Kære Jørgen

Mine søskende taler meget om penge. Jeg føler de ikke rigtigt regner mig for noget. De rejser på ferier og bor i pæne huse. De har gode arbejdspladser med gode lønninger. Jeg er på kontanthjælp og roder lidt rundt i livet. Jeg tror jeg er psykisk syg, men det tør jeg ikke sige til nogen. Så skammer de sig bare endnu mere over mig. Måske er det min egen skyld fordi jeg er misundelig over at de har al ting og jeg har ingen ting. Det virker også som om, mine forældre bedre kan lide mine søskende end de kan lide mig. Det er som om, der ikke er andet end besvær forbundet med mig. Nu var det jul og mine gaver var pinlige. Deres var de fine.

Jeg holdt meget af at komme i svømmehallen, men nu er der ikke til at være længere pga. chikane og råberi fra unge indvandrertyper. Det var ellers mit helle, om man så kan sige. jeg ved ikke rigtigt om du kan råde mig. Eller om nogen overhovedet kan råde mig.

Linda R.

Kære Linda

Tak for dit brev. Du giver her udtryk for nogle væsentlige eksistentielle problemer og overvejelser. Og godt at du får det italesat. Det er langt bedre at få sat ord på – som modvægt mod, at disse frustrationer kunne sætte sig som en mental byld.

Dine søskende taler meget om penge, skriver du. Og jeg forstår det som udtryk for, at de materielt klarer sig godt.  Og du tilføjer, at du roder lidt rundt i livet og er på kontanthjælp.

Du tror, at du er psykisk syg. I dit reaktionsmønster indgår bl.a., at du oplever misundelse over for dine søskende. Det skinner igennem i dit brev, at du oplever dig som ”familiens sorte får”.

Alt det ovennævnte behøver ikke at være den fulde sandhed om dig. Måske oplever du det noget anderledes og værre end dine søskende og dine forældre gør. – Men det er selvfølgelig centralt, hvordan DU oplever det.

Se også: Mister min datter sin kontanthjælp, hvis jeg betaler hendes gæld?

Jeg vil først sige, at ingen jo selv bestemmer, hvilke gener/ arveanlæg, man får med i vuggegave.

Min første tanke derudover er, at du bør kontakte din læge. Du har behov for faglig hjælp til afklaring af, om du er psykisk syg. Og hvis din læge vurderer, at du har brug for hjælp på grund af psykiske/ psykiatriske vanskeligheder, kan det både blive i form af samtaler hos og evt. medicin via din læge, eller henvisning til en psykolog eller til en speciallæge (psykiater). Men jeg tænker, at det at du skriver til Brevkassen, er et tegn på, at du har nogle ressourcer og en grad af selvindsigt. Det er positivt.

Du har under alle omstændigheder brug for ”at komme videre i dit liv”.  Og misundelse er et af de meget negative reaktionsmønstre, som du har behov for hjælp til at bearbejde.

Dit selvværd er lavt, fornemmer jeg. Og det hænger givetvis sammen med, at du oplever så stor en forskel i forhold til dine søskende. For selvfølgelig er du noget værd. Du er MEGET værd. Det er alle mennesker. Men dine sanser og dine ressourcer skal åbnes op, så du også mentalt og i kroppen kommer til at mærke, at du er noget værd.

Jeg ved ikke, hvordan din samlede sociale situation er. Men måske skal du i første omgang satse på andre end din familie, som du måske er kørt fast i med bestemte negative reaktionsmønstre til følge.

Hvilke andre kan du satse på. Her blot et par strøtanker:

Måske har du ressourcer til – med den rette støtte – at vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked i løbet af en vis kortere tid. Tal med din kommunale sagsbehandler. Det har du sikkert allerede gjort flere gange. Men måske er der brug for, at han/ hun får større kendskab til din samlede situation.

Derudover: En lang række frivillige organisationer har brug for frivillige hjælpere. Det gælder eksempelvis genbrugsbutikker hos Røde Kors, Red Barnet, Mødrehjælpen, Kirkens Korshær m.v. Her er der brug for hjælpere til både sortering, salg, vinduesudstilling m.v.  Der findes også en række Cafeer og væresteder, bl.a. under KFUMs Sociale Arbejde, som også  har brug for frivillige hjælpere. Du kan finde information om alle disse organisationer på organisationernes hjemmesider.

Se også: Må min eks-kone konvertere vores fælles børn til islam?

Hvis det i forbindelse med kontakt til din læge viser sig, at du har nogle psykiske vanskeligheder, måske en diagnose, så er der også i dette regi gode muligheder for meningsfulde sociale kontakter i væresteder m.v. Foreningen SIND kan give mange muligheder, se nærmere på www.sind.dk .

Under alle omstændigheder tænker jeg, at det vil være væsentligt for dig at få opbygget en god døgnrytme og ugerytme. Altså hvor du har noget forudbestemt, du skal – som frivillig hjælper eller med andre meningsfyldte aktiviteter.

Med sådanne aktiviteter i bagagen vil du så også oparbejde kompetencer og få oplevelser og kontakter, som du kan fortælle om i nogle af dine familiemæssige sammenhænge – hvis ellers dine søskende m.v. er med på aktivt at lytte. Kniber det, må dine familiemæssige kontakter indtil videre måske spille en mere perifer rolle.

Når du er på kontanthjælp er der selvfølgelig også visse krav, du skal leve op til. Men det ene behøver ikke at udelukke det andet. Altså som kontanthjælpsmodtager kan du måske komme i praktik m.v. i en frivillig organisation. Tal med din sagsbehandler om det.

Til sidst: Angående chikanerierne i svømmehallen, så synes jeg, at du bør tale med personalet, altså livredderen eller andre. Det er ikke i orden, at du bliver chikaneret på den måde. Derudover: Hvis du evt. via dine aktiviteter kunne få kontakt til en eller flere andre, der også ville med dig i svømmehallen, så følte du dig ikke så alene, og det kunne måske – også – bedre situationen.

Altså:

Kontakt din læge og din sagsbehandler. Du må gerne medtage mit svar her som mulig inspiration til, at I sammen kan lægge en plan, som meget gerne skal føre til, at du oplever dig set og hørt og får den nødvendige hjælp.

Held og lykke videre frem. Jeg ønsker alt det bedste for dig.

Bedste hilsner fra

Jørgen

Få personlig, målrettet rådgivning fra Børnesagens erfarne socialrådgiver.
Rådgivningen er gratis og socialrådgiveren er uvildig.