Hej Jørgen

Jeg er alenemor til Christina på 22 år.

Christina har astma, allergi, problemer med maven så hun ikke tåler gluten og laktose og er for tiden ved at blive udredt for om hun muligvis har gigt.

Sidste år i august flyttede Christina hjemmefra og startede en videregående uddannelse som programmør. Det gik overhovedet ikke, hun havde store smerter og slet ikke overskud til daglige gøremål som at komme i bad, handle ind, lave mad og vaske tøj. Når hun kom hjem fra studiet gik hun direkte i seng og sov til hun skulle af sted igen næste morgen. Studievejlederen rådede Christina til at springe fra studiet og komme tilbage når hun var rask nok. Christina kontaktede uddannelseskommunen for at høre om de kunne hjælpe hende på nogen måde, men uden resultat.

Få personlig, målrettet rådgivning fra Børnesagens erfarne socialrådgiver.
Rådgivningen er gratis og socialrådgiveren er uvildig.

Vi så ingen anden udvej end at hun flyttede hjem til mig igen, vi kontaktede derfor vores fælles bopælskommune, men de ville/kunne ikke hjælpe før hun boede i kommunen.

Nu har hun så boet hos mig i 4 måneder, og hun “slås” stadig med kommunen, de har ingen forståelse for at hun er syg, når hun er så ung. Hun er stadig plaget af smerter og sover minimum 12 timer i døgnet. Hun har via kommunen fået en aftale så hun hjælper til på et kontor nogle timer 3-4 gange om ugen, og når hun kommer hjem derfra går hun direkte i seng. Alligevel presser kommunen på og mener at hun skal kunne arbejde 37 timer.

Det var baggrundsviden, så kommer mine spørgsmål:

Har jeg forsørgerpligt for Christina, fordi hun er flyttet hjem igen (jeg arbejder på nedsat tid pga gigt). Der er jo en del udgifter til medicin og specialkost forbundet med hendes sygdomme.

Findes der en eller anden paragraf, der giver kommunen mulighed for at hjælpe hende så hun kan flytte hjemmefra? Hun har været skrevet op til lejlighed siden hun fyldte 15, så lejligheden finder hun selv, men når hun ikke kan hverken studere eller arbejde har hun ingen indtægt.

Venlig hilsen
Karen

Kære Karen

Tak for dit spørgsmål, som er med til at tydeliggøre nødvendigheden af baggrundsviden som grundlag for at forholde sig ordentligt til spørgsmål og behov.

Og noget tyder på, at kommunen ikke har undersøgt sagen ordentlig inden afgørelse. Eller rettere sagt: Kommunerne, for det ser ud til at være både uddannelseskommunen (hvor Christina boede under det kortere uddannelsesforløb) og bopælskommunen (hvor du og Christina bor), der har været forsømmelige på dette område.

Lad mig gå direkte til dine spørgsmål:

  • Du har ikke på nogen måde såkaldt offentligretlig forsørgerpligt over din datter på 22 år. Forældres forsørgerpligt i forhold til det offentlige ophører ved et barns fyldte 18. år, jfr. lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) § 2.

Den såkaldte privatretlige forsørgerpligt, altså hvor der efter lov om børns forsørgelse fastsættes bidrag (af Statsforvaltningen) kan i særlige tilfælde udstrækkes til det 24. år (uddannelsesbidrag), men det er næppe tilfældet i din situation. Jeg ved ikke, om der evt. er fastsat uddannelsesbidrag til Christina fra hendes far. Men det skriver du ikke noget om, at der er.

Få personlig, målrettet rådgivning fra Børnesagens erfarne socialrådgiver.
Rådgivningen er gratis og socialrådgiveren er uvildig.

Så altså: Christinas forsørgelse skal klares af hende selv, eller – hvis hun af forskellige grunde er arbejdsløs som følge af bl.a. helbredsmæssige problemer –  så med hjælp fra det offentlige efter aktivloven m.v. Hvis Christina har en likvid formue på over 10.000 kr., så kan der efter aktivloven dog stilles krav om, at hun forsørger sig selv indtil formuen er nedbragt til max. 10.000 kr.

