Kære socialrådgiver,

Jeg har brug for din hjælp og det haster lidt.

En kvinde, som jeg hjælper gennem hendes sag i kommunen, har brug for min hjælp til en sag vedr. hendes barn. Kvinden har en søn på 8 år, som skal til en samtale med en socialrådgiver på kommunen omkring en børnefaglig undersøgelse. Drengen, som er rask og sund, har ikke har lyst til at deltage i denne samtale, (har ikke lyst til at snakke med en fremmed).

Kan socialrådgivere tvinge drengen til at deltage i samtalen og besvare hendes spørgsmål? Som nævnt er drengen blot 8 år, og hans skolelærer har allerede sendt skoleudtalelse til kommunens socialrådgiver. What to do??

Håber at høre fra dig snarest.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære støtteperson.

Jeg vil prøve her at komme med et hurtigt svar til dig. – Nedenfor svaret har jeg medtaget den vigtigste lovgivning.

Først: Når din borger oplyser, at hendes søn på 8 år skal til en samtale med en socialrådgiver i kommunen i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse, så er baggrunden, at kommunen har vurderet, at der er brug for en børnefaglig undersøgelse. En sådan vurdering skal selvfølgelig ske på et faglig relevant grundlag, som fremgår af servicelovens (SEL) § 50 stk.1:

§ 50. Hvis det må antagesat et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Det vil altså sige, at kommunen som grundlag for beslutningen om en børnefaglig undersøgelse skal have en antagelse, som din borger selvfølgelig som forældremyndighedsindehaver har krav på at kende.

Formålet med en børnefaglig undersøgelse er at få en større viden om et barn, som i en eller anden grad udviser nogle symptomer på, at det kan have brug for hjælp. Det kan eksempelvis være, at barnet fremtræder mere trist eller blander sig mindre i klassens aktiviteter end tidligere. – – Det, som undersøgelsen altså går ud på, er at afklare, om barnet har brug for en særlig støtte. Det er ønsket om at hjælpe barnet, der ligger til grund for undersøgelsen. En §50-undersøgelse omhandler forhold i barnets liv. Altså familie, skole, venner, fritid, læring, udvikling, trivsel, bolig, økonomi mm.

På mig virker det helt forkert, hvis din borger ikke af den kommunale socialrådgiver er orienteret om, at den børnefaglige undersøgelse skal iværksættes, og hvad antagelsen for at gøre det er. Og at undersøgelsen bl.a. indebærer, at der indhentes en skoleudtalelse fra klasselæreren.

Det fremgår af SEL § 50, at undersøgelsen skal omfatte følgende forhold omkring barnet og dets familie:

  1. Udvikling og adfærd,
  2. Familieforhold,
  3. Skoleforhold,
  4. Sundhedsforhold,
  5. Fritidsforhold og venskaber og
  6. Andre relevante forhold.

 

Det er klart mest hensigtsmæssigt, hvis forældremyndighedsindehaver giver samtykke til undersøgelsen, og samarbejder med kommunen om den. Kommunen kan også beslutte at gennemføre undersøgelsen uden forældresamtykke, men først efter at forældrene har haft mulighed for at give deres samtykke.

Den børnefaglige undersøgelse indebærer som noget væsentlig en børnesamtale, altså hvor kommunens sagsbehandler/ socialrådgiver taler med barnet. Og selvfølgelig på en måde – og i børnehøjde – så barnet er tryg ved samtalen.

Dit spørgsmål går netop på denne børnesamtale, og det skal derfor præciseres, at barnet med baggrund i SEL § 48 a har ret til at have en bisidder med til samtalen. Formålet hermed er, at barnet skal føle sig tryg. En bisidder kan eksempelvis være en lærer fra barnets skole eller en pædagog fra barnets SFO. En mulighed kan også være at tage kontakt til f.eks. organisationen Børns Vilkår, som har kontakt til en række professionelle bisiddere, som har stor erfaring i at være bisidder for børn i bl.a. sådanne sammenhænge. Nærmere oplysninger kan fås på www.bornsvilkar.dk telefon 3555 5559.
Jeg tænker, at det vil være væsentligt, at barn og bisidder i givet fald mødes inden samtalen på kommunen. Bisidder kan her tale med barnet om evt. bekymringer ved den forestående børnesamtale. Og fortælle barnet, hvordan bisidder kan støtte og hjælpe under samtalen, herunder hjælpe barnet med at få fortalt det, som barnet vil fortælle.

