Kære Brevkasse

Min situation er følgende:

Min søn har været frivillig anbragt på et socialpædagogisk opholdssted efter servicelovens § 52 siden 1. jan. 2019. Han blev indlagt på børnepsykiatrisk afdeling, på grund af depression og ønskede derefter ikke at komme hjem til mig at bo igen.

Siden har jeg kæmpet for at få ham hjem, fordi det mener jeg er bedst for ham. Jeg ved, jeg kan trække mit samtykke, men jeg bliver rådet til ikke at gøre det, fordi han er så gammel (han fylder 18 år om 10 måneder).

Kommunen sagde til sidste handleplansmøde, at han fortsat har lovhjemmel til, at han er anbragt, fordi han siger han gerne vil blive boende.

Kommunen havde ellers sagt, de ville være de skrappe og fortælle ham, at han ikke kunne bo der mere. De sagde også, at det jo ikke var en sag der ville komme for børne-ungeudvalget. Efter mødet sagde de, de ikke ville råde mig til at trække samtykket og at de jo kunne trække det ud.  Så nu siger de indirekte, at de ikke vil “tvinge” ham ud, men betale for at han bor der.

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvordan og hvorfor de har lovhjemmel til det. Jeg kan ikke finde det. Kan du hjælpe?

Derudover er jeg i tvivl om, hvordan paragraf 71 i serviceloven (jeg har set den omtalt i din spørgekasse) skal fortolkes. Jeg får stort set ikke nogen informationer fra opholdsstedet om min søn. Hvilke informationer er de reelt forpligtet til at give mig? Fx informeres jeg ikke om, hvordan det går med hans skole og fravær, hans lægebesøg osv. Hvis jeg efterspørger, hvad han skal, vil de ikke fortælle mig det osv.

Min søn kommer fra et helt almindeligt hjem, så der er ikke en sag på mig om at jeg vanrøgter mit barn eller lign. Der står godt nok i hans sag (børnesagkyndig undersøgelse), at han har været udsat for langvarig social belastning, men der er ingen begrundelse, hvilket jeg har bedt om.

Jeg håber, du kan hjælpe – er der evt. andre steder, jeg kan få hjælp?

På forhånd tusind tak for hjælpen

Med venlig hilsen

Marianne

 

Svar:

Kære Marianne.

Tak for din mail, som er med til at tydeliggøre nogle gråzoner og dilemmaer. Din søn bliver jo inden for et lille års tid myndig ved sit 18. år, og fra det tidspunkt er han juridisk set en selvstændig person. Men dine rettigheder og din vigtige rolle indtil da vil jeg nedenfor redegøre for.

Lad det være sagt med det samme: Du har forældremyndigheden over din søn indtil han fylder 18 år. Det fremgår klart af forældreansvarslovens § 1 a (de forskellige love og paragraffer, jeg henviser til i mit svar, har jeg medtaget efter svaret). Og dermed er du part i din søns anbringelses-sag i kommunen, og har ret til aktindsigt m.v., jfr. forvaltningslovens § 9.

Og du har selvfølgelig ret til at få orientering om, hvordan det under anbringelsen går din søn i skolen, herunder orientering om fravær. Og også ret til orientering om lægebesøg. Grundlaget er her bl.a. servicelovens § 71 stk.1. Du vil også som udgangspunkt have ret til viden om, hvad der er din søns begrundelse for ikke p.t. at ville hjemgives.

I forhold til § 50-undersøgelsen skal kommunen kunne begrunde, hvorfor de skriver, at din søn har været udsat for ”langvarig social belastning”. Det kan sagsbehandler ikke bare skrive uden nærmere redegørelse for, hvad denne konklusion bygger på.

I forhold til at være part i sagen, så vil jeg tilføje, at din søn er også selv part i sin sag. Det gælder for alle unge, der er fyldt 15 år i relation til hjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 52. Hvis du derfor trækker dit samtykke til anbringelsen, så vil din søn kunne gøre indsigelse, hvis han fortsat ønsker at være anbragt. Og i den situation vil han kunne fremtvinge, at sagen om fortsat anbringelse skal forelægges for kommunens børn og unge-udvalg efter en særlig regel i servicelovens § 58 stk.3. I den situation er det alene kriterierne for en frivillig anbringelse efter servicelovens § 52 stk.3 nr. 7, der skal være opfyldt, og altså ikke de skrappere kriterier for en tvangsanbringelse.

Du har naturligvis ret til at se din søns handleplan i forbindelse med anbringelsen, jfr. servicelovens § 70, herunder revision af handleplanen. Og det fremgår tillige af servicelovens § 53, at dit samtykke til anbringelsen af din søn skal indeholde godkendelse af formålet med anbringelsen, som jo skal være nedfældet som det første i handleplanen. Og det må forventes, at det ikke bare er ”floskler og slagord”, der fylder i formålsbeskrivelsen. Kommunen skal sammen med din søn og dig nedfælde, hvad der mere konkret er formålet med anbringelsen. Og hvad der skal arbejdes med for at nå formålet.

