Hej Jørgen

Jeg er fraskilt fra og har delt forældremyndighed med min eks-kone, vores børn er 9 og 12 år. Jeg er ikke gift igen.

Min kone har gennem 3 år været kærester med en mand fra Marokko. Nu taler hun om at konvertere til hans tro og siger, at det så også gælder vores fælles børn.

De bor alle 4 i et boligområde med mange muslimer.

Har jeg ikke nogen indflydelse på om mine to biologiske børn skal blive muslimer?

Børnene er døbt i kirken.

Med venlig hilsen Stig

Hej Stig

Tak for dit spørgsmål, som berører et væsentligt tema.

Svaret er – i hvert fald juridisk set – relativ enkelt. Dine og din eks-kones to børn blev ved deres dåb medlemmer af Folkekirken. De skal på den baggrund opdrages i den kristne tro, som I som forældre sagde ja til på børnenes vegne, da de blev døbt.

Skal børn senere udmeldes af Folkekirken, sker det efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver, altså begge forældremyndighedsindehavere, når det både er far og mor, der er indehaver af forældremyndigheden. For børn, der er fyldt 15 år, skal der tillige foreligge deres samtykke. Dette fremgår af lov om medlemskab af folkekirken, §§ 1-3.

Se også: Må kommunen nægte mig adgang til samtale om mit barn?

At have fælles forældremyndighed betyder, at I skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende jeres børn. Det gælder f.eks. beslutninger om skolevalg, skolefritidsordning og religiøst tilhørsforhold.

Dette er præciseret i forældreansvarslovens § 3 stk.1: ”Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene.”

Af FN’s Børnekonvention, artikel 14 fremgår, at barnet har ret til frit at bestemme og praktisere sin tro.

I forhold til at konvertere til en anden tro, så vil det være forældrenes ansvar og beslutning – i fællesskab. Men dog med den tilføjelse, at jo ældre et barn er, jo mere vil man lægge vægt på, hvad barnet selv mener, altså fra omkring 15 år og frem til det 18. år.

Men udøvelse af den religiøse tro kan jo være meget svær at kontrollere og omsætte til juridiske regler. F.eks. børnenes overværelse af og medleven i mors og hendes samlevers religiøse traditioner i hjemmet i forbindelse med måltider, højtider, bøn m.v.

I den givne situation finder jeg, at det religiøse tema i forhold til dine to børn bør drøftes seriøst og konkret. Og hvis du ikke kan acceptere, at børnene konverterer til islam (jeg går ud fra, det er den religion, din eks-konens kæreste har), så kan de ikke gøre det.

Stil dit eget spørgsmål til socialrådgiveren HER

Der bør findes en – fortsat – praksis i forhold til børnenes kristne ståsted. Og der kan godt skabes gensidig respekt mellem forskellige religiøse ståsteder i en familie. Hvis børnenes mor konverterer til islam, så vil børnene formentlig få det endnu sværere i forhold til deres kristne ståsted. Det vil blive for omfattende her i brevkassen at gå ind i den konkrete rådgivning, der er brug for. – Men det vil selvfølgelig være væsentligt, at du som far og forældremyndighedsindehaver bidrager til børnenes kristne opdragelse, når de er på samvær hos dig. Uden at de skal opleve at skulle til ”bønne-møde” hos dig. Men højtlæsning, diskussioner, film m.v. er muligheder.

Jeg finder derudover, at der kan være behov for en børnesagkyndig rådgivning til dig, din eks-kone og dine børn via Statsforvaltningen, hvilket der er mulighed for efter forældreansvarslovens § 32 stk.2. Det kunne i den sammenhæng være en mulighed for dig at tage din præst, eller en anden, du har tillid til som repræsentant for den kristne tro, med som bisidder.

Jeg vedhæfter neden for et link til Statsforvaltningen med oplysninger om fælles forældremyndighed.

Jeg ønsker for dig og dine børn, at I med råd og vejledning og i gensidig respekt må finde en god løsning på det ikke helt enkle spørgsmål, du bringer frem.

Bedste hilsner fra Jørgen

Se også: Hvad betyder fælles forældremyndighed?

Klik på billedet og stil dit spørgsmål til socialrådgiveren