Målet må aldrig være at anbringe flere eller færre, senere eller tidligt – målet bør være rigtige indsatser til rette tid.

Sådan lyder det i det input, som Børnesagens Fællesråd – på vegne af 19 danske børneorganisationer – har sendt til social- og indenrigsminister Astrid Krag i anledning af den kommende Barnets Lov.

Barnets lov lægger op til flere og tidligere tvangsanbringelser samt flere bortadoptioner af udsatte børn. Men der er allerede lovgivningsmæssig mulighed for anbringelse som første indsats overfor udsatte børn. Børneorganisationerne fremhæver, at det derfor ikke er påkrævet med lettere adgang til anbringelse.

Derimod anbefales der en kvalitetsreform, som skal rette op på de graverende fejl og lovbrud, der sker i kommunernes sagsbehandling. I Børnesagsbarometret 2020 fremgår det, at der i 45 % af tilfældene gennemføres anbringelser uden lovhjemmel, da den påkrævede børnesamtale ikke er foretaget forud for anbringelsen.

Børneorganisationerne finder det problematisk, hvis man med en lovændring rykker på forståelsen for, hvem der har grundansvaret for barnet. Med et mål om at anbringe flere og tidligere i absolutte termer, risikerer regeringen videre at indsnævre opfattelsen af, hvad der udgør en acceptabel familieform – og dermed også, hvad der udgør et forbedringspotentiale for de pågældende familier.

Menneskerettighederne gælder for ethvert menneske og dermed også for ethvert barn. Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fastslår retten til ”respekt for privatliv og familieliv”. Norge blev forrige år dømt ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for overtrædelse af netop denne artikel. Begrundelsen for afgørelsen var, at man i Norge tidligt og permanent afskar forældrene fra kontakt med deres tvangsanbragte børn. Danmark er forpligtet til at overholde Menneskerettighedskonventionen – det gælder naturligvis også den kommende Barnets Lov.

Tvangsanbringelser og tvangsadoptioner er det mest indgribende, man kan foretage i en families liv. Det skal selvfølgelig ske på et velunderbygget og lovligt grundlag. I den sammenhæng er børns og forældres rettigheder ikke modsætninger. Det er afgørende, at udsatte familier får den nødvendige støtte i at udøve forældreopgaven og at det undersøges om familien kan repareres i stedet for at splittes. Er en anbringelse nødvendig, skal der gives støtte til at fastholde og underbygge en varig relation mellem det anbragte barn og forældrene. Børneorganisationerne påpeger derfor, at Barnets Lov bør lægge op til at skabe bedst mulig livskvalitet for udsatte børn og unge; der er en anbringelse kun et ud af flere midler og aldrig et mål i sig selv.

Se input til Barnets Lov i sin helhed HER.