Kære Jørgen

Vores datter tager sin studentereksamen på et Sports College. Uddannelsen koster 4800 kr. om måneden, inklusive fuld kost, logi, studieture, ekstra kurser og supervision.

Den første tid holdt vi den økonomiske skrue i vandet, men så mistede min mand sin kontanthjælp og måneden efter mistede jeg så min kontanthjælp, da kommunen mente, min mand skulle forsørge mig. Forsørgelsen skulle ske ved at han solgte sit ejendom, men boligen er kondemneret og umulig at sælge.

Uden indkomst har vi desværre været nødsaget til at låne os frem – dyre lån med tårnhøje renter – og endte med at måtte flytte på forsorgshjem. Samtidig har vi opbygget en gæld til vores datters skole, som vi nu har indgået en afdragsordning med.

Vores datter vil være berettiget til SU fra d. 1. oktober.

Mit spørgsmål til dig er, om der slet ikke er mulighed for nogen former for hjælp til hende indtil da?

Vi kan desværre ikke magte det mere.

Venlig hilsen

Pia

Kære Pia

Dit spørgsmål hører til et af de svære, som jeg ikke har noget ganske præcist svar på. Under alle omstændigheder vil det være helt tosset, hvis Jeres datter – på grund af økonomien det sidste år – skulle opgive at gennemføre sin uddannelse.

Jeg synes, det er flot, at I har betalt de 4.800 kr. pr. måned (forstår jeg) for hendes ophold på uddannelsen og det tilhørende skolehjem i de første 2 år med kontanthjælp som grundlag.

I perioden fra din datter bliver 18 år og indtil hun kan få SU fra 1. oktober 2016 har hun problemer med at klare sig økonomisk og betale for opholdet.

Mine overvejelser for at hun kan ”overleve” er følgende:

Kontakt det kommunale Jobcenter, hvor hun folkeregistermæssigt er tilmeldt. Som uddannelsessøgende vil hun kun helt undtagelsesvis være berettiget til kontanthjælp. Men enhver, der har behov for det, har ret til rådgivning og vejledning fra kommunens jobcenter.

Jeres datter er p.t. ikke kontanthjælpsmodtager, men det kan jo ende med, at hun bliver det som en konsekvens af at måtte opgive sin uddannelse på grund af økonomien. Kommunen bør være interesseret i, at dette ikke sker – til gavn for både Jeres datter og den kommunale økonomi.

Jeg ved godt, at denne argumentation kan lyde lidt bagvendt, og jeg har som mangeårig kommunal praktiker også sommetider taget afstand fra den. Men her synes jeg, der er gjort en indsats over et længere forløb, som meget nødig skal løbet ud i sandet.

Jeg tænker, om der kunne være muligheder efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en anden overvejelse kunne være, om der evt. kunne bevilges revalideringsstøtte efter aktivloven i en kortere periode til Jeres datter – dette på baggrund af den lidt svære sociale situation, der er opstået som følge af anstrengt økonomi.

En oplagt mulighed kan også være at din datter sammen med dig taler med hendes kontaktlærer på skolen for at afklare, om der evt. kunne være private støttemuligheder via legat.

Med venlig hilsen

Jørgen Breindahl, socialrådgiver

Se flere spørgsmål og svar i brevkassen