Kære Jørgen

Jeg er kommet i en vanskelig situation på sygedagpenge, efter et års krise, fordi min aflastningsfamilie sagde op uden varsel for 1½ år siden, samtidig med at jeg ENDELIG som akademiker havde fået en fuldtids projektstilling.

Jeg er enke siden 2010, har 2 piger på nu 10 og 12 år og har siden dengang støt og roligt kæmpet mig gennem egen sygdom (stressudløst neurologisk lidelse med svimmelhed og hovedpine), og igennem til dagpengesystemet ved at skrive speciale og knokle som en gal i 2 års dagengeperiode for at komme igennem til arbejdsmarkedet. Jeg brugte al opsparing på at sende børnene i friskole (min ældste har haft det rigtig svært og ligger på grænsen til ocd). Fra 6-10 år var den ældste på grænsen til det psykotiske og var til 3 måneders dagsobservation i børnepsykiatrien, men fik ikke en diagnose og jeg har derfor været henvist til familiehuset, men ingen kompensation af nogen art. Og også den yngste har ret betydelige sensitive vanskeligheder, som jeg har talt med min læge om, og hvor der nu er lavet henvisning til børnepsykiatrien med henblik på udredning.
Jeg har hele tiden tænkt, at det skulle jeg nok klare og komme igennem til arbejdsmarkedet.

Men jeg blev mere og mere alvorligt stresset gennem hele 2018 pga. aflastningens pludselige stop, som jeg ikke havde nået at advare min yngste om. Det medførte en alvorlig krise, hvor hun fik angst reaktioner igennem lang tid. Hun forstod pludselig alt med sin fars død osv og forstod ikke at hun ikke længere skulle ud til den familie hvor hun har kommet siden hun var 1 år.

Jeg har forsøgt at hænge på og presset Børn- og Unge for at hjælpe mig lidt, enten økonomisk til noget pasning eller ved ledsagelse til fritid, andre aflastningsmuligheder osv. Men kommunen har været meget modvillig, fordi jeg er så velfungerende og også hele tiden har sørget for at børnene er det. Jeg gennemførte projekt-stillingen og prøvede at få det til at blive til mere, men med børn i krise og en lang sommerferie hvor jeg arbejdede og sendte dem på forskellige lejre og (selvbetalt) opstart på ergoterapeutuddannelsen (som efteruddannelse) siden august, blev jeg så stresset og børnene var så mærkede, at jeg måtte stoppe op.

Jeg har tigget kommunen om hjælp hele året, men først i nov 18 (8 måneder efter det var bevilget) opstartede et “praktisk pædagogisk forløb”, som var hvad de ville tilbyde mig. Jeg indkaldte “forebyggelsen” i kommunen til samtale med jobcenter for at blive fritaget for fuldtidsjobsøgning, men har bare fået nej hele vejen rundt og blev tvunget til at sygemelde mig helt, selvom jeg forsøgte at fastholde nogle løntimer jeg stadig havde.

Nu er jeg så sygemeldt med belastningsreaktion, min økonomi er i ruiner og de familiebehandlere, der endelig er sat på sagen, vil ikke hjælpe i hjemmet, fordi vi er så velfungerende, men giver bare mig psykologisk og pædagogisk støtte i familiehuset en gang om ugen. Men det er jo ikke det, jeg har brug for. Jeg har brug for at man ser helhedsorienteret på mig og pigerne og fx lader mig læse i fred og ro til en uddannelse, hvor der er arbejde at få. Jeg har tvunget en revalideringsansøgning igennem (søgte allerede skriftligt i august for at undgå sygemelding), men de har på forhånd screenet mig til ikke at være målgruppen, så ansøgningen kører kun, fordi jeg bad om en skriftlig begrundelse jeg kunne anke.

Kan det være rigtig at jeg INGEN tilskud kan søge? Hverken “særlig støtte”, tabt arbejdsfortjeneste, skolebetaling, fritid eller en voksenparagraf pga mine egne funktionsnedsættelser (som kun er et problem ved seriøs overbelastning)?
Det hele er bare vokset mig fuldstændig over hovedet, og hvis jeg havde penge, ville jeg ansætte en privat juridisk sagsbehandler. Egentlig er jeg omfattet af “sammenhængende borgerforløb”, men ingen kan finde mit samtykke eller bruge det til noget i systemet og jeg er ved at kløjs fuldstændig i kommunikation med B&U, sygedagpengekontor, revalideringsafsnit, lægeerklæringer, hjælpemiddel-ansøgninger osv osv.

Hvad gør jeg? Skal jeg bare opgive og følge systemets gang ned af den sociale rangstige, opsige friskole og fritidsaktiviteter, opgive ferie mv, eller findes der nogen der kan overskue min samlede sag og hjælpe?
Undskyld lang rodet mail, men jeg er så træt og stresset, at jeg ikke lige kan gøre det bedre…

Venligt
Enlig mor præget af afmagt

Kære enlige mor.

Puha, det er en tung omgang, du har været igennem. Din beskrivelse af din situation og din historie er på mange måder en god beskrivelse af den kompleksitet, som jo ofte præger en tilværelse, hvor det gennem længere tid er gået ned ad bakke på grund af forskellige sammenfaldende omstændigheder.

Jeg vil i det følgende prøve at pejle mig ind på din situation, og komme med et bud på, hvad der kan og bør gøres. – Jeg medtager efter svaret det væsentligste af den lovgivning, som jeg henviser til.

