerede masser af muligheder for at sætte ind overfor de unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane. I de generelle bestemmelser er der sociale forebyggelsesmuligheder i form økonomiske støtteordninger, tilbud om aflastning, familiebehandling, kontaktperson, praktiktilbud mm. samt anbringelser på forskellige former for døgninstitutioner eller midlertidige anbringelser udenfor hjemmet. Dette er blot et par eksempler på muligheder indenfor det sociale område – listen bliver nemlig ved og ved.

Derudover er der en lang række muligheder, som er direkte rettet mod den lille gruppe af unge, som er i fare for at ende i kriminalitet, eller som allerede har haft kontakt med det kriminelle miljø. Herunder også bestemmelser om frihedsberøvelse under ophold på sikrede institutioner, hvor unge kan anbringes som en del af en straf.

Til sidst er der mulighed for unge- og forældrepålæg. Ungepålægget kan bestå af forskellige aktiviteter, som den unge skal udføre for at genoprette de skader, der evt. er blevet påført som følge af en kriminel handling. Forældrepålæg er en straf til forældre, der ikke lever op til deres ansvar, og som følge bringer den unges udvikling i fare. Forældrepålæg er oftest brugt som en økonomisk straf gennem fx nedsatte sociale ydelser. Ordningen er stort set ikke blevet brugt siden den blev indført i 2006.

“Når regeringen peger på en ny ungdomskriminalforsorg og en ungdomsdomstol, er der noget, der tyder på, at vi ikke udnytter eller forstår serviceloven godt nok. For der er så mange muligheder for at sætte ind allerede, at vi vil fraråde at indføre sådan et system”, lyder det fra formand for Børnesagens Fællesråd, René Skau Björnsson.

Hos Børnesagens Fællesråd kan man ikke støtte op om sanktionen vedrørende og forældrepålæg. I stedet skal man fokusere på konsekvens og stille de unge kriminelle direkte til ansvar for deres handlinger ved hjælp af genoprettende ret, mener formanden:

“Det ville være en rigtig god idé, at få de unge til at udføre nogle samfundsgavnlige opgaver som led i deres egen genopretning – de skal tilbage på sporet, så de kommer fri af kriminalitet. Vi skal styrke forebyggelse af kriminalitet og hindre tilbagefald netop ved at være konsekvente – de unge fortjener en tilværelse uden kriminalitet.”

Læs også: Få overblik over den kriminelle lavalder

Forskningen peger på mindre straf og mere fællesskab

Når vi gennem de sidste mange år har diskuteret ungdomskriminalitet og kriminalitetstruede unge, har argumenterne tit fået tyngde fra den store mængde forskning, der findes på området. Den konkrete data viser, at kriminaliteten blandt de 15-17 årige er faldet hele 41% fra 2006 til 2014. Samtidig er antallet af mistanker og sigtelser mod de 10-14 årige faldet med 67% procent i samme periode. (Justitsministeriet, 2015)

Ungdomskriminaliteten er altså på retræte, men regeringen vil gerne have fat i “den hårde kerne”, som de kalder den gruppe af unge, der er svære at nå gennem det sociale arbejde. De er vokset op under betingelser, der gør, at et liv med kriminalitet kan virke som et bedre alternativ. Her finder de unge et socialt sammenhold, et sted, hvor de kan høre til og føle, at der er brug for dem.

Og netop fællesskabet og følelsen af at slå til, er noget, der af forskningen udpeges som en stor del af løsningen. Uddannelse, jobsikkerhed og et sundt netværk uden forbindelser til kriminalitet er nogle af hovedingredienserne, når man skal sammensætte en indsats, der skal få unge ud af kriminalitet. En tidlig og ikke mindst struktureret social indsats er i følge Børnesagens Fællesråd også nødvendig for at hjælpe de unge.

“De her erfaringer skal vi tage i brug, allerede inden de unge når den kriminelle lavalder. Vi kan spotte de steder i samfundet, hvor de allermest kriminalitetstruede unge befinder sig, og dér skal vi sætte ind med en stærk forebyggende social indsats”, siger René Skau Björnsson og tilføjer:

“Men hvis de unge begår hærværk eller laver indbrud, skal de stilles til ansvar, og vide, at der er en konsekvens. Derfor skal vi ikke kriminalisere de unge, men fastholde dem uden for det strafferetlige system”

Børne- og ungepolitisk høring på Christiansborg

Børnesagens Fællesråd vil på høringen den 24. november pege på et styrket genoprettende retssystem for de unge som en del af løsningen på ungdomskriminaliteten. Altså et system der sætter fokus på at vise de unge, at der er en konsekvens ved deres handlinger, og at de også har en indvirkning på deres ofres liv.

Vi vil pege på den i forvejen omfattende servicelov, og samtidig opfordre til, at regeringen lytter til forskningen og sætter flere midler af til en bedre og langt tidligere forbyggende indsats.

Vi vil ikke støtte en kriminel lavalder på 12 år, som den nuværende regering tidligere har foreslået, da det klart strider imod anbefalinger fra FNs Børnerettighedskomité. Ej heller vil vi støtte en ungdomskriminalforsorg eller en ungdomsdomstol, der er med til at retliggøre børn og unge og stemple dem som kriminelle tidligt i livet.