Hej Jørgen

Vores spørgsmål går på, hvor vi står i forhold til kommunen, hvad der er vores ret i forhold til systemet.

Vores datter er diagnosticeret med tripel x, et handicap som nogen lever med uden udfordringer og andre har bla indlærings problemer og sociale udfordringer

Vores datter Betina har siden først i marts 2016 gået i et special center i kommunen.

Da hun startede var hun 12 år og læste på 2 klasses niveau

Det skal tilføjes, at vi på eget initiativ og penge fik Betina igennem ca. 1 års samsyns træning, der var grunden til at hun overhovedet fik knækket læsekoden

Ind til nu har hun næsten ikke flyttet sig videre måske til 3 klasses niveau

Betina trives ikke i skolen da den klasse hun går i ikke er sammensat efter alder men efter niveau.

Hjemme er Betina indimellem meget svær at håndtere, da hendes udfordring også er store humør svingninger, som mest kommer til udtryk herhjemme. Så det er meget krævende at få dagligdagen til at hænge sammen

Betinas mor har været delvis sygemeldt med stress siden marts 2019 grundet udfordringen i vores familie. Betinas mor er lige blevet raskmeldt.

Betina har to mindre søskende og en storebror.

Vi er blevet meget usikre på hvordan det skal gå Betina. Skolen mener sagtens hun kan gå der de 1,5 år mere inden hun kommer over i et andet regi

Men vi mener ikke de tilbud, kommunen giver, er brugbare for Betina.

Derfor har vi taget kampen op med kommunen vedr. et efterskoleophold, da vi ikke mener at skolen lever op til det de skal. Betina trives ikke, og Betina har ikke flyttet sig særlig meget. Og det er trods alt et specialcenter.

Og vi mener det burde være for kommunens regning. Som vi ser det er en tidlig indsats en billigere indsats.

Vi har besøgt en Specialefterskole, som har erfaring med bl.a. Betinas diagnose. Og de har en god normering. Vi håber, at Betina kan få ophold der, og lære at tage vare på sig selv.

Lad os høre hvor vi står, og hvilke muligheder vi har

Venlig hilsen

Bodil og Asger.

Svar:

Hej Bodil og Asger.

Tak for jeres spørgsmål. Jeg må med det samme oplyse, at jeg ikke har erfaring med børn og unge med Triple X kromosomafvigelse. Jeg har læst om det i forbindelse med jeres henvendelse. Det er en forholdsvis sjælden afvigelse. Man regner med, at der er ca. 2.700 piger med Triple X i Danmark, og at kun ca. 10% af dem er diagnosticeret. Det siger mig noget om, at der næppe er den store erfaring i kommunerne i forhold til den særlige individuelle støtte, som der kan være behov for til denne gruppe af børn og unge – som jo netop kan have så forskellige udfordringer.

Nedenfor mine overvejelser i tilknytning til jeres henvendelse. – Jeg har efter svaret medtaget de paragraffer, jeg medinddrager i mine overvejelser.

Det, I fortæller om de hjemlige udfordringer og Betinas store humørsvingninger, giver mig tanker om, at Betina på den ene side er i puberteten, men på den anden side også er præget af sin Triple X. Som det bl.a. fremgår af noget af grundmaterialet omkring Triple X-piger: ”Nogle Triple-X piger har svært ved at indgå i venskaber. Det kan føre til at de får et lavt niveau af selvtillid, hvis de indser at de afviger og har problemer på mange områder, hvor andre børn i samme aldersgruppe synes at have succes uden den store indsats.”

Jeg tænker derfor, at udfordringen i forhold til Betina er at få styrket hendes måske lave selvværdsfølelse. Altså at hun begynder at få små succes-oplevelser, så en negativ spiral bliver vendt til en positiv.

Det er vist en almindelig erfaring hos mange forældre, at specielt et pubertetsbarn kan afreagere, når pgld. kommer hjem fra skole. Og ofte er den unge allermest krævende og belastende over for de allernærmeste. Derfor kan der ofte komme divergerende oplevelser af, hvordan det går i skolen og derhjemme – fordi den unges energi er sluppet op, når skoledagen er slut. Og så kommer reaktionen over for de nærmeste. Som jeg ser det er det dét, der sker for Betina i forhold til hendes mor.

