Kære Jørgen Breindahl.

Jeg har et spørgsmål om min datter på 32, der begyndte på kontanthjælp for cirka et halvt år siden. Dengang havde hun absolut ingen formue. Hun har nu levet meget sparsomt og har sparet mere end 10.000 sammen. Hun har nu fået besked på at skulle tilbagebetale 11.000 kr. og leve uden kontanthjælp de næste 2 måneder.

Er det virkelig efter reglerne? Det virker jo meget uretfærdigt, at man ikke må være sparsommelig. Jeg kan godt se, at man ikke må have formue, når man starter på kontanthjælp, men gælder det virkelig også, at man ikke må spare op af sin kontanthjælp?

For god orden skyld vil jeg oplyse, at hun ikke har fået økonomisk støtte eller indtægter andre steder fra.

Med venlig hilsen

Peter

 

Svar:

Kære Peter

Dit spørgsmål indeholder en problemstilling, som jeg faktisk har tænkt over nogle gange i mine år som socialrådgiver. Men som jeg har aldrig mødt i virkeligheden. Det gør jeg så nu.

Det juridiske grundlag for at forholde sig til spørgsmålet findes i aktivlovens § 14. Denne paragraf har jeg til din orientering medtaget neden for svaret her. Og jeg har medtaget hele § 14 stk.1-8, men på baggrund af indholdet i dit spørgsmål, er det alene § 14 stk.2, der kan have interesse her. Af § 14 stk.1 fremgår, at man maksimalt må have en formue på 10.000 kr. for at kunne modtage kontanthjælp.

Af aktivlovens § 14 stk.2 fremgår, at ”der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.”

Jeg ved ikke, om din datter bor hjemme eller i egen bolig. Og jeg ved heller ikke, om hun har erhvervs-eller uddannelsesplaner. Men bor hun hjemme hos sine forældre, og har hun derudover uddannelsesplaner, kan der i forbindelse med flytning, indskud og en måske længerevarende uddannelse let blive brug for 20.000-30.000 kr. Og det vil kommunen i en sådan situation både kunne og være forpligtet til at se bort fra, således at formuen i denne situation ikke kan give grundlag for at stoppe kontanthjælpen. Det er selvfølgelig nødvendig, at det er realistiske og rimelig konkrete planer hun har for at der kan ses bort fra formuen.

Hvis din datter allerede bor i egen lejlighed, og måske også har en uddannelse, er situationen selvfølgelig anderledes. Det, der her kan være en begrundelse for at se bort fra en vis formue, er, hvis hendes aktuelle bolig eksempelvis er meget lille og/ eller meget dårlig, og at det derfor er rimeligt, at hun har brug for en bedre og en lidt større bolig med de udgifter, som følger heraf.

Endelig vil jeg pege på, at almindelig oparbejdelse af en mindre formue, som i virkeligheden er en del af et budget, og som skal bruges til at betale kommende regninger, selvfølgelig ikke kan betragtes som formue, der kan medføre stop af kontanthjælp.  En betingelse er givetvis, at formuen efter betaling af de faste udgifter udgør max. 10.000 kr.

Hvis din datters situation er den, at hun har en tilfredsstillende bolig og har en uddannelse, og ikke har konkrete planer om en anden uddannelse med måske bedre beskæftigelsesmuligheder, så vil min konklusion være, at hun ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens § 14 stk.2. Og så vil kommunen givetvis få medhold i en evt. ankesag ved Ankestyrelsen. Er det tilfældet, vil hendes kontanthjælp kun kunne stoppes i den periode, som kan udregnes ved at dividere hendes månedlige kontanthjælp (brutto) op i det beløb, som ligger ud over formuegrænsen på 10.000 kr.

Jeg kan tilføje, at Ankestyrelsen som øverste klageinstans har forholdt sig til problemstillingen i afgørelse A-25-02, som jeg har medtaget nedenfor, både resume, og hele afgørelsen (link).

 

Jeg er enig i det moralsk og etisk frustrerende i denne praksis – som du også giver udtryk for i din henvendelse. Altså at den, der lever spartansk, bliver straffet for det. Men sådan kan det altså være.

 

Jeg håber det bedste for din datter videre frem.

 

Bedste hilsner fra

Jørgen

 

————————————————-

 

Aktivloven: (lov om aktiv socialpolitik)

 

Formue

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om arbejdsskadesikring eller

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 6. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

Stk. 7. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles formue.

Stk. 8. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling.

 

Ankestyrelsens principafgørelse A-25-02 om kontanthjælp – formue – opsparet kontanthjælp

Resume:

En kommune var berettiget til at standse kontanthjælpen , idet der ved vurderingen ikke var hjemmel til at se bort fra formue, som stammede fra opsparet kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af loven, at der alene kan ses bort fra formue, som efter en konkret vurdering er nødvendig til et nærmere bestemt formål, nemlig at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard eller at sikre erhvervs- eller uddannelsesmuligheder for ansøgeren og dennes familie.

 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153863