Det kræver helhedsorienterede løsninger at sætte børnene først. Derfor undrer det os, at der i regeringens 43 initiativer, som skal sætte børnene først, ikke er større fokus på at hjælpe de familier, børnene indgår i, skriver Poul Erik Clausen, næstformand i Børnesagens Fællesråd, i et debatindlæg i Altinget

Udsathed hos børn og unge har til alle tider været en samfundsrealitet. Hvorfor er udviklingen ikke vendt for længst? Hvorfor bliver så mange børn stadig svigtet i det danske velfærdssamfund, spørger regeringen i de 43 initiativer i Børnene Først.

I Børnesagens Fællesråd ser vi positive sider ved mange af initiativerne. Vi hæfter os dog ved et manglende fokus på de helhedsorienterede løsninger.

Flere medlemsorganisationer i Børnesagens Fællesråd, såvel som de fagpersoner, der til dagligt sidder over for børnene og deres familier, udtaler, at det kan være svært at se formålet med strafaktioner for udsatte og sårbare familier.

Hvor forældre til udsatte børn og unge har mindre uddannelse, færre økonomiske midler og mindre grad af beskæftigelse, har forældre til ikke udsatte børn og unge flere ressourcer.

Dette er vel næppe chokerende nyheder: At ressourcestærke forældre i hovedreglen har bedre muligheder for at opfostre børn i trygge rammer?

Det er et billede, der er set igen og igen: Forældre, der selv har oplevet en utryg og turbulent barndom, uagtet intentioner, bringer en del af den udsathed med sig til egne børn. Derfor kan det også undre, at der i regeringens 43 initiativer, som skal sætte børnene først, ikke er større fokus på at hjælpe de familier, børnene indgår i.

Rettidig hjælp og støtte

Et af de steder, der arbejder med at støtte kvinder og familier, som har sociale problemer eller er havnet i midlertidig krise, er Bostedet Ellengården i Aarhus. Her hjælper man cirka 50 familier om året ved at tilbyde midlertidige ophold og faglig støtte til at komme på fode efter en krise.

De familier, som får støtte på bosteder som Ellengården, er der ikke af ond vilje. De er der, fordi de bærer negative sociale forhold med dem, som er svære at bryde.

En mor udtaler: “Det havde været en anden historie, hvis Ellengården ikke var der”. Og det er netop pointen.

I dette tilfælde kunne rettidig og korrekt faglig hjælp støtte en kvinde i dyb krise til at håndtere de udfordringer, livet bød hende. I dag passer kvinden et job, bor i egen lejlighed og datteren vokser op i et trygt og godt hjem med sin biologiske mor.

Anbringelser kan utvivlsomt være den rigtige løsning. Men når regeringen har en ambition om at stille børnene først, må regeringen også kigge på, om familierne i højere grad kan få støtte til de udfordringer, som er medvirkende til barnets udsathed.

Hjælp udsatte unge, så de ikke bliver udsatte voksne

Social udsathed er svær at bryde. Når regeringen spørger, hvorfor udviklingen ikke er vendt for længst, vil en tungtvejende del af svaret findes i, at udsatte børn bliver til udsatte unge, som bliver til udsatte voksne. Derfor er det enormt glædeligt, at regeringen vil sætte fokus på efterværnsområdet.

Overgangen fra ung til voksen kan være brat for de fleste. For udsatte og sårbare unge er overgangen ofte barsk. Kognitive udfordringer og/eller tung bagage kan gøre hverdagen uoverskuelig, når man flytter hjemmefra. Gøremål, som for mange er simple, kan vælte hverdagen for sårbare unge.

Det bevirker ofte, at de falder tilbage i misbrugsvaner, har svært ved at passe uddannelse og job, har svært ved at indgå i sociale relationer, og har svært ved at opretholde ønsker og mål for dem selv. Hverdagen bliver en lavine af uoverskuelige gøremål og manglende succesoplevelser.

“Jeg var gået nedenom og hjem, hvis ikke der var nogen til at hjælpe. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre med alt det praktiske, og hvordan jeg skulle strukturere min hverdag”, voksen kvinde, som bor i egen lejlighed med bostøtte.

Sæt helhedsorienteret ind

Fra vores medlemsorganisationer ved vi, at der findes utallige gode initiativer til at opretholde en stabil hverdag hos udsatte unge, som bor selvstændigt.

I mange tilfælde handler en succesfuld overgang fra ungdomslivet til voksentilværelsen om den rette faglige støtte, der kan yde hjælp til selvhjælp. Det koster ikke meget for et samfund at hjælpe et ungt menneske et par timer om ugen med at strukturere sin dag, og følge op på, hvordan det går. Det koster rigtig meget at lade være.

Regeringen foreslår, at der skal udarbejdes en grundig analyse af, hvordan eksisterende midler bruges, og at der udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til for at de mest udsatte unge får en god og tryg overgang til voksenlivet. I Børnesagens Fællesråd hilser vi det tiltag meget velkommen, og bidrager lige så gerne med vores erfaringer på området.

Vi ved, at der fortsat er meget, der kan og skal gøres, men vi ved også, at der findes viden funderet i praksis, som vi bør få i spil i en sådan vurdering.

Det er tid til at sætte børnene først. Det er på høje tid at sætte helhedsorienteret ind.

Poul Erik Clausen, Næstformand, Børnesagens Fællesråd og generalsekretær, Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Se debatindlægget i Altinget her

Se uddybende dokument om Børnesagens holdning til lovudspillet her