Desuden har du krav på tilbud om, at kommunen sammen med dig udarbejder en forældrehandleplan efter servicelovens § 54 stk.2, og med justering efter § 140. Formålet hermed er, at du som mor til et anbragt barn skal vide, hvad du skal arbejde med på forskellige områder under din søns anbringelse med henblik på evt. senere hjemgivelse. Desuden har du efter § 54 stk.1 krav på tilbud om en støtteperson.

Det kan lyde omfattende, og det skal selvfølgelig ikke være mere omfattende end nødvendig. Det afgørende er, at støtte og handleplaner giver mening, både for din søn og for dig.

Din søns depression, som er det, der udløser hele forløbet, først med ophold på Børnepsykiatrisk afdeling, og med efterfølgende anbringelse i et socialpædagogisk opholdssted, er jo en følsom problematik. Og i en alder, som ofte er fyldt med søgen efter identitetsafklaring, men også med identitetsforvirring, oprør, og ofte med en blanding af usikkerhed, vrede, glæde, kærlighed og modstand. – Det er min erfaring, at det på den ene side er en alder, hvor der fra forældre og fra andre personer i den unges netværk skal trædes varsomt, og hvor der på den anden side er behov for utvetydigt at udsende signaler om fortsat at ville – efter bedste evne – rumme den unge med kærlighed.

Min konklusion:

Du har efter gældende lovgivning i servicelovens §§ 54, 70 og 71 – og i øvrigt også efter FNs Børnekonvention, artikel 8 og 9 – ret til under anbringelsen at være inddraget i din søns situation, men selvfølgelig på en måde, hvor du balancerer mellem denne ret og din søns ret til selvbestemmelse. – Men som jeg ser det vil du både nu og i mange år frem være en nøgleperson i din søns liv. I nogle perioder måske med afstand, og i andre perioder med tæt kontakt. – Jeg finder, at du med rette kan gøre gældende over for din og din søns sagsbehandler i kommunen, at du forventer professionel hjælp til så godt og konstruktivt som muligt at finde denne balance. – Det er jo guld værd, at din søn fortsat har en mor, som interesserer sig for ham. Men samtidig vigtigt, at du har erkendelse af, at du som mor ikke hverken kan eller skal leve din søns liv.

Hvis du ikke konkret får udspil fra kommunen i form af inddragelse, tilbud om forældrehandleplan, tilbud om støtteperson etc., så må du anmode om en konkret begrundet afgørelse fra kommunen. En sådan afgørelse kan inden for 4 uger indbringes for Ankestyrelsen.

Træffer kommunen ikke nogen afgørelse, så vil jeg råde dig til som en mulighed at kontakte Ankestyrelsen efter reglen i servicelovens § 65. Efter § 65 kan Ankestyrelsen beslutte at undersøge sagen nærmere, og om nødvendig henstille eller træffe beslutninger på kommunens vegne. – – En anden mulighed kan være at du retter henvendelse til Folketingets Ombudsmand, som ikke kan træffe afgørelse, men som kan udtale kritik af kommunen, hvilket i praksis vil sige, at kommunen må rette ind efter Ombudsmandens anvisninger. Du kan se Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk og Ombudsmandens hjemmeside www.ombudsmanden.dk

Endelig kan du også klage til kommunens borgmester, hvis du finder, at du har fået dårlig vejledning og rådgivning fra den kommunale sagsbehandler.

Jeg ønsker det bedste for din søn og for dig videre frem.

Med venlig hilsen

Jørgen

 

————————————————————–

Forældreansvarsloven:

§ 1 a. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.

 

Forvaltningsloven:

Retten til aktindsigt

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Stk. 2. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

[….]

Undtagelse af dokumenter

§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.

Stk. 2. Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.

§ 13. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelserne i § 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.

Min tilføjelse: Jeg har ikke medtaget §§ 14-15b, da jeg ikke finder dem relevante i din situation. – Hvis du ønsker det, kan du selv se paragrafferne på www.retsinfo.dk

Serviceloven:

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Inddragelse af familie og netværk

§ 47. Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, §  68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

[….]

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

[….] 

§ 53. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 3, 1. pkt.

 

§ 54. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter §  52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene.

[….] 

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

[….]

 

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1-3 i sager om børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

 


Ankestyrelsens beføjelser uden klage

§ 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, jf. dog stk. 6. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger. Ankestyrelsen kan dog ikke træffe en foreløbig afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde omfattet af 2. pkt. og om afgørelser efter 1. pkt., når afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63 og 68 a.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1.

[….]

 

§ 70. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1 og 3, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1 og 3, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140 eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb.

[….]

Stk. 4. Er der udarbejdet en plan for støtten til forældrene efter § 54, stk. 2 eller 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal, senest 3 måneder efter at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en helhedsorienteret plan.

Samvær og kontakt

§ 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

[….]

Handleplaner

§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.

[….]

Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Stk. 4. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

[….]

 

UDDRAG AF FN’S BØRNEKONVENTION

Artikel 8 1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.

Artikel 9 (…) 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.