Michelle Christensen holdt oplæg om tvangsbortadoptioner på seneste generalforsamling i Børnesagens Fællesråd. I dag deler hun sin historie i Kristeligt Dagblad.

Michelle Christensen er i dag 28 år og blev fjernet fra sin mor som 13-årig. Hendes plejefamilie gav hende et bedre liv. Alligevel tvivler hun på, at regeringens idé om at tvangsfjerne flere børn er god, og hun afviser flere bortadoptioner: ”Det er vigtigt, at børn kender deres baggrund,” mener hun.

Når Michelle Christensen ser tilbage på sin anbringelse, synes hun, at der er begået flere fejl. Hun mener, at det er vigtigt, at kommunerne bliver langt bedre til at inddrage barnet i anbringelsessager.

”… Min søster og jeg tabte, da vi blev født i en familie med misbrug. Men skal vi også tabe hele forbindelsen til vores rødder og opleve den følelse af manglende identitet, som nogle adoptivbørn føler? Det mener jeg ikke,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Se interviewet med Michelle Christensen som PDF

Link til artiklen i Kristeligt Dagblad (for abonnenter)