For et hold sociologistuderende på Københavns Universitet var det et mysterium hvorfor eneforsørgere på kontanthjælp bruger penge, som de typisk ikke har, på at fejre deres børns konfirmation.

”Hvordan kan det som forældre legitimeres, at bruge flere tusind kroner på én dag, når der ikke er råd til mad i hverdagen?”.

Sådan spørges der indledningsvist i et Bachelorprojekt fra Sociologisk Institut – Konfirmationen; det gode liv for en dag.

Projektet, der gør udsatte unges konfirmation til et akademisk forskningsobjekt, bygger på empiri fra Børnesagens Fællesråd: Ansøgninger om konfirmationsstipendier fra eneforsørgere, hvis børn blev konfirmeret i 2015.

Det fremgår af BA rapporten, at konfirmationen kan have en ”ikke-intentionel ekskluderende funktion”, hvis man ikke kan leve op til normen. At få konfirmanden til at føle sig ”normal” er et centralt element i konfirmationsfejringen. Det fremgår også, at eneforsørgerne sidestiller deres evne til at give konfirmanden en fest, med deres egen rolle som vellykket og ansvarlig forsørger.

Strategi til at mestre fattigdom

Forfatterne fremhæver de forskellige strategier, eneforsørgerne anvender for at mestre et liv med knappe økonomiske og sociale ressourcer.

Typisk fravælges forsikringer, sund mad, medlemskab af fagforening og tandlægebesøg og flertallet reagerer oftest med en resigneret tilpasning og tilbagetrækning, hvor afmagt, passivitet, og/eller dag til dag- afværgemanøvrer bliver dominerende, ligesom desperation kan føre til andre handlinger såsom at gældsætte sig eller sælge ud af ejendele.

Se også: Uden hjælp havde mine drenge ikke fået nogen konfirmation

”Det er de lave rådighedsbeløb og manglende opsparinger, der gør tilværelsen usikker og svær at mestre”, hedder det i rapporten, der supplerer sin fremstilling med en lang række cases fra ansøgninger til Børnesagens konfirmationsstipendier:

b
13,5 % af modtagerne angiver, at de har haft vold tæt inde på livet:
c
”Dårligt helbred er noget, næsten alle modtagere fremstiller som værende centralt i deres livssituation. 58,1 % angiver at deres hverdag er præget af fysisk sygdom, 32,4 % angiver, hvordan psykisk sygdom spiller en rolle, og 14,9 % angiver, at deres hverdag bærer præg af både fysisk og psykisk sygdom. Når det kommer til sygdomme hos deres børn, skriver 37,8 %, at deres barn lider af enten fysisk eller psykisk sygdom”, fremgår det af undersøgelsen.
d
”Hvor fattigdom tidligere var et udtryk for en kollektiv skæbne, der skulle løses i fællesskab, er det nu et udtryk for et individ, der har fejlet og dermed fremstår som en individuel fiasko”, hedder det i rapporten, der opsummerende oplister en række af de bevæggrunde og motiver, der kan få eneforsørgere til at gældsætte sig i forbindelse med fejring af konfirmation:

→   At undgå et fattigdomsstigma
→   At etablere et afbræk og en kontrast til hverdagen, der er præget af afsavn
→   At undgå eksklusion af deres børn
→   At sikre deres børn deltagelse på lige fod med andre
→   At opretholde selvværdet og identiteten som familie
→   At give den unge en minderig dag, som de kan tilbage på med glæde
→   At være i stand til at realisere et traditionelt familieritual

Rapporten er skrevet af sociologistuderende Laura Noermark Fabricius, Sara Guldbrandsen og Laura Kirstine Dedenroth. Laura Kirstine Dedenroth er studentermedhjælper i Børnesagens Fællesråd med sagsbehandling af stipendieansøgninger som primært arbejdsområde.

Læs hele BA-projektet om konfirmation i fattige familier her