Kære Børnesagens socialrådgiver.

Jeg står i en meget kedelig situation og sag med familieafdelingen B&U i min kommune. De er løgnere og bedragere og har kørt heksejagt på mig i 2 år nu! Jeg kan snart ikke længere… De bruger min PTSD diagnose mod mig og min datter, Emma, på 8 år! Jeg er alene med hende 24/7 – jeg har komplekst PTSD pga. vold fra hendes far! Min datter har ikke haft kontakt til ham siden hun var 8 mdr. I første omgang bad jeg selv om hjælpe forhold til evt. aflastning, som vi havde fra tidligere Kommune! Det sørgede min nye kommune for at afslutte, da de ikke ville betale familiens lidt højere vederlag, da de var professionelle!

Alt dette og mere til har desværre udviklet sig til et mareridt og jeg har først reageret proaktivt nu!
Min datter er hjemme og jeg har haft ny aflastning til hende ca. 1/2 år med overnatning ca. Hver anden weekend fra Fredag til Søndag. Jeg stoppede aflastningen da min datter ikke trivedes i den nye familie!

Derudover har jeg stoppet en familiebehandler/ konsulent som kom i vores hjem i 1 1/2 år! Hun er roden til alt ondt! Jeg erkender at min datter har haft nogle vanskeligheder og har ikke trivedes optimalt i børnehaven! Jeg har gjort alt hvad B&U har sagt indtil videre!

Jeg er velfungerende og har en høj uddannelse, men med et lille overskud pga. min PTSD! Derfor går alt mit fokus på mine min datter og, hendes storesøster på 18 år som bor hos sin far (2 forskellige fædre)!
Emma er en glad pige med masser af energi! Hun er dygtig faglig, men har lidt problemer når der sættes krav i sociale sammenhænge. Hun har før virket meget udadreagerende i børnehaven og efterfølgende på skolen over for en lærer, men dette ses sjældnere nu og der er kommet ro på! Dog går det MEGET bedre efter aflastningen og familiebehandler er stoppet og jeg har et fint samarbejde med personalet på skolen! Jeg og skolen ser i det hele taget en pige i positiv udvikling i forhold til tidligere og tænker bare selv, det var godt at stoppe med aflastningsfamilie og konsulent i vores hjem!

Jeg har skrevet to klager til B&U i min kommune og været i to møder med afdelingslederen og en ny sagsbehandler! Det første møde var på baggrund af en underretning fra skolen i Oktober, da jeg havde valgt at stoppe aflastning og familiekonsulenten på samme tid! Jeg har intet svar fået på skrift!
Jeg har hele aktindsigten der er SMÆK fyldt med fejl og fordrejede ord! Nogle af mine tidligere møder mangler notat osv! Min datter Emma går i dagbehandling på skolen! Blandt andet er der en psykolog tilknyttet skolen, og hun har lige vidnet til et møde med sagsbehandler, hvor notatets ordlyd var fuldstændig fordrejet i forhold til samtalen omkring min datter. Psykologen er rystet over notatet i aktindsigten, da hun siger at hun aldrig har sagt at jeg “re-traumatiserer” mit barn osv.. (blandt andet en af udtalelserne)!!!! Jeg har derfor klaget! Jeg er bange og angst for hvad deres næste skridt er! De ønsker at undersøge min diagnose, men jeg har stoppet dem! Blandt andet skriver sagsbehandler at jeg har givet mundtlig samtykke til at de må indhente oplysninger omkring min diagnose – men det er LØGN! Jeg har netop sagt NEJ til dette!

Jeg er SÅ frustreret og rasende og har virkelig brug for hjælp inden det her udvikler sig til noget endnu værre. Hvad må de gøre UDEN mit samtykke?

Lederen har truet med tiltag uden mit samtykke, hvis jeg ikke vil samarbejde med dem! Dog har han kun udtalt dette på tlf. Jeg har ej heller fået svar på første klage og partshøring af d. 3. Oktober 2018. Jeg sendte klage nr. 2 sidste Tirsdag! Jeg er blevet lovet ro på sagen og de vil følge Emma igennem dagbehandling og skolen! Det er dog kun mundtligt de har udtalt sådan på mødet! Håber du kan hjælpe lidt eller evt. henvise mig videre?

På forhånd 1000 tak.
Karina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære Karina.

Tak for dit brev, som bærer præg af, at du føler dig meget dårlig behandlet af kommunen.

I mit svar her nævner jeg forskellig lovgivning og paragraffer. Noget af den lovgivning, jeg nævner, har jeg til din orientering medtaget under svaret.

Du skriver, at du har en PTSD diagnose forårsaget af vold fra din datters far. Det er belastende. Du har været inde i et godt aflastningsforløb med din datter, men der opstod problemer, da du skiftede kommune, da den nye kommune ikke ville fortsætte med den samme – professionelle – aflastningsfamilie. Du skriver, at din datter, Emma, er inde i dagbehandling på skolen. Og det er mit indtryk, at du generelt har god opbakning fra psykolog og skole, og har et godt samarbejde med dem. Alt i alt ser det ud til, at Emma er inde i et positivt forløb.

