Kender du nogen, som kæmper ekstraordinært for menneskerettighederne? Så kan du nu indstille din kandidat til Rådet for Menneskerettigheders pris 2019.

Hvert år uddeler Rådet for Menneskerettigheder en hæderspris til en person eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark, Grønland eller Færøerne. Frem til 13. september 2019 er det muligt at indstille kandidater, som man synes fortjener en særlig anerkendelse for den indsats, de har lagt i deres arbejde for menneskerettighederne.

Send din indstilling og en kort begrundelse på mail til emre@humanrights.dk senest den 13. september 2019. Bemærk, at prisen ikke bliver uddelt til medlemmer af Rådet for Menneskerettigheder eller til offentlige myndigheder.

I år bliver Menneskerettighedsprisen overrakt 10. december 2019 hos Institut for Menneskerettigheder.

Mere information HER