Der er igen debat om anbragte børn og unges skolegang, og Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lægger op til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på, om vi overhovedet skal have interne skoler på anbringelsesstederne.

Men debatten er forsimplet, mener flere organisationer på anbringelsesområdet, inklusive LIVSVÆRK, FADD – Foreningen af Døgn-og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Jysk Børneforsorg/Fredehjem og LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud.

Når børn og unge på institutioner og opholdssteder klarer sig dårligere, skyldes det, at de har et helt andet udgangspunkt end den gennemsnitlige jævnaldrende folkeskoleelev. Sammenligningsgrundlaget er derfor ulige, men målestokken den samme, mener Laust Westtoft, der er politisk- og strategisk chef i LOS – Landsorganisationen for Sociale Tilbud.

”Elever, som henvises til specialiserede skoletilbud, henvises oftest først når de er mellem 12-15 år. Det betyder, at de ikke bare skal nå det samme, som børn uden de samme vanskeligheder, men faktisk skal indhente det tabte fra år uden målrettet undervisning eller fra flere års manglende skolegang”, understreger han.

Skolegang og undervisning er ikke det eneste middel til et godt liv for alle anbragte børn. For nogle er et stærkt samspil mellem en målrettet behandlingsindsats og individuelle læringsmål helt afgørende. Derfor ønsker LOS et undervisningstilbud til børn i udsatte og sårbare positioner, der sætter eleven i centrum.

Se også: Børn er lige – ikke ens

Børn og unge på institutioner er ofte blevet anbragt i en sen alder eller har flere anbringelser bag sig. Desuden har de ofte tungere udfordringer, f.eks. psykiatriske diagnoser, der kræver specialuddannet personale. Det er også tilfældet på Den Gamle Brugs i Frederikssund, som er et af de første opholdssteder i Danmark, der tilbød intern skole. De fleste elever har en diagnose som eksempelvis ADHD, ADD, Aspergers, angst og selvskadende adfærd og har brug for struktur, men også fleksibilitet i hverdagen, som et lille skoletilbud kan give.

Der er plads til 10 elever i den interne skole, hvor undervisning og dagligdag er baseret på kontinuitet, stabilitet og meget voksenkontakt. Der undervises i alle obligatoriske fag og afholdes den obligatoriske afgangsprøve samt 10. klasse prøven.

Morten Jacobsen, der er forstander på Den Gamle Brugs, har flere eksempler på at unge fra den interne skole både gennemfører 9.klasse, starter uddannelser og får studenterhue.

Hertil kommer tilfælde, hvor interne skoler med succes tager over, når folkeskolen giver op: En pige blev anbragt på Den Gamle Brugs, mens hun gik i specialklasse i en folkeskole, men efter et halvt år gav folkeskolen op. Efter 1,5 år i den interne skole på opholdsstedet gennemførte pigen den fulde afgangsprøve og startede umiddelbart derefter på social- og sundhedsuddannelsen, hvor hun netop har bestået eksaminer med karaktererne 10 og 12, fortæller Morten Jacobsen.

“Det er et spørgsmål om at skabe de rammer og vilkår, som børnene har ressourcer til lige nu, og så følge dem i deres læringstempo – og ikke i politikernes tempo. Udover at lære, er der tale om børn, der har en baggrund, som de også skal forholde sig til og bruge ressourcer på, for at de overhovedet kan fungere”, siger Morten Jacobsen.

Opholdsstedet Den Gamle Brugs er en del af Landsforeningen LIVSVÆRK, der har mere end 120 års erfaring i at udvikle sociale aktiviteter og tilbud.

Faglighed er ikke alt

Vive/SFI fremhæver i undersøgelsen ”Anbragte børns skolegang på intern skole” en række interne skoler, der ved hjælp af deres særlige pædagogiske tilgang og deres forståelse for elevernes forudsætninger, er særligt gode til at give anbragte børn et godt internt skoletilbud

En opsummering omfatter:

• De interne skoler indretter skoledagen efter elevernes særlige behov og lægger i den forbindelse vægt på at skabe forudsigelighed, struktur, tryghed og nærhed.

• Undervisningen af anbragte børn kræver rummelige og omstillingsparate lærere og øvrigt pædagogisk personale, som anerkender børnenes forskelligheder, behandler dem individuelt og iværksætter det konkrete læringsforløb, som bedst matcher eleven.

• Børnene motiveres i høj grad til læring gennem faglige succesoplevelser. Det betyder i praksis, at de indimellem løser opgaver, som ligger under deres faglige niveau, men her vurderer det pædagogiske personale, at succesoplevelserne giver børnene den selvtillid, der ruster dem til at håndtere udfordringerne på næste faglige niveau.

• Skolerne vægter en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Et tæt samarbejde mellem barnets kontaktpædagog fra opholdsdelen og barnets kontaktlærer fra den interne skole kan fx være med til at sikre, at indsatsen tager afsæt i en overordnet forståelse for barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale forudsætninger.

Rapporten er skrevet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse af otte udvalgte institutioners gode erfaringer med indsatser for at styrke anbragte børn og unges faglige udbytte af deres skolegang, herunder Den Gamle Brugs (Livsværk), Chr. IX’s Børnehjem (Livsværk), Hostruphøj Specialskole & Socialpædagogisk opholdssted (Livsværk), Orøstrand Skole og Behandlingshjem (Livsværk), Opholdsstedet Skovly (LOS) og Godhavn (FADD).

Se hele undersøgelsen HER

Søren Skjødt, der er formand for FADD, er enig i, at flere anbragte unge skal bestå folkeskolens afgangsprøver, men opfordrer til, at man går efter de steder ”hvor tingene ikke er i orden”

“Men derfra og så til at sætte spørgsmålstegn ved hele konstruktionen ‘interne skoler’ er der trods alt et stykke vej”, siger han.

Se også: Genskab samspillet mellem skole og behandlingsindsats