Det er din sagsbehandler og din tidligere familiebehandler, du har det svært med. Der mangler grundlæggende tillid, og du har sikkert dine gode grunde til denne manglende tillid.

Min erfaring er, at der i forhold til en familiebehandler altid skal findes en – sommetider – svær balance. En familiebehandler har selvfølgelig også til opgave at konfrontere dig med sider hos dig selv, som du har det svært med. Og hvis det ikke gøres på den rigtige måde, men på en nedgørende måde, så vil du reagere. Og den behandling, hvis formål må være at afdække og udvikle nye ressourcer hos dig, kan i stedet ende som det modsatte. Altså at du mister ressourcer, selvtillid og gå-på-mod. Og det reagerer de fleste imod.

Jeg vil tage 4 spørgsmål/ temaer op, som jeg fornemmer fylder hos dig:

  1. Skal du acceptere de foranstaltninger/ tilbud, som kommunen kommer med ?
  2. Har du mulighed for at få en anden sagsbehandler/ socialrådgiver ?
  3. Hvilke regler gælder for notater i sagen ?
  4. Kan du få rettet fejlagtige vurderinger/ oplysninger i din journal ?
  5. Hvad må kommunen foretage sig uden dit samtykke ?

 

Ad. 1: Hovedreglen er, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger efter servicelovens (SEL) § 52 uden at der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaver. – Dog kan der med baggrund i SEL § 56 iværksættes foranstaltninger uden forældresamtykke efter SEL § 52 stk.3 nr. 1 (dagtilbud), nr. 3 (behandling af primært barnets/den unges problemer) og nr. 6 (kontaktperson), hvis iværksættelsen skønnes af væsentlig betydning, og hvis foranstaltningen skønnes at kunne gennemføres på trods af manglende samtykke. – Anbringelse uden for hjemmet uden forældresamtykke kan kun iværksættes efter beslutning i børn og unge-udvalget på baggrund af, at barnets/ den unges sundhed og udvikling skønnes truet.

Ad. 2:  Det er væsentligt, at der er tillid mellem borger og sagsbehandler. Er denne tillid af forskellige grunde ikke til stede, kan borger anmode forvaltningens ledelse om at få en anden sagsbehandler. Det vil være væsentligt, at borger begrunder, hvad der er baggrunden for tillidskløften. – Det er ikke et tema, der er fastsat lovgivning omkring.

Ad. 3: Kommunens notatpligt fremgår af offentlighedslovens § 13.

Ad. 4: Faglige vurderinger kan ikke af borger forlanges ændret. Men borger kan forlange at få egne kommentarer til de faglige vurderinger tilføjet som bilag til journalen.

Direkte fejl som f.eks. forkert fødselsdato, forkert tidspunkt for skolestart m.v. kan forlanges ændret. – Når psykologen til dig har fortalt, at hun aldrig har sagt, at du ”re-traumatiserer” din datter, så vil det efter min opfattelse skulle rettes i journalen. Der må selvfølgelig kun skrives det, der rent faktisk er blevet sagt.

Ad. 5: En børnefaglig undersøgelse efter SEL § 50 gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaver. Det betyder, at kan samtykke ikke opnås, kan undersøgelsen alligevel gennemføres, jfr. SEL § 50 stk.1.  Men kommunen skal selvfølgelig begrunde, hvorfor den børnefaglige undersøgelse skal gennemføres. – Omkring sociale sager mere generelt gælder, at der som hovedregel kun kan indhentes oplysninger fra forskellige instanser i det omfang der foreligger samtykke fra parten/ ansøger/ forældremyndighedsindehaver. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 11 a stk.1.  – Kravet om samtykket kan dog fraviges i sager om børn med behov for særlig støtte efter kapitel 11 i serviceloven. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11 c stk.1 nr. 1.  Det kan betyde, at kommunen også – uden dit samtykke – kan indhente oplysninger fra sygehuset i forhold til din diagnose. Men du har selvfølgelig i henhold til forvaltningslovens regler om aktindsigt, jfr. forvaltningslovens § 9, ret til at se sagens akter, herunder også det indhentede materiale, som kommunen bruger til udarbejdelse af den samlede § 50-undersøgelse

Jeg vil slutte med at give udtryk for mit håb om, at den positive udvikling, som Emma synes at være inde i, må fortsætte. Og at dit samarbejde med kommunen forbedres.

Bedste hilsner fra

Jørgen


Retssikkerhedsloven:

 

Sagens oplysning m.v.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.  (officialprincippet)

 § 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

 

§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

[…..]

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fravigesi sager om

1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service,

[….]

 

Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.

Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om personer, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle.

Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

[….]

 

 

Serviceloven:

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

[….]

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.

Stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgørelsen.

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, §  68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. §  107.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

§ 56. Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.