Hej Jørgen.

Jeg skriver til dig da Børnepsykiatrisk afdeling har haft netværksmøde med specialbørnehaven, hvor min datter går. Og Børnepsykiatrisk afdeling har i den forbindelse anbefalet solo kørsel til og fra børnehaven da den kørselsordning, min datter har kørt med 2 år, har givet hende enormt stress. Dagtilbud og undervisning har givet afslag 2 gange nu, uden klagevejledninger. Og fra kommunen siger de, at de ikke har nogen paragraf at give afslag på, da der ikke er nogen paragraf, som giver adgang til solokørsel i deres kommune. Og jeg kan derfor ikke gå videre til Ankestyrelsen uden en paragraf.

Kan det virkelig passe, at der ikke er en paragraf, og er jeg helt på bar bund nu ? Hun står over for en skolestart snart, som bliver meget hård, og der vil enkeltkørsel være endnu mere nødvendig. Hendes lillebror, som også går i specialbørnehaven, har solokørsel og storesøster har fået lov at køre med der om morgenen. Men eftermiddagsturen er stadig ikke enkeltkørsel, og når vi når til skolestart, er det ikke længere muligt at køre med lillebror. Det er iøvrigt en taxa/bus ordning der er i vores kommune, så de bliver hentet af en minibus hver morgen. Mine to børn har autisme og adhd.

Mange hilsner fra

Benedikte

Hej Benedikte.

Du skriver, at Børnepsykiatrisk afdeling har anbefalet solokørsel med din datter til og fra børnehaven på grund af en enorm stress, hun udsættes for via den almindelige kørselsordning. Jeg forstår, at der er tale om en specialbørnehave. En specialbørnehave er oprettet med hjemmel i servicelovens § 32. Der står i en vejledning fra Børne-og socialministeriet i tilknytning her til, at udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes i nogle tilfælde af det særlige dagtilbud.

Det vil med andre ord sige, at det er op til kommunen at afgøre, om man indregner befordringsudgift i driftsbudgettet. – Gør man ikke det, og er der tale om helt særlige forhold, der gør befordring særlig udfordrende og medfører særlige ekstra udgifter, kan det som en mulighed komme på tale at søge hjælp som merudgift efter servicelovens § 41 med de særlige regler, der gør sig gældende der. Et evt. afslag efter servicelovens § 41 kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. – – I vil kunne kræve en skriftlig og begrundet afgørelse efter § 41, jfr. forvaltningslovens §§ 22-24, som jeg har medtaget nedenfor.

I forhold til kørsel til og fra skole/ specialskole, så ligger det fast på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse 32-18, at der ikke kan bevilges hjælp efter servicelovens § 41 til denne udgift, da det såkaldte sektoransvarlighedsprincip betyder, at det er skolen, der alene er ansvarlig for at administrere reglerne for befordring, jfr. folkeskolelovens § 26. Er der helt særlige hensyn at tage i forhold til syge elever og elever med handicap, så skal dette selvfølgelig indgå i vurderingen, jfr. Undervisningsministeriets befordringsbekendtgørelse  nr. 688 af 20/06/2014.

Det er kommunen, der i sidste ende afgør spørgsmål om dækning af befordringsudgifter til og fra skole. En sådan afgørelse kan man forlange at få skriftlig og med begrundelse, jfr. forvaltningslovens regler i §§ 22-24. Den kommunale afgørelse kan foreligges for Folketingets Ombudsmand www.ombudsmanden.dk

Jeg håber det bedste for jeres datter og søn og for jer videre frem.

Bedste hilsner

Jørgen

Forvaltningsloven:

Kapitel 6

Begrundelse m.v.

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.