Vil du gøre en forskel for grønlandske unge på efterskole i Danmark?

Vores medlemsorganisation Foreningen Grønlandske Børn søger lige nu i forbindelse med deres projekt “Allu: Netværk for grønlandske efterskoleelever i Danmark” en barselsvikar fra januar 2020.

I jobbet som barselsvikar vil du skulle spænde bredt – fra projektledelse og strategisk udvikling over frivilligrekruttering og -uddannelse til mere pædagogisk arbejde med de unge efterskoleelever. Du vil arbejde selvstændigt med Allu, men i det daglige kunne sparre med foreningens øvrige projektledere med base i København. Du vil desuden suppleres af projektets følgegruppe samt fra juni 2020 projektets nuværende studentermedhjælp. Du referer til Foreningen Grønlandske Børns generalsekretær.

Hvis du er interesseret kan du læse mere om stillingsopslaget HER.