På tre år har Allerød Kommune vendt tilgangen og økonomien på familieområdet om. Siden 2016 har kommunen arbejdet med elementer af den såkaldte Sverigesmodel, hvilket betyder, at kommunen har større fokus på at sætte tidligt ind med hjælp til børn og deres familier. Og det har været en stor økonomisk succes, viser en ny analyse

Nikolaj Bührmann (SF), formand for Børne- og Skoleudvalget, siger til Sjællandske Medier, at kommunen i 2016 brugte lige over 20 millioner kroner på opholdssteder for børn og unge og 12 millioner kroner på forebyggende foranstaltninger. I 2019 havde billedet vendt sig, så kommunen brugte omkring 12 millioner kroner på opholdssteder og 20 millioner kroner på forebyggende indsatser.

Sverigesmodellen må ikke blive en spare-øvelse

Flere kommuner har siden 2013 indført den nye model for anbringelsesområdet, Sverigesmodellen, som har ført til markant færre institutionsanbringelser og store økonomiske besparelser, oplyser formand i Børnesagens Fællesråd, René Skau Björnsson.

Han advarer dog mod at se Sverigesmodellen som en spareøvelse og understreger, at modellen ikke kan bruges til alle børn og unge i udsatte positioner.

”Selv foretrækker Børnesagens medlemmer på anbringelsesområdet at kalde denne type indsatser – som nogle udsatte børn og unge nyder stor gavn af – for mål- og tidsfokuserede indsatser”, siger René Skau Björnsson og henviser til Søren Skjødt, formand for FADD – Foreningen af Døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, der tidligere har udtalt sig kritisk om Sverigesmodellen, hvis udgangspunkt han – firkantet sagt – beskriver som: Hvordan kan man flytte flere anbragte børn og unge fra døgninstitutioner og opholdssteder til plejefamilier? Og kan vi spare nogle penge ved manøvren?

Den beskrivelse er i overensstemmelse med professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Inge Bryderups forskning på området.

Hendes forskning viser, at alt for belastede og behandlingskrævende børn og unge bliver placeret hos billige plejefamilier, der ikke har forudsætninger for at sikre børnene en bedre opvækst. Mange familieplejere oplever for eksempel ikke, at de får tilstrækkelig information i forbindelse med anbringelsen af et barn. De mangler både efteruddannelse og løbende supervision. En tredjedel af alle anbringelser i familiepleje bryder sammen.

Inge Bryderup modtog i 2017 Børnesagsprisen for sin forskning i bl.a. udsatte børn og unge i familiepleje.

”Målet med Sverigesmodellen skal være en tidligere og grundigere indsats for de udsatte børn og unge, og et af midlerne hertil er flere ressourcer. Det er kun godt, hvis det så gavner kommunens økonomi på længere sigt, men forventninger om at spare penge må ikke spænde ben for det sociale arbejde, herunder socialpædagogiske opholdssteder og institutioner med højt specialiserede faglige kompetencer”, siger René Skau Björnsson.