Hej Børnesagens Fællesråds socialrådgiver

Jeg skriver ind til dig, fordi jeg har en masse spørgsmål, der går mig meget på, og ønsker at kunne få dem besvaret fra mere professionelle.

Jeg bor med min plejemor og hendes kæreste som har været sammen i 4 år. Jeg har boet hos min plejefamilie siden jeg var 7 og jeg er nu 18.

I starten af deres forhold, havde jeg det rigtig godt med hendes kæreste. Vi oplevede, at vi var sammen som familie, gik ture, snakkede sammen, hyggede og det virkede som om, at også min plejemors kæreste åbnede armene for mig. Han vidste, at min barndom har været lidt træls, og det ville han selvfølgelig lytte på.

Som årene er gået begyndte jeg at føle, at han ikke rigtig forstod mig eller syntes om mig. Dette startede efter afsluttet efterskoleophold i 2018. Da jeg kom hjem igen følte jeg, at han skulle kontrollere mig, og sige alle ting, jeg skulle gøre for at gøre ham tilfreds.

Disse små ting kunne være alt fra: Hvordan min frisure skulle være. Ikke ligge neglelak på indenfor fordi det lugter, det skal jeg sidde og gøre udenfor. Jeg skal spise hjemme alle ugens dage. Han siger nu, at jeg skal blive liggende i sengen indtil et bestemt tispunkt om morgenen inden jeg skal ned og gøre mig klar på badeværelset. Han siger jeg skal cykle på et bestemt tidspunkt. (Han ved, jeg ikke er vild med at komme for sent, så jeg cykler altid i god tid, hvor jeg ved at jeg kan nå det). Jeg skal smøre min madpakke på et bestemt tidspunk inden kl. 20.00 om aftenen. Jeg må ikke hjælpe til med noget praktisk og bliver frataget at vaske tøj. Han siger, at det har jeg ikke forstand på. Jeg må ikke tage deodorant på om morgenen nede på badeværelset, fordi han får kvalme og siger, det lugter. Får at vide, at min dør skal være lukket til mit værelse, ellers vil den give sig. Jeg skal blive liggende til kl. 10.00 i weekenden, da jeg ikke skal larme og rumstere. (Har en bog, hvori jeg har skrevet alle de ting han siger, jeg skal huske). Der er over 25 regler.

Han arbejdede selv i den kommune som arbejder med min sag. Han er nu flyttet til en anden kommune. Han har fortalt mig, at han kender alt til min sag og har læst min aktindsigt sammen med mig. Han ved, hvor jeg er svagest og hvilke tidspunkter jeg vil give op på.

Han siger alt dette, fordi han siger, at det er deres opgave at hjælpe mig godt afsted. Jeg føler på ingen måde, at de hjælper mig. Jeg går hele tiden med tanken om, at jeg er bange for at gøre eller sige noget forkert, fordi så går det ikke efter hans behov eller hoved. Jeg føler ikke, at han er en person jeg føler mig tryg ved, men mere at han manipulerer min plejemor og mig. Han har skubbet det meste af min aflastningsfamilie væk og min plejemors bror, som han er røget uklar med. Men jeg nægter at stoppe den kontakt til flere mennesker, som har været der siden jeg kom i plejefamilie fordi, han tror han kan skubbe dem væk. Tror bare ikke min plejemor kan se det. Hvis de skal besøge nogen, er det altid fra hans side af og hans familie.

Jeg har døjet lidt med at spise i en periode, så jeg gemte alt min mad i en pose, men dette opdagede de. De blev enige om, at jeg hver dag efter skole (2.g) skulle komme hjem og få frokost som de ville smøre. Med tiden er jeg blevet meget træt af det, fordi det tager min fritid og ift. at ses med mine veninder. Nu har vi aftalt, at jeg selv smører min frokost, men så er de der til at kigge på. Jeg er dog kommet dertil, at jeg er ude af spiseproblemerne. Men jeg har snakket med dem om, at jeg selv kan tage mad, når jeg kommer hjem, men det får jeg ikke lov til, og de har ikke tillid til mig.

Jeg kan fornemme og mærke, at han bestemt ikke bryder sig om mig, selvom han udtrykker det ‘få gange’. Jeg har aldrig lyst til at dele noget med dem, eller fortælle hvordan jeg har det, for jeg føler mig ikke tryg i hans nærvær. Han tager ofte styringen frem for min plejemor, som ellers nogle gange kommer med små kommentarer, men det er ikke nok. Min plejemor står ikke fast på noget i forhold til mig. Jeg tror, hun er bange for at sige sin mening af frygt for, at han så måske vil gå fra hende, hvilket jeg ikke tror. Tror det handler om, at han ved, at min plejemor måske ikke er så stærk og siger “jaja” til alt han nærmest siger eller gør. Hun er lidt ligesom mig, siger ikke sin mening. Dette udnytter han til sin fordel.

Jeg er kommet i kontakt med min gamle (rigtige) plejefar og til den aflastningsfamilie, som min plejemors kæreste sørgede for ikke var en del af mig mere. Jeg har snakket med dem frem og tilbage og kan selv nikke genkendende til ting, de har oplevet, hvilket har gjort, at de har trukket sig fra ham.

Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil have opklaret, om der er nogle træk ved ham, som kan kategoriseres i noget specielt. Med årene, er hans opførsel over for mig bare blevet mere underlig, og jeg er slet ikke tryg ved ham.

Dog, når min plejemors datter kommer på besøg, så er han så venlig, omsorgsfuld og kærlig fordi han ved, at det er hans kærestes datter, og at det nok ikke går, at hun også skal smides væk. Det er bare en helt anden person jeg ser, og det gør mig ked af det. Fordi, der er noget jeg ikke bryder mig om ved ham.

