Kære Jørgen

Jeg skriver til dig, selv om mine børn i dag er 15 og 19 år gamle. Jeg har en samlever, som mere eller mindre fuldstændigt har stået for familiens overlevelse. Det er meget utilfredsstillende for mig, og det virker forkert og uretfærdigt, at jeg ikke har kunnet bidrage til den daglige økonomi.

Jeg har meget brug for at blive guidet frem til, hvordan jeg bedst tackler min nuværende situation. Jeg har gennem de sidste ca. 6 år været igennem en meget lang udredning for forskellige symptomer/ sygdomme. Jeg har prøvet, at få arbejdslivet til at fungere samtidigt, men det har været svært. Jeg faldt derfor ud af dagpengesystemet, da jeg ikke havde nok timer til at beholde min ret. Da Coronakrisen startede lukkede den forening ned, hvor jeg havde lidt lønnet administrativt arbejde.

Da jeg imidlertid kort efter nåede efterlønsalderen, kontaktede jeg A-kassen, som jo så fortalte mig, at jeg ikke kunne gå på efterløn, da jeg ikke havde nok timer til at være dagpengeberettiget. Heldigvis valgte de at udbetale min efterløn som et engangsbeløb. Jeg fik at vide, at jeg skulle prøve at søge kontanthjælp, men da jeg forsøgte at sætte mig ind i reglerne, kunne jeg ikke forestille mig, at jeg ville komme i betragtning her. A kassen spurgte, om jeg selv mente, at jeg ville kunne bestride et almindeligt job, og hertil måtte jeg jo svare, at det nok ikke ville være muligt.

Jeg har været tilmeldt jobcenteret fra marts til ca. juli måned, hvor jeg måtte sygemelde mig. Jeg regnede med, at jobcenteret evt. så indkaldte til en samtale om fremtiden, men jeg har intet hørt. Pengene fra min efterløn holder økonomien oppe endnu, men det bliver jo ikke ved ret længe.

Min sygedomshistorie er følgende: Jeg har alvorlige rygproblemer (diagnostiseret), slidgigt i hænder, fødder og nakke og venter i øjeblikket på 2 nye knæ, (som begge er blevet opereret en gang tidligere). På grund af stor belastning på sygehuset, bliver det desværre først i oktober måned. Coronakrisen gør, at aftaler og operationer indenfor hospitalsvæsenet ligger langt ude i fremtiden. Og nu er jeg endelig blevet henvist til en neurolog, fordi der er mistanke om at mine mange symptomer tyder på, at jeg lider af sclerose. Jeg føler mig slidt og trist til mode over, at jeg ikke kan arbejde og bidrage til familiens hverdag. Jeg har aldrig modtaget ydelser fra det offentlige, men det betyder også, at jeg ikke kender reglerne, og ikke ved, hvor og hvem jeg skal henvende mig til.

Kan du rådgive mig? Der må da være en niche, som jeg passer ind i?

Jeg ved ikke, hvor dårligt ens helbred skal være for at få førtidspension, som nok ville være mit største ønske. Jeg mener ikke selv, jeg vil kunne bestride et almindeligt job mere, da  jeg nok allerede længe har presset mig selv til at fortsætte til trods for ulidelige smerter/ skavanker. Jeg får stærk smertestillende medicin for at klare dagen, og nogle dage formår jeg ikke at komme ud af sengen.

Undskyld den lidt lange mail. Jeg ser frem til at læse dit svar og på forhånd tak for hjælpen.

Mange hilsener Birgit

 

Svar:

Kære Birgit.

Det er et lidt kompleks område, du spørger ind til. Men jeg vil forsøge så enkelt som muligt at besvare dit spørgsmål. Og jeg forstår godt, at du savner en eller anden personlig værdighed i forhold til at kunne bidrage til familiens forsørgelse. – Jeg forstår, at du er samlevende, men ikke gift. Jeg går ud fra, at du har fået/får de forskellige børneydelser til dine børn under 18 år, altså børne-og ungeydelse og børnebidrag.

I forhold til din personlige situation i relation til arbejdsindtægt eller erstatning herfor tænker jeg følgende (jeg har nedenfor svaret til din orientering medtaget en del lovgivning, som du kan nærlæse og måske få inspiration fra):

Ud fra din beskrivelse kunne noget tyde på, at du på baggrund af dine helbredsmæssige forhold kunne være berettiget til en førtidspension. Problemet kan være, at du – som jeg forstår på dine oplysninger – har haft en ret begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet gennem mange år, bl.a. som følge af at du gennem lang tid har haft og stadig har ret betydelige helbredsmæssige vanskeligheder.

Førtidspension skal altid ses i forhold til en persons arbejdsevne. Og hvis personen af helbredsmæssige grunde har problemer med at bruge arbejdsevnen, så giver lovgivningen mulighed for at bevilge økonomisk kompensation herfor.

Indtil 2003 var førtidspensionslovgivningen indrettet på den måde, at man i vurderingsgrundlaget delte op i 1) fuldt selverhverv, 2) supplerende selverhverv og 3) husmor. Denne lovgivning og disse begreber blev afskaffet, og man taler nu kun om arbejdsevne i relation til arbejdsindtægter.

