I et rigt land som Danmark skal vi ikke have børn, der lever i fattigdom, mener organisationerne i ’Børn i fattigdom? Nej Tak!’.

Regeringens og støttepartiernes forståelsespapir slår også fast, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom og indføre en fattigdomsgrænse.
Netværket ’Børn i fattigdom? Nej Tak!’ mener, at de politiske beslutninger skal bygge på klare principper, som sikrer, at alle børn kan være med i fællesskabet og undgår den stigmatisering og de store afsavn, som fattigdommen medfører.

Derfor står netværket sammen bag fire principper, der skal sikre, at ingen børn i Danmark vokser op i fattigdom:

  • Alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom.

Det er et samfundsmæssigt ansvar at have forsørgelsesydelser, der sikrer, at børn ikke lever i fattigdom. Det gælder også for børn fra flygtninge- og indvandrerfamilier.

Medicin- og behandlingsudgifter skal dækkes, så sygdom eller behandling ikke medfører fattigdom.

Børnefattigdom forebygges bedst ved at investere i at hjælpe børnefamilierne ud af fattigdom. En tilstrækkelig forsørgelsesydelse er et vigtigt element i det.

  • Familierne skal kunne bo i almindelige lejeboliger og må ikke presses ud af de store byer.

Flytninger på grund af fattigdom skal undgås, fordi det medfører alvorlige opbrud i børns liv, når familier tvinges til at flytte væk fra børnenes venner og skolekammerater.

Ydelserne skal indrettes, så familierne også kan bo i de store byer.

  • Børnene skal kunne have et normalt børneliv med fritids- og kulturtilbud.

Der skal tages højde for de behov, børn i forskellige aldre har. I dag stilles der andre krav til et godt børneliv end for 20 år siden. Børn og unge skal fx have adgang til en pc eller lignende, så de kan være på de sociale medier på lige fod med andre børn.

Børnene skal kunne få et fritidspas, der kan støtte deres deltagelse i fritidstilbud. Det skal være en ret på linje med friplads til dagtilbud.

Børnene skal have lige adgang til friplads i dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub. Forskelle i kommunernes praksis medfører, at det er ulige i dag.

  • Indførelse af en fattigdomsgrænse skal understøtte en politik mod fattigdom.

Grænsen skal sættes sådan, at børnene kan være med i fællesskabet og kan udvikle sig fagligt og socialt på linje med andre børn. Vi foreslår, at det mål for fattigdom, som Danmarks Statistik anvender som led i opfølgningen på FNs verdensmål, bruges som fattigdomsgrænse. Ud fra fattigdomsgrænsen skal der løbende måles på, hvordan fattigdommen i Danmark udvikler sig.

I en henvendelse til samtlige beskæftigelses- og socialordførere i Folketinget hedder det:

Når vi kommer fri af økonomisk fattigdom med dens meget alvorlige følger, kan vi tage fat på andre vigtige forhold for udsatte børn. For eksempel at sikre gode dagtilbud og skoler, der kan give dem et godt børneliv og ruste dem til uddannelse, arbejde og voksenlivet. Og vi kan yde støtte til familier, der af andre grunde har svært ved at give børnene sikkerhed og udvikling.

Kampen mod børnefattigdom er et vigtigt mål i sig selv, men det er også en forudsætning for, at andre indsatser, der skal give børn i Danmark et godt liv, kan lykkes.

Bag principperne står følgende organisationer, der er med i netværket ’Børn i fattigdom? Nej tak!’:

3F, BROEN Danmark, BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DRC Integration/ DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Foreningen Grønlandske Børn, Forældrenes Landsorganisation, HK, Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, LivaRehab, Mødrehjælpen, Socialpædagogerne og Red Barnet.