Konfirmation er en særlig begivenhed i et ungt menneskes liv, men alt for mange udsatte unge ser med bekymring frem til dagen.

I familierne er midlerne ofte så små, at der ikke er råd til en fest for de nærmeste, en lille gave og Blå Mandag.

En af dem var Tina Henriksen fra Brovst, der sidste år havde to sønner, der skulle konfirmeres. En begivenhed, som tog hårdt på familiens i forvejen stramme økonomi.

Tina Henriksen er mor til fire, og i foråret 2016 var hun alene og læste HF. Det betød at hun var eneforsørger på SU.

– Hvis ikke jeg havde fået økonomisk hjælp fra Børnesagens Fællesråd, så kunne det simpelthen ikke lade sig gøre at holde noget, fortæller Tina Henriksen til TV2 Nord

caseHP - Kopi

Tina Henriksens to sønner, Jason og Marcus, er født i samme år – den ene i januar og den anden i december. Derfor skulle begge konfirmeres samtidig.

– Det var et kæmpe pres for mig. Dagen nærmede sig bare hurtigere og hurtigere, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen. Jeg ville jo gøre alt for at give mine drenge den bedste dag, men jeg havde ingen penge, siger Tina Henriksen.

Derfor søgte hun om konfirmationshjælp hos Børnesagens Fællesråd.

– Det har betydet alt, at jeg har fået et konfirmationsstipendium. Det er de penge, som er årsagen til, vi kunne holde fest, siger Tina Henriksen.

Og hun er langt fra alene om at have brug for hjælp. Hos Børnesagens Fællesråd oplever vi, at rekordmange familier har brug for hjælp.

Du kan være med til at sikre, at også udsatte og fattige unge får en dejlig konfirmation.

Du kan hjælpe ved at indbetale din donation med MobilePay:

24 62 62 29

mediefil

Se video hvor Tina Henriksen fortæller, hvordan familien fik en dejlig konfirmation med hjælp fra Børnesagens Fællesråd

fest (2)