Du starter med at skrive, at din aflastningsfamilie sagde pludselig op i dec. 2017, og at det betød en meget negativ udvikling for dig og dine børn. Jeg kan ikke se, hvordan aflønning af din aflastningsfamilie fandt sted. Ej heller, hvad baggrunden for aflastningsfamilien har været. Måske relaterede det til servicelovens (SEL) § 41 omkring merudgifter ved et barns forsørgelse som følge af barnets nedsatte funktionsevne. – Eller måske var beslutning om aflastningsfamilie truffet med hjemmel i SEL § 52 stk.3 nr. 5 som hjælpeforanstaltning. – I så fald vil der ligge en såkaldt § 50-undersøgelse (SEL § 50) til grund for beslutningen om aflastningsfamilie.

Hvorom alting er, så er det klart, at din samlede situation skal håndteres efter reglerne om et sammenhængende borgerforløb, altså hvor de enkelte handleplaner i forhold til støtte til dig/ familiedelen/pigerne, og i forhold til støtte til genoprettelse af din relation til arbejdsmarkedet koordineres, så den ene plan ikke modarbejder den anden. – Disse regler om en sammenhængende handlingsplan trådte i kraft den 01.07.18 (jeg har medtaget lovgivningen efter svaret her).

Hvis der ikke allerede er lavet en § 50-undersøgelse, synes jeg, det kan være relevant at få den lavet. Eller måske få den ajourført, hvis den er lavet for længere tid siden. Jeg forstår på din henvendelse, at begge dine piger har vanskeligheder, som kræver særlig opmærksomhed og støtte. – Men kommunen har åbenbart den opfattelse, at du er velfungerende ”og klarer det hele”. Og det gør måske, at de er tilbageholdende med at ville støtte dig. – På mig virker det som om, du er slidt og ”har stået på tæer i alt for lang tid”. Men med den rette støtte tænker jeg, at du har så mange ressourcer, at du har helt realistiske muligheder for at komme tilbage på sporet. Og få et godt liv, både familiemæssigt og arbejdsmæssigt. Men det kræver helhedstænkning og helhedsplanlægning.

Skal jeg komme med et bud på, hvad du har behov for, så er det følgende:

  1. Støtte til, at dine to piger får den nødvendige hjælp, og med baggrund i en realistisk erkendelse af pigernes særlige behov, sammenholdt med, hvad du magter. En støttefamilie/ aflastningsfamilie eller en kontaktperson efter SEL § 52 ville være et umiddelbart godt bud.
  2. Støtte til dig til på ny at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Her må der tages udgangspunkt i de diagnoser, du har: Stressudløst neurologisk lidelse med tendens til svimmelhed og hovedpine. Og aktuelt derudover med belastningsreaktion. – På trods af en lang akademisk uddannelse har du endnu ikke på grund af dine forskellige belastninger fået fodfæste på arbejdsmarkedet. – Du har så forsøgt dig med en ergoterapeutuddannelse. Jeg ved ikke, om det er realistisk i forhold til at kunne forebygge stress. Men uddannelsen giver indtil videre rimelige beskæftigelsesmuligheder.

Jeg tænker umiddelbart, at revalidering, evt. til ergoterapeut, kunne være en mulighed. Jeg fornemmer, at du godt kan styre og gennemføre en uddannelse, hvis du har ordentlige betingelser for at gøre det. – Mit indtryk er imidlertid, at kommunerne har en ret restriktiv kurs i forhold til revalidering, specielt hvis ansøger har en uddannelse i forvejen. – Men dine helbredsmæssige vanskeligheder kan måske indikere, at du har behov for at sadle om for at komme ind på arbejdsmarkedet. – Vil kommunen ikke være med til revalidering, så må de på anden måde hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet via praktikker etc.

Hvis du oplever, at ”kommunen slet ikke vil høre på dig”, og du synes, du er ved at køre i sænk, så kan en mulighed være at kontakte Ankestyrelsen efter en regel i SEL § 65. Efter denne bestemmelse kan Ankestyrelsen selv agere i en sag, hvor børn/ en familie er i vanskeligheder, og hvor kommunen ikke foretager sig det fornødne.

Jeg håber, at ovennævnte overvejelser kan bidrage til, at du kommer videre i dit liv. Jeg tror, du har mange ressourcer, hvis du får de rette betingelser for at udløse dem.

NB: Jeg går ud fra, at du som enlig forsørger og enke modtager både ordinært og ekstra børnetilskud og det særlige børnetilskud som enke. – Er du i tvivl, så kontakt din kommune eller Udbetaling Danmark.

Bedste hilsner fra

Jørgen

Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer)

Bl.a.

  • LAB-lovens § 30 b (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

»§ 30 b. For personer omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan.
Stk. 2. Den helhedsorienterede plan indeholder personens beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.
Stk. 3. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30. Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt angår rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og 68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.«

  • Aktivlovens § 50 vedr. ”min plan”
  • Servicelovens § 54 stk.3 og §70 stk.4

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l232/20171_l232_som_vedtaget.htm

Loven blev vedtaget i Folketinget den 04.06.2018 til ikrafttræden den 01.07.2018.

 

Aftaletekst af 11.12.2018 om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer:

https://www.regeringen.dk/media/6039/aftale-om-rammerne-for-en-helhedsorienteret-indsats-for-borgere-med-komplekse-problemer.pdf

 

Aktivloven:

Kapitel 6

Revalidering

§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan«, jf. § 50, så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

 

Sygebehandling m.v.

§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

 

Serviceloven:

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritidsforhold og venskaber og
6) andre relevante forhold.

[….]

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, §  68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.
4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. §  107.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.
7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

[…..]

Ankestyrelsens beføjelser uden klage

§ 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §§ 52 eller 52 a og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63 og 68 a.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1.