Hej brevkasse

Jeg skriver på vegne af mit barnebarn, som bliver student ved udgangen af juni 2020.

Pga af specielle (dårlige) familieforhold blev han udeboende da han fyldte 18 år i februar sidste år.

Hans mor bor i samme by som mit barnebarn. Hans far bor i den helt anden ende af landet. Det var smerteligt for ham at blive smidt ud af hjemmet, hvilket resulterede i at han blev indlagt på Psyk.  i 5 uger med angst. Hjemsendt til sin lejlighed og ulykkelig og stadig med social angst. Han valgte heldigvis at fortsætte sin skolegang som nu afsluttes om kort tid.

Han har i de sidste 2,5 år arbejdet i fritiden som lønnet medhjælper i et fitness-center så meget han kunne. Han har fået udeboende SU, som dækker huslejeudgifter og skulle derfor ”kun tjene penge til eget forbrug”, dvs, kost, medicin og lommepenge.

På grund af Corona krisen i bl.a. fitness-centre har han været hjemsendt med løn, dog kun en lille løn, da han ikke havde fast timeantal. Dette tilskud ophører ved udgangen af juni, samtidig stopper hans SU også, da han har valgt et sabbatår, hvor han vil arbejde. Arbejdssituationen ser ikke lovende ud, da mange ting vil være lukket ned, eller kun åbnet i begrænset omfang i nogle måneder endnu og samtidig er der ca. 175.000 arbejdsløse

Pr. 1. juli har han derfor ingen indtægt, men stadig udgifter til lejlighed som udgør kr. 4700 + el. samt udgifter til livsnødvendigheder, såsom mad medicin mv.

Jeg kontaktede kommunen for at høre, hvor han skulle henvende sig. Jeg blev viderestillet til Jobcentrets ungdomsafd. Her fik jeg den oplysning, at da det er en ungdomsuddannelse han afslutter, er der ingen hjælp at hente de første 2 måneder efter afsluttet skole. Rådgiveren meddelte at han kunne bruge sin opsparing.

Jeg spurgte, hvordan han dog kunne tro at mit barnebarn havde haft mulighed for at spare op. Det var dog helt uden interesse, sådan er loven fik jeg at vide.

Kan det virkelig være rigtigt, at der ikke nogen form for hjælp til et ungt menneske i denne situation. Det skal siges at han ikke har mulighed for at flytte hjem til sin mor.

Håber på et svar hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Elsebeth.

Svar:

Kære Elsebeth.

På baggrund af det, du skriver, savner jeg virkelig fra kommunens side en ordentlig faglig og saglig behandling af dit barnebarns henvendelse i forbindelse med hans forsørgelsesmæssige problemer. Jeg finder, at kommunens rådgivning er mangelfuld og forkert.

Jeg vil rose dit barnebarn for – på trods af modgang – nu snart at være student.

Lad mig her prøve at redegøre for dit barnebarns forsørgelsesmæssige situation, som jeg ser den.

Uddannelsessøgende er som hovedregel ikke berettiget til kontanthjælp. Bliver man student og agter at gå i gang med en uddannelse efter sommerferien, så vil der ikke i den mellemliggende periode kunne udbetales kontanthjælp/ uddannelseshjælp fra det offentlige. Det har sammenhæng med, at man også hen over sommeren anses for uddannelsessøgende.

Hvis dit barnebarn derimod ikke agter at gå i gang med en uddannelse efter sommerferien, så kan der søges uddannelseshjælp fra kommunen fra den 1. juli 2020 (uddannelseshjælp er navnet på kontanthjælp for under 30-årige, der ikke har nogen kompetencegivende uddannelse efter ungdomsuddannelsen). Uddannelseshjælp fra kommunen udbetales bagud, og den første udbetaling kan derfor først ske den 1. august.

