Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og unge, og er du en dygtig skribent? Så har Børnesagens Fællesråd brug for dig som praktikant inden for presse og kommunikation.

Du kommer bl.a. til at deltage i arbejdet med at synliggøre Børnesagen på de sociale medier (herunder videoer), producere og opsætte nyhedsbreve, deltage i planlægning og eksekvering af kampagner, producere aktuelt indhold til hjemmesiden og spille det sammen med sociale medier samt medvirke til journalistisk forarbejdning/evaluering af Børnesagens stipendieprogrammer.

Du kommer til at deltage på lige fod med de øvrige medarbejdere og får i høj grad mulighed for at byde ind med egne ideer og holdninger, og du får lige så meget ansvar, som du kan bære.

Din profil

Din vigtigste kvalifikation er, at du kan skrive! Du er vild med sociale medier og bruger dem helt naturligt. Du kan formidle indhold på forskellige platforme og har et skarpt øje for vinkling og fortællinger, der skaber identifikation og opfordrer til handling.

Du er i gang med en videregående uddannelse og har fokus på formidling, journalistik og/eller kommunikation. Du er interesseret i medier og nyheder. Skriveerfaring er et plus, så vedlæg gerne eksempler.

Vi er en lille afdeling, så du skal kunne lide at arbejde selvstændigt. Nøgleord for vores tilgang til opgaveløsning er høj kvalitet og god dialog. Vi er ambitiøse og har travlt, men sørger for at der er masser af plads til at spørge og have det sjovt.

Praktisk info

Praktikken er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, dog med mulighed for nedsat tid i perioder med meget studiearbejde.

Praktikstart 1. september 2017. Ansøgningsfrist 16. juni.

Ved ansættelse udarbejdes en praktikkontrakt med udgangspunkt i ovenstående stillingsbeskrivelse. Vi lægger vægt på, at opholdet er meritgivende for dit studie.

Hvis du vil høre mere om praktikantstillingen, er du velkommen til at tage kontakt til sekretariatschef Inge Marie Nielsen på 24 62 62 29 / bf@boernesagen.dk eller kommunikationschef Marie Skoven på 51 66 45 18 /  marie.skoven@boernesagen.dk

Børnesagens Fællesråd er landets ældste, uafhængige børnerettighedsorganisation med i alt 20 landsdækkede medlemsorganisationer, der arbejder for at sikre socialt og økonomisk udsatte børn og unge en tryg og god opvækst. Vores værdigrundlag er FN’s Børnekonvention.