Indtil udgangen af 2019 havde man i en kortere periode begrebet seniorførtidspension. Men den blev afskaffet og erstattet fra 01.01.20 af seniorpension, jfr. pensionslovens § 26 a m.fl. Og du har sikkert selv fulgt med i debatten om, hvordan der igen i Folketinget drøftes en ny tilbagetrækningslovgivning (”Arnes pension”).

Social førtidspension kan søges og bevilges fra normalt det 40.år og frem til folkepensionsalderen. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

 

Seniorpension kan søges og bevilges når der højest er 6 år til folkepensionsalderen Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension, at

1) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og

2) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Endelig skal også nævnes kontanthjælp efter aktivlovens §§ 11 og 26. Bevilling af kontanthjælp forudsætter, at du har 1) været udsat for en såkaldt socialbegivenhed, som har givet dig forsørgelsesmæssige problemer, og 2) og at du ikke har en formue, du kan leve af. Iflg. aktivlovens § 14 må formuen maks. udgøre 10.000 kr. Der ses her normalt alene på den likvide formue, altså den du eksempelvis har stående på konto i banken. – Udbetalingen fra din efterlønsordning (den, du har tilbage) vil efter min vurdering blive medregnet ved opgørelse af formuen.

Da du ikke er gift, har din samlever jo ikke hverken offentligretlig eller privatretlig forsørgerpligt over for dig og dine børn. – Jeg tænker, at du derfor som udgangspunkt – sammen med din betydelige helbredsmæssige problemer – samlet har været udsat for socialbegivenheder, som kan berettige til kontanthjælp.

Kontanthjælp kan der blive tale om frem til folkepensionsalderen, medmindre du af kommunen skønnes berettiget til enten almindelig social førtidspension, jfr. den sociale pensionslovs § 20, eller seniorpension efter den sociale pensionslovs § 26 d.

Min konklusion:

Du bør kontakte Jobcentret i din bopælskommune, og der få en grundig samtale og vejledning i tilknytning til din samlede situation. Jeg tænker, at det vil trække i retning af førtidspension, hvis du har diagnosen sclerose.  Men for at det ikke bare skal ende i snak, så bør du også i løbet af kortere tid tage stilling til, om du vil søge kontanthjælp. Får du afslag, har du krav på at få det skriftligt og med en begrundelse og med klagevejledning – 4 ugers klagefrist til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

I din samtale med en rådgiver på Jobcentret har du også krav på hjælp til afklaring af, hvorvidt du allerede på nuværende tidspunkt skønnes berettiget til at søge – og med mulighed for at få tilkendt førtidspension.

Jeg tænker, at du nok får nej til førtidspension i første omgang. Du kan så vælge alligevel at søge førtidspension efter den sociale pensionslovs § 17 stk.2, men jeg vurderer, at du heller næppe får noget ud af dét på nuværende tidspunkt. Jeg tænker, at forudgående kontanthjælp måske kan bane vejen for bevilling af en førtidspension til dig.

Skriv til mig igen, hvis du støder ind i åbenlyse problemer. – Jeg ønsker det bedste for dig videre frem.

Bedste hilsner fra

Jørgen

——————————————————

Borger.dk om førtidspension:

https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Foertidspension-oversigt/Hvem-kan-faa-foertidspension-og-seniorfoertidspension

 

Lov om social pension:

Kapitel 3

Førtidspension

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

(Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.)

Stk. 4. I sager efter stk. 2 og 3 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 4, eller i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og

1) sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller

2) personen er terminalt syg.

§ 18 a. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til § 17, stk. 3.

Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som fastsættes i medfør af § 17, stk. 1 og 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af sundhedskoordinatorens inddragelse i sager efter § 18, stk. 2.

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

 

Ændringer i pensionsloven angående ret til seniorpension – ikrafttræden 01.01.2020:

»Kapitel 3 a

Seniorpension

§ 26 a. Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at

1) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og

2) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.

§ 26 b. Ansøgning om seniorpension indgives til bopælskommunen. Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.

§ 26 c. Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af seniorpension skal bestå af følgende:

1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i det seneste job.

3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i det seneste job.

4) Den faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job.

Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om seniorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om seniorpension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

§ 26 d. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om seniorpension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre journal over sager, hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.

§ 26 e. Seniorpension kan ikke frakendes uden pensionistens samtykke.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende.«

 

 

Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven):

Kapitel 4

Integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

 

[….]

Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne

§ 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

7) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

[….]

Formue

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om arbejdsskadesikring eller

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

[….]

Kapitalpensioner m.v.

§ 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

 

Kontanthjælp

§ 25. Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.

Stk. 2. Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på

1) 13.952 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og

2) 10.500 kr. for andre personer.

 

Min tilføjelse:

De aktuelle satser for 2020 er :

§ 25 stk.2 nr. 1 – 15.355 kr. pr. mdr.

§ 25 stk.2 nr. 2 – 11.554 kr. pr. mdr.

[….]