Straks fra tidspunktet, hvor dit barnebarn er registreret hos kommunens Jobcenter som arbejdssøgende, skal han leve op til en række krav. Lad mig her nævne:

  • Vil få et uddannelsespålæg med krav om at starte på uddannelse hurtigst muligt. Men dog ikke, så han tvinges ind i en uddannelse, han ikke er klar til.
  • Vil formentlig blive henvist til kommunalt tilbud om jobsøgning og uddannelse.
  • Indtil start på uddannelse skal han i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv.
  • Alternativt skal han arbejde for sin uddannelseshjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.

 

  • Skal være tilmeldt som jobsøgende på jobnet.dk og skal være aktivt arbejdssøgende.
  • Kan først holde ferie på uddannelseshjælp, hvis han har været på uafbrudt ydelse i et år.
  • Alle former for indtægter modregnes i uddannelseshjælpen. Og har han en formue på over 10.000kr., skal det vurderes, om han er berettiget til uddannelseshjælp
  • Uddannelseshjælp er bagudbetalt og han skal stå til rådighed en måned bagud for at få udbetalt en måneds uddannelseshjælp.

 

Alternativer til uddannelseshjælp: Dit barnebarn behøver ikke finde et fuldtidsjob for at tjene det samme beløb, som kan oppebæres på uddannelseshjælp. Er han udeboende, vil lønnen for ca. 15 timers arbejde om ugen svare til satsen for uddannelseshjælp.

Derudover tænker jeg: Dit barnebarns SU er forudbetalt, og slutter pr. 30. juni efter studentereksamen. Da uddannelseshjælp fra kommunen er bagudbetalt vil der gå en måned uden indtægt frem til 1. august.

Den uddannelseshjælp, der kan blive tale om efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) fremgår af aktivlovens § 23 stk.2 nr. 8 (medtaget neden for svaret her sammen med anden lovgivning, jeg henviser til). Den aktuelle sats i 2020 er 6.331 kr. brutto pr.mdr.

I den situation, dit barnebarn befinder sig i, altså hvor han står helt uden indtægter og uden formue frem til 1. august 20, vil der efter min vurdering kunne blive tale om at hjælpe ham med forsørgelse i juli måned efter aktivlovens § 25 a sammenholdt med samme lovs § 13 b. Den aktuelle takst for en måneds engangshjælp er i 2020 = 6.175 kr. brutto.

 

Jeg vil foreslå, at dit barnebarn sammen med en bisidder – f.eks. dig – igen henvender sig til Jobcentrets Ungdomsafdeling, og gør opmærksom på det, jeg her har orienteret om. Dit barnebarn har krav på fra Jobcentret at få en skriftlig begrundet afgørelse med klagevejledning. Går Jobcentrets afgørelse dit barnebarn imod, så vil han inden for 4 uger efter modtagelse af afgørelsen kunne indbringe den for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Min vurdering er, at den rådgivning, dit barnebarn indtil nu har fået fra kommunens Jobcenter, er i strid med gældende lovgivning.

Det er væsentligt, at dit barnebarn retter henvendelse til Jobcentret inden den 1. juli, da han tidligst vil kunne få bevilget uddannelseshjælp fra henvendelsestidspunktet/ ansøgningstidspunktet.

Jeg vil ønske alt godt for dit barnebarn videre frem, både i forhold til forsørgelse og uddannelse.

Bedste hilsner fra

Jørgen

———————————————————

Aktivloven:

Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne

  • 13.Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

[….]

 

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Stk. 10. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Stk. 11. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.

[….]

  • 13 b.En person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

 

Uddannelseshjælp

  • 23.Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp.

Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på

1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5,

2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

4) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

5) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

6) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

7) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

8) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

9) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 4. Hjælp efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

  • 24.Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4 og 6. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.

Stk. 3. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på

1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,

2) 5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,

3) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 6,

4) 8.021 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,

5) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8, og

6) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9.

Stk. 4. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.

Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.

Stk. 6. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 5 er opfyldt.

 

  • 25 a.Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr.

[….]