Hej Jørgen.

Vi er udfordret, i kraft af at vores søn på 12 år med infantil autisme ikke trives i den specialskole, han er visiteret til. Han fik autisme-diagnosen for 3 år siden og han har siden december 2017 været tilknyttet nuværende specialskole. Efter en langsom opstart trives han frem til foråret 2018, men siden da er det gået nedad af bakke – især efter skift til mellemtrinnet på skolen. Og vores søn har nu ikke været i skole de sidste 6 uger. Han har oplevet mange svigt på skolen, er meget angst og virker indimellem depressiv og vil ikke afsted.

En autisme-konsulent nævner, at han muligvis har en PDA profil, belastnings reaktion, angst og/eller depression. Han skal derfor i gang med en ny udredning ved Børnepsykiatrisk afdeling/ ambulatorium.

Vi tror ikke på, at han kommer til at trives på nuværende specialskole. Og vi har overvejelser om et skoleskift. Men vi er meget i tvivl om, hvordan vi skal gribe det an? Hvem vi skal kontakte i kommunen og lign.  Specialskolen og kommunen finder det umiddelbart ikke nødvendig med et skoleskift. Vi er p.t. i kontakt med vores søns rådgiver i kommunen og PPR psykologen, samt skolen – den pædagogiske leder og teamet omkring vores søn.

Jeg har i en længere periode haft tabt arbejdsfortjeneste ad hoc. Jeg har søgt fuld tabt arbejdsfortjeneste, mangler dog en tilbagemelding på dette.

P.t. er jeg sygemeldt med stress.

Kan du hjælpe os med råd og vejledning ?

Med venlig hilsen
Bettina

Hej Bettina.

Din beskrivelse af situationen omkring din søn giver mig mange tanker om nødvendigheden af, at du/ I får nødvendig faglig og menneskelig hjælp i form af sparring og kvalificeret rådgivning og støtte.

Det lyder relevant med din kontakt til fagpersoner, men afgørende er det selvfølgelig, hvad der kommer ud af kontakten.  Desværre ses det med mellemrum, at myndigheder i sådanne situationer er mere optaget af at forsvare sig selv end at lytte empatisk til forældres udsagn om et barns manglende trivsel.

Der er åbenbart for din søn mistanke om PDA-profil, som handler om at være patologisk kravafvisende. Det skyldes en grundlæggende angst-problematik. Om PDA oplyser fagpersoner, at sådanne børn har en særlig profil i deres autisme, der blandt andet kommer til udtryk ved, at de har en bedre evne til at mentalisere (indleve sig i andre) samt bedre kommunikationsfærdigheder, end man generelt ser ved autisme, men omvendt har de en høj grad af angst og har mere svært ved at imødekomme krav end man ser ved klassisk autisme.

Jeg skal ikke kloge rundt i, hvad der er den rigtige diagnose for din søn, men noget kan tyde på, at der kan være andre diagnostiske overvejelser i spil end infantil autisme. Derfor synes jeg, det er godt, at der skal ske yderligere børnepsykiatrisk udredning.

Når din søns tiltagende – og jo reelt længerevarende – dårlige trivsel ser ud til at være sammenfaldende med, at han overgår til mellemtrinnet på specialskolen, så kan det måske skyldes, at den pædagogiske tilgang til din søn på mellemtrinnet er anderledes og måske mindre empatisk end tilfældet har været ved det forudgående klassetrin.

Jeg tænker, at det kunne være relevant, at der fra skole/ kommune blev taget initiativ til afholdelse af et afklarende tværfagligt møde med deltagelse af relevante fagpersoner fra specialskolen, PPR-psykolog, autismekonsulent og kommunal socialrådgiver. Når din søn ikke har været i skole i 6 uger som følge af oplevelsen af svigt, og med angst og depression som det, der præger ham nu, så synes jeg i allerhøjeste grad der kan være brug for at stikke hovederne sammen for at drøfte, hvad der er årsag, og hvad der videre kan være brug for, både på kort og på længere sigt. Det vil være meget uhensigtsmæssigt og problematisk, hvis din søns vægring mod skolen udvikler sig til en egentlig skole-fobi. Der skal gøres, hvad der kan for at det ikke sker.

Jeg tænker også, at det muligvis kan være relevant at inddrage VISO (en statslig rådgivende organisation under Socialstyrelsen) som har fagspecialister, også på området her, der kan bidrage konstruktivt til at komme ind til kernen af, hvad det handler om. Og hvad der kan gøres for at komme videre.

Du peger på muligheden/ behovet for et skoleskift. Jeg fornemmer, at du reelt har mistet tilliden til din søns nuværende skole. Og den tillidskrise kommer jo næppe ud af den blå luft. Beskrivelsen tyder på, at mistrivslen ikke bare drejer sig om en kortvarig krise, men om en grundlæggende problematisk pædagogisk tilgang til din søns behov. Så jeg tænker, at skoleskift kan være en meget relevant overvejelse.

Hvis din kommune ikke vil være med til et skoleskift, så skal du bede om en skriftlig begrundet afgørelse herfor. Det har du ret til efter §§ 22-24 forvaltningsloven. Kommunen skal i denne situation også give klagevejledning til Klagenævnet for Specialundervisning, hvor sekretariatsfunktionen varetages af Ankestyrelsen (klagefrist 4 uger).

Får du ikke medhold her, vil du kunne gøre brug af det frie skolevalg efter folkeskolelovens § 36 st. 3 til en specialskole, du har tillid til.  Det frie skolevalg kan enten være til en skole i egen kommune eller i en anden kommune. Men din søn kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud. Hvis din søn får plads på den valgte skole, får han også ret til at blive optaget i skolefritidsordningen, hvis der er sådan en, og hvis den har plads.

Hvis du benytter sig af det frie skolevalg, betyder det, at din søn ikke har krav på fri befordring. Hverken hvis den valgte skole ligger i egen kommune eller i en anden.

Praksis for børn med en diagnose, som benytter det frie skolevalg, er, at kommunen i stedet afholder udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven gik på sin distriktsskole, eller andet skoletilbud, som eleven er visiteret til.

Jeg håber det bedste for din søn og for dig i forhold til det videre forløb.

Bedste hilsner

Jørgen

Folkeskoleloven:

  • 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.

Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.

 

Forvaltningsloven:

Begrundelse m.v.

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.