Hvis barnet ikke på nogen måder ønsker at være med i en samtale med kommunens socialrådgiver, kan samtalen undlades, jfr. SEL § 50 stk. 3: ”Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt.”

Men jeg synes, at de voksne – også barnets mor – skal gøre meget for, at den børnefaglige undersøgelse bliver præget af tillid i stedet for af mistillid.

Både mor og barn kan selvfølgelig have en angst for, hvad den børnefaglige undersøgelse kan føre til, eksempelvis en anbringelse uden for hjemmet. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på følgende:

En børnefaglig undersøgelse skal som hovedregel være afsluttet inden for 4 måneder. Når de forskellige udtalelser foreligger, er det socialrådgivers opgave at lave en faglig analyse af det foreliggende materiale. Og afsluttende komme med en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art.

Hvilke foranstaltninger, der kan blive tale om – mere generelt – fremgår af SEL § 52 stk.3 nr. 1-9.

Inden undersøgelsen kan betegnes som afsluttet, skal din borger have undersøgelsen til udtalelse, såkaldt partshøring. Her har din borger mulighed for at pege på og få rettet evt. direkte fejl, f.eks. forkert fødselsdato, forkert tidspunkt for skolestart m.v. – Og din borger kan også komme med kommentar til fagpersoners udtalelser, faglige vurderinger m.v. Din borger kan dog ikke kræve, at sådanne vurderinger rettes, men kan kræve, at hendes kommentarer vedlægges undersøgelsen.

Hvis din borger ikke kan acceptere de foranstaltninger, kommunen foreslår, så skal hun selvfølgelig gøre opmærksom på det, og (tænker jeg) også gerne begrunde det, hvis det er muligt. Så vil foranstaltningerne som udgangspunkt ikke blive iværksat. Dog er der enkelte forebyggende foranstaltninger – SEL § 52 stk.3 nr. 1), 3) og 6) – der kan iværksættes uden forældresamtykke, hvis det giver mening. – Megen erfaring viser, at der i en række tilfælde, hvor et barn ikke trives, ofte kun skal forholdsvis små foranstaltninger til for at bringe barnet i trivsel, eksempelvis hjælp og støtte til at komme i gang med en god fritidsaktivitet.

Anbringelse uden for hjemmet kan kun iværksættes uden forældresamtykke, hvis der er risiko for, at barnets sundhed og udvikling lider alvorlig skade.

Konklusion:

  1. Der skal være en antagelse om et barns manglende trivsel som begrundelse for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Den antagelse skal selvfølgelig italesættes over for barnets mor – og over for barnet.
  2. Formålet med en børnefaglig undersøgelse efter SEL § 50 er at forsøge at hjælpe barn og familie bedst muligt.
  3. Ved børnesamtalen har barnet mulighed for og ret til at få støtte og tryghed fra en bisidderBørnesamtale kan undlades, hvis barnet af forskellige grunde ikke magter at medvirke.
  4. I en del tilfælde skal der kun små tiltag til for at støtte op om et barns evt. vanskeligheder. Det kan eksempelvis være hjælp og støtte til at komme i gang med en god fritidsaktivitet.
  5. Jeg håber det bedste for både mor og barn i det videre forløb.

Bedste hilsner fra
Jørgen


Serviceloven:

 

Bisidder til børn og unge

 

§ 48 aEt barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov,har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges.

Stk. 3. Myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

Stk. 4. En bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

Børnefaglig undersøgelse

§ 50Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

  1. Udvikling og adfærd,
  2. Familieforhold,
  3. Skoleforhold,
  4. Sundhedsforhold,
  5. Fritidsforhold og venskaber og
  6. Andre relevante forhold.

Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

[….]

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, §  68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. §  107.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

§ 56. Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges problemerog nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Socialministeriets Børn og unge-vejledning nr 9007 af 07/01/2014 Gældende:

  1. Der er mulighed for at undlade samtalen, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod en gennemførelse af samtalen. Sidstnævnte kan for eksempel være tilfældet, hvis samtalen stiller barnet i en urimeligt presset situation.

Det bemærkes, at de foreslåede undtagelsesmuligheder svarer til undtagelsesmulighederne i servicelovens § 48, stk. 2, om samtale med barnet eller den unge forud for afgørelser om særlig støtte til børn og unge.

Hvis samtalen ikke kan gennemføres enten på grund af barnets eller den unges modenhed, sagens karakter, eller fordi barnet eller den unge ikke ønsker at deltage i en samtale, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkt søges tilvejebragt på anden vis.