Hej Jørgen

Jeg er mor til en dreng på 6. klassetrin i en skole i Hjørring. Min søns klasse er på mange måder en god klasse. Alligevel har min søn gennem mange år haft lange perioder, hvor han ikke trives og der viser sig andre tegn i klassen, som tyder på, at der er andre børn, som føler sig ensomme, udelukkede eller oplever andre problemer, som hæmmer deres trivsel. Klassen er udfordret af, at klassens lærere (og skolens akt team) faktisk ikke kan se, hvad der er på spil og derfor har svært ved at gennemskue, hvad der er brug for.

Jeg har et rimelig godt billede af, hvad der udfordrer min søn. Det ser ud til at være en kombination af, den måde han oplever, tolker og reagerer på de ting der sker i klassen og i den henseende er der nogle ting, som han kan have glæde af at lære og udvikle. Det er vi godt i færd med. Og så ser det ud til, at dynamikken i klassen ikke er rummelig i tilstrækkelig frugtbar grad. At børnene adfærdsregulerer hinanden relativt meget gennem vurderinger og ‘domsafsigelser’ over, hvad der er godt og skidt, sjovt og ikke sjovt, hvilke danse man kan danse, hvilke sange man kan synge, hvem der kan lege med/hænge ud med hvem osv.

Klassens lærere og forældre er blevet enige om at hjælpe hinanden med at komme et spadestik dybere for at give klassen en håndsrækning. Lige nu kan vi blive enige om, at vi gerne vil gøre noget. Vi ønsker os hjælp til at finde ud af, hvad vi kan gøre og hvordan vi kan gribe det an.

En måde kunne være at få et oplægsholder ud til den samlede børne- og forældregruppe, som kunne belyse nogle af de naturlige mellem-menneskelige dynamikker, som kan være på spil i børnegruppen, så vi etablerer en fælles forståelse og et fælles sprog vi kan bruge til at belyse det der foregår
imellem os mennesker og som måske foregår i klassen og bidrager til en begrænsende og hæmmende kultur.

Derfor skriver jeg til jer for at undersøge om I kan være behjælpelige med et oplæg af sådan karakter? Eller om I kan give mig et retningsgivende praj om, hvor jeg kan finde den nødvendige kompetence.

Venlig hilsen mor til Elias.

Kære Elias’ mor

Det er prisværdigt, at du reflekterer over dynamikken i din søns klasse. Og jeg kan genkende det fra andre sammenhænge. Det ser heldigvis ikke ud til at være en klasse, præget af en massiv mobbekultur. Og netop derfor kan det jo også være værdifuldt at lave nogle tiltag i forebyggende øjemed.

Mine tanker i tilknytning til din beskrivelse er følgende:

I de fleste grupper, og dermed også i de fleste klasser, vil der oftest være en kultur, hvor nogle er mere dominerende end andre. Og nogen sætter stærkere fingeraftryk på klassekulturen end andre. Det afgørende er – for mig at se – at denne større eller mindre ulighed i dominansen ikke får lov til at udvikle sig til mobning. Altså hvor enkelte eller nogle i klassen bliver mobbe-ofre og nedgøres fysisk, socialt, psykisk, sprogligt, direkte og indirekte.

Det er væsentligt at have en klassekultur, præget af respekt, ligeværdighed, og at kunne tale med og lytte til hinanden. At blive set. At blive anerkendt. At blive respekteret.

Og her har det givetvis betydning med voksenstyring i forhold til at opretholde nogle grundlæggende værdier i klassen. Det kræver selvfølgelig, at de voksne kan se og fornemme – også de lidt mere skjulte og usynlige konflikter. Og det forstår jeg er et af problemerne i din søns klasse. Hvis der er mange ikke italesatte små konflikter og magtkampe i en klasse, så kan det – hvis det får lov til at udvikle sig – forpeste hele klassekulturen. Og så kan det til sidst udvikle sig til det, jeg vil kalde en ”betændt kultur”. Og det må ikke ske. Her er det meget væsentligt med en forebyggende voksenstyret indsats.

For den enkelte er det også væsentligt at have/ udvikle en evne til at kunne håndtere ikke altid at være med ”i inderkredsen”. Det kræver styrke og selvværd. Og det gør ondt bevidst at blive holdt uden for.

I forhold til din søns klasse handler det vel også om puberteten – med alt det, den for den enkelte indebærer af biologiske og psykologiske omvæltninger inde i kroppen og i sindet. Og om den enkeltes higen efter ny identitet – som ung og senere voksen.

Med hensyn til inspiration til tanker og forebyggende handlinger, som du spørger til, så findes der flere muligheder.

Selv har jeg været meget optaget af en bog af professor emeritus Per Schultz Jørgensen: ”Styrk dit barns karakter – et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse” (udgivet 2014 på Kristeligt Dagblads Forlag). Den handler ikke om mobning, men om betydningen af at udvikle børns og unges personlige dømmekraft og livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dagsordenen skifter.

Jeg har hørt Per Schultz Jørgensen (som har været professor i socialpsykologi) holde foredrag i flere forskellige sammenhænge, og han er absolut værd at lytte til. Og han er stadig aktiv som foredragsholder.

Jeg kan henvise til hans hjemmeside: www.myrhus.dk

En anden erfaren psykolog er John Aasted Halse, som også har stor erfaring på området. Han er også værd at lytte til. Hans hjemmeside er www.johnhalse.dk

Dertil kommer flere af vores medlemsorganisationers tilbud:

Børns Vilkår tilbyder oplæg om mobning.

Det samme gør Red Barnet

Og Red Barnet Ungdom

Jeg ønsker dig, og klassens øvrige forældre og klassens lærere held og lykke til at arbejde videre med dette vigtige tema.

Med venlig hilsen

Jørgen Breindahl, socialrådgiver