Håber, du kan hjælpe med at besvare mit spørgsmål, og om jeg er helt ved siden af.

Mvh Anonym plejebarn, pige 18 år

Kære ”Anonym plejebarn, pige 18 år”.

Tak for din henvendelse, som indeholder en meget udførlig og levende beskrivelse af den virkelighed, du befinder dig i. Og jeg bliver bekymret for din situation, når jeg læser din beskrivelse. Du slutter din henvendelse med følgende afsnit angående din plejemors kæreste:

”Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil have opklaret om der er nogle træk ved ham som kan kategoriseres i noget specielt.  Med årene, er hans opførsel over for mig bare blevet mere underlig, og jeg er slet ikke tryg ved ham. ”

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke er hverken psykiater eller psykolog. Min faglige baggrund er socialrådgiver. Men jeg har i mine 40 år som socialrådgiver arbejdet meget sammen med både psykiatere og psykologer. Men jeg kan ikke stille diagnoser.

Men når jeg læser din beskrivelse af din plejemors kæreste, så får jeg helt klart tanker i retning af karakterafviger. – Det er en betegnelse, som i diagnosesproget også hedder dyssocial personlighedsstruktur, som tidligere blev betegnet psykopati. Jeg hæfter mig specielt ved – på baggrund af din beskrivelse – at din plejemors kæreste i udpræget grad er manipulerende, uden empati/ indfølingsevne, er præget af grov ligegyldighed over for andres/ dine følelser, uden dybere indsigt i eget handlemønster og konsekvenserne heraf, uden evne og vilje til at lytte til andre og lade sig overbevise af andres argumenter – og af den årsag ude af stand til at samtale på et dybere plan (hvor man både taler og aktivt lytter).

De krav, han stiller til dig, f.eks. i forhold til, at du først må stå op kl. 10 i weekender, er jo helt uacceptable. Ligesom det er helt uacceptabelt, at du f.eks. ikke selv må klare vask af dit tøj. Han siger på den ene side, at det er hans opgave at hjælpe med at gøre dig klar til at flytte hjemmefra, men på den anden side forhindrer han dig i at opøve de færdigheder, som er nødvendige for at du kan bo i egen bolig.

Jeg synes, din henvendelse er fyldt med beskrivelser af den art.

Ud fra din beskrivelse forestiller jeg mig, at dine plejeforældre er blevet skilt, og at du er forblevet boende hos din plejemor, som har fået en kæreste. Jeg tænker også, at der vel er tale om såkaldt efterværn efter servicelovens § 76. Altså hvor den unge kan forblive boende i en plejefamilie frem til og med det 22. år (hvis kommunen vil godkende det indtil da).

Du spørger ikke om, hvad du skal gøre. Men jeg kan ikke lade være med at give dig et par råd med på vejen. Jeg går ud fra, at det er din plejemor, der er den ansvarlige i plejeforholdet. En mulighed kan være, at du får en fortrolig samtale med hende, men det forudsætter, at hun ikke bare går videre til sin kæreste med dine oplevelser og overvejelser. Det kommer der næppe noget godt ud af i første omgang.

Så jeg finder, at du bør bede om en samtale med din sagsbehandler, som jo i øvrigt også har til opgave at følge op på, hvordan du har det i dit plejeforhold. Og over for din sagsbehandler må du så lægge kortene på bordet og fortælle alt det – og måske endnu mere – som du har skrevet i henvendelsen til mig. Jeg finder, at din plejemors kærestes adfærd over for dig er problematisk, at det ikke er holdbart, at du forbliver boende ”under hans vinger”. Så enten må din plejemor skille sig af med sin kæreste, eller også må du flytte til en anden. Det kunne måske være til din tidligere oprindelige plejefar (afhængig af, hvordan hans aktuelle forhold er), eller til din tidligere aflastningsfamilie.

På mig virker det til, at du har mange ressourcer, som du har brug for kærlig hjælp til at få op til overfladen, så du på sigt bliver klar til at flytte i egen bolig. Det vil din plejemors kæreste aldrig formå at hjælpe dig med. Dertil er han alt, alt for manipulerende og beregnende til egen fordel.

Din plejemor skal selvfølgelig på et passende tidspunkt inddrages i dine overvejelser, men jeg tænker, at det må ske i et samspil og en fortrolig samtale mellem dig, hende og din sagsbehandler. Så du ikke står alene med det svære, der kan følge efter.

Du kan jo som 18-årig selv beslutte, at du ikke længere vil bo i plejefamilie og være under efterværn. Men jeg fornemmer, at du endnu ikke er helt klar til at bo selv. Så jeg tror, det er væsentligt, at du får endnu et år eller to med støtte, så du føler, at du har god grund under fødderne til at bo selv. Så vil du også på det tidspunkt være færdig med din studentereksamen.

Du må gerne medbringe det, jeg har skrevet her, til en person, du har tillid til. Det kan være en lærer i gymnasiet eller din sagsbehandler eller en anden voksen, som du har tillid til. Dette med henblik på, at du kan få voksenstøtte til måske at ”fordøje” det, jeg har skrevet.

Jeg ønsker dig alt godt videre frem i din ungdom.

Jeg har nedenfor medtaget det lovgrundlag i serviceloven, som jeg har henvist til.

Bedste hilsner fra

Jørgen

Serviceloven:

Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år.

Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om,

  1. at døgnophold, jf. § 55, på et anbringelsessted, jf. § 66, opretholdes,
  2. at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,
  3. at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted og
  4. at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis

  1. den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede,
  2. den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller
  3. støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. § 58, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7. Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller § 76 a, stk. 2.