Så jeg tænker også, at et efterskoleophold på en specialefterskole kunne være en god mulighed for Betina.

Vedrørende efterskoleophold med kommunal økonomisk støtte er der 2 muligheder:

  • Økonomisk hjælp efter servicelovens § 52 a. – Betingelsen er, at det må anses for at være af væsentlig betydning i forhold til Betinas behov for støtte. – Og jeg tænker, at den overordnede målsætning er at give Betina udviklingsmuligheder netop på baggrund af hendes trivselsmæssige vanskeligheder. Og et miljøskifte til en specialefterskole kan være en god mulighed i den sammenhæng.

eller

  • En anbringelse af Betina uden for hjemmet på en specialefterskole, jfr. servicelovens § 52 stk.3 nr. 7. Det forudsætter, at der forinden gennemføres en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, som peger på en efterskole som den rigtige hjælpeforanstaltning for Betina. – Og efterskolen skal være godkendt som anbringelsessted efter serviceloven.

Jeg kan forestille mig, at den specialefterskole, I har i tankerne, både har unge, hvor forældrene får tilskud efter servicelovens § 52 a, og unge, der er anbragt på skolen efter servicelovens § 52 stk.3 nr. 7.

Jeg tænker umiddelbart, at det er servicelovens § 52 a, der er den mest nærliggende mulighed i jeres situation, altså et økonomisk tilskud uden anbringelse. – Det er ud fra min erfaring forholdsvis sjældent, at der sker anbringelse på en efterskole. – Forskellen på anbringelse og tilskud er, at ved en anbringelse er det kommunen, der betaler for hele opholdet, altså så at sige i en periode overtager forsørgelsen af den unge. Der kan så på baggrund af en særlig betalingsbekendtgørelse fastsættes en forældrebetaling.

Ved § 52 a er der alene tale om et økonomisk tilskud til forældrene til betaling af efterskoleopholdet. Kommunen vil i den sammenhæng skule lave en økonomisk behovsvurdering på baggrund af jeres privat økonomi.

Min konklusion:

Jeg vil foreslå, at I kontakter kommunens børn og unge-afdeling (altså ikke skoleforvaltningen, men socialforvaltningen), og over for dem forelægger jeres overvejelse/ ønske om Betinas ophold på den specialefterskole, I har fundet frem til. Kommunen skal så undersøge sagen nærmere, herunder selvfølgelig tage kontakt til Betinas nuværende specialskole. – – Og det er væsentligt, at I formidler, hvordan I ser hele Betinas situation, herunder også på hjemmefronten. Det er jo en uomgængelig kendsgerning, at det psykisk og mentalt slider med et pubertetsbarn med helt særlige udfordringer som Betina. Og denne del må medinddrages i det samlede billede af Betinas behov. – – Og selvfølgelig vil det i hele sammenhængen også være væsentligt, hvad Betina selv mener.

Hvis I i dialogen med kommunen er enige, og kommunen beslutter at bevilge økonomisk støtte, er det jo fint. Hvis kommunen ikke vil støtte, så må I fastholde, at I har krav på en begrundet afgørelse efter forvaltningslovens §§ 22-24. Og på baggrund af den afgørelse kan I klage til Ankestyrelsen inden for 4 uger.

Jeg håber det bedste for Betina og jer som hendes forældre videre frem.

De bedste hilsner fra

Jørgen

———————————————————————–

Serviceloven:

  • 52 a.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til:

1) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter § 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

2) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.

3) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

Stk. 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

 

Tilhørende vejledning til § 52 a:

 

  1. Økonomisk støtte efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2, er trangsbestemt. Det betyder, at der kan ydes økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren i det omfang, denne ikke selv har midler til afholdelse af udgifterne. Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan beregningen skal foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, kan der også ydes hjælp til mindre udgifter.

——————————–

Børnefaglig undersøgelse

  • 50.Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

[…….]

 

Foranstaltninger

  • 52.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, §  68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50 [….]

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7, eller i et botilbud, jf. §  107.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

[…..]

 

Forvaltningsloven:

 

  • 22.En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
  • 23.Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

  • 24.En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

 

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.