Efter min vurdering vil Christina som minimum været berettiget til såkaldt uddannelseshjælp efter aktivlovens 23 stk. 2 nr. 8) eller 9) : 8) 6.182 kr. pr. måned for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og 9) 2.664 kr. pr. måned for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

  • Du spørger, om der findes en paragraf, som giver kommunen mulighed for at hjælpe din datter, så hun kan flytte hjemmefra.

Ja, det gør der. Der er først og fremmest boligstøtteloven (lov om individuel boligstøtte) § 54, efter hvilken der er mulighed for at yde hjælp til beboerindskudslån ved indflytning i bolig i almennyttigt byggeri (altså statsstøttet byggeri). Og dertil kommer så selve hjælpen til forsørgelse efter aktivloven, som også inkluderer støtte til den løbende husleje. Og endelig evt. boligsikring efter boligstøtteloven.

Er der tale om indflytning i privat bolig (altså ikke-offentligt støttet boligbyggeri) kan aktivlovens § 81 evt. komme på tale til hjælp til indskud/ depositum. Der står i denne paragraf noget om, at der som udgangspunkt alene kan bevilges hjælp til udgifter, der ikke har kunnet forudses. – Jeg vil umiddelbart mene, at din datters situation med hendes egne helbredsmæssige vanskeligheder – samtidig med, at du også har helbredsmæssige begrænsninger – betyder, at det kan komme på tale efter aktivlovens § 81 at hjælpe din datter med beboerindskud til en bolig i et privat boligbyggeri.

Ansøgning om kontanthjælp til forsørgelse og til evt. enkeltudgift til beboerindskud sker til kommunen. Også ansøgning om beboerindskud efter boligstøtteloven sker til kommunen. Ansøgning om boligsikring sker til Udbetaling Danmark.

Sammenfattende:

Ud fra din beskrivelse er Christina i en situation, hvor det for mig er helt åbenlyst, at hun har brug for en mere omfattende rådgivning og vejledning. – At hun har været i gang med en uddannelse til programmør tyder jo på, at hun gerne vil, men hendes helbredsmæssige vanskeligheder forhindrer det.

Christina har helt klart behov for ordentlig helbredsmæssig udredning fra læge og speciallæge (hun har formentlig allerede gennem længere tid haft kontakt til lægelig ekspertise). Og resultatet af denne udredning er der selvfølgelig behov for at kommunikere videre til kommunen. Helbredsvanskeligheder har jo en klar indflydelse på erhvervsvalg og uddannelsesvalg.

Christina har også en alder, hvor det er naturligt, at hun har planer om at flytte hjemmefra som et centralt led i hele hendes videre udvikling. Og det synes jeg, at kommunen bør bakke op om.

Ud fra din beskrivelse tænker jeg, at Christina evt. kan være berettiget til revalidering efter aktivlovens § 46 med fl. Under alle omstændigheder er der brug for det, jeg vil kalde en ”håndholdt indsats” over for Christina. De forskellige omstændigheder med helbred, uddannelse og egen bolig skal tales ordentlig og sammenhængende igennem. Og der skal selvfølgelig her også lyttes aktivt til Christinas personlige erfaringer og ønsker, jfr. retssikkerhedslovens § 4 (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område).

Jeg vil også nævne LAB-lovens (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) § 15, som taler om et individuelt og fleksibelt kontaktforløb.

Afsluttende: Det tyder på, at det er en meget overfladisk og noget lemfældig kontakt, Christina hidtil har haft til kommunen/ jobcentret. Det dur ikke. Der er behov for mere helhed, dybde og kvalitet i kontakt og sagsbehandling. – Måske kunne det være en idé, at Christina tog en kvalificeret bisidder med til samtalerne på kommunen. – Christina skal være opmærksom på klagemulighed til Ankestyrelsen, hvis hun får en kommunal afgørelse, der går hende imod. Klagefristen er 4 uger fra modtagelse af den kommunale afgørelse.

Jeg vil slutte med at ønske alt det bedste for Christina og dig videre frem.

De love/ paragraffer, jeg har nævnt, kan du selv se den fulde ordlyd af ved at gå ind på www.retsinfo.dk

Bedste hilsner fra

Jørgen