Kære Jørgen Breindahl

Jeg har hårdt brug for hjælp til at stoppe familieafdelingen i at ødelægge min datter.

Lidt om min situation: For ca. 8 måneder siden gik jeg med til en frivillig anbringelse af min 14 årige datter, da hun ikke længere ville bo hjemme (vi har altid kun været os to). De lovede, at de ville give hende ro, hjælpe og skærme hende mod konflikterne. Hun blev anbragt i en plejefamilie. Hun er desværre vokset op med en far som ikke vil samarbejde og kun tænker på, hvor han kan ramme mig i stedet for at fokusere på vores datters trivsel. Det er nu lykkedes ham, at vende vores datter imod mig.

Kommunen havde inden anbringelsen selv konkluderet, at det er faren, som har en negativ indflydelse på vores datter og modarbejder mig. De havde kontaktet både VISO og Statsforvaltningen for hjælp. Det endte med, at de sendte mig i Statsforvaltningen, da de var magtesløse overfor hendes far, da han ikke har del i forældremyndigheden, hvorpå han gik i retten for at få forældremyndigheden (den kører stadig). Kommunen har siden hen ladet mig sejle i min egen sø og gør intet for at hjælpen hverken mig eller min datter.

Indtil videre er der ikke sket noget udover, at de lader min nu 15 årige datter tage alle beslutninger selvom de godt er klar over, at hun kun gør det hendes far vil have – henviser til Serviceloven.

Derudover træffer de alle beslutninger hen over hovedet på mig selvom jeg har den fulde forældremyndighed og de siger, at de skal samarbejde med mig. De lytter hverken til mig, hendes skole og kontaktperson, som alle siger det samme som de jo selv har konkluderet: At der skal sættes en stopper for hendes far! Han bor nu sammen med sin nye kæreste, som ikke har børn.

Kommunen er forstående på møderne og medgiver, at hendes far styrer vores datter og vi bliver enige om tiltag som aldrig bliver til noget.

De har flere gange lavet deres afgørelser om uden at jeg er blevet informeret. Ex. far skulle kun have 2 dages sommerferie med vores datter, da han ikke kunne holde til mere konkluderede afdelingslederen. Da afgørelsen kom, var det blevet til en uge. Da far henter vores datter hos plejemor, siger han, at han har fået endnu flere dage. Hverken plejemor eller jeg er blevet informeret.

I julen får far lige pludselig 3 dage ekstra op til jul, da plejemor har en aftale, og de ikke ved, hvor de skal gøre af min datter. Det finder jeg også ud af tilfældigvis og ny afgørelse dukker først op samme aften som min datter er taget afsted meget tidligt om morgenen og de selvfølgelig er gået på juleferie.

Jeg kan og vil ikke acceptere, at kommunen ikke kan gøre noget iflg. serviceloven. Hvis de ikke kan gøre noget, hvad var ideen så i at hun skulle flyttes? Kan det virkelig passe, at de ikke kan stille noget op hvis min datter nægter at deltage iflg. Serviceloven? Og kan jeg tage min datter hjem selvom hun ikke ønsker det? Jeg er nødt til at få brudt denne elendige sagsbehandling og fars indflydelse!

Jeg er fuldstændig drænet og har været sygemeldt med stress i et år nu + har været indlagt på hjerteafdelingen.

Jeg håber på hurtigt svar, da jeg har møde med kommunen igen inden længe.

På forhånd tusind tak for hjælpen.

Bedste hilsner
Yvonne Hansen

Kære Yvonne Hansen.

På baggrund af din beskrivelse må jeg sige, at det er en ulykkelig situation, du og din nu 15-årige datter er kommet i. Det er altid utrolig belastende og nedbrydende, når et barn/ en ung bliver brugt som forældrenes skyts mod hinanden. Ud fra din beskrivelse ser det ud til, at din datters far går foran i et magtspil mod dig, og hvor han bruger jeres fælles datter som magtmiddel. Og under hensyn til din datters alder er det – selv med loven i hånden – ikke så lige til at bryde dette magtspil/ magtmisbrug.

Jeg tænker, at når det alene er dig, der har forældremyndigheden, skal det muligvis ses som udtryk for, at din datters far fra starten af jeres samlivsophævelse (hvis I overhovedet på noget tidspunkt har boet sammen) ikke har været interesseret i at få del i forældremyndigheden, eller ikke har kunnet byde ind med noget, som gjorde det muligt med fælles forældremyndighed. Forældreansvarslovens hovedregel er jo fælles forældremyndighed, men denne hovedregel er åbenbart ikke brugt i jeres situation.

Jeg kender ikke det præcise anbringelsesgrundlag for din datter, men der må foreligge en Børnefaglig § 50-undersøgelse efter serviceloven, som peger på anbringelse som den bedste – og nødvendige – hjælpeforanstaltning. Jeg kan forestille mig, at din datter måske det meste af sit liv har været genstand for en eller anden form for magtspil fra sin fars side.

Når det er dig, der alene har forældremyndigheden, er det dig, der alene er part i sagen i forhold til servicelovens krav om samtykke til anbringelse m.v. Og det er også dig, der alene kan begære din datter hjemgivet. Udfordringen er selvfølgelig, at når din datter er 15 år, vil hun i stigende grad selv have indflydelse på, hvad der skal ske med hendes liv.

Jeg har efter svaret her medtaget den mest nødvendige lovgivning. – Og jeg vil i det følgende tage nogle temaer op, som jeg synes er centrale i forhold til det, du skriver:

1. Kommunens manglende erkendelse af, at magtspillet fra din datters far i forhold til dig måske er en væsentlig forklaring på din datters mistrivsel:
Jeg ved selvfølgelig ikke, om dette magtspil er den eneste forklaring på din datters mistrivsel. Men dette mener jeg bør fremgå af den Børnefaglige § 50-undersøgelse. – Jeg ved heller ikke, hvor mange børnesamtaler, der har været med din datter, i Statsforvaltningen og siden også i kommunen i forbindelse med § 50 undersøgelsen og opfølgende samtaler med sagsbehandler under anbringelsen, mindst 2 x årligt, jfr. servicelovens § 70 stk.2. – Min socialrådgivererfaring siger mig, at jo mere forældre-uro, der er under en anbringelse – og ikke mindst hvis det udvikler sig til et egentligt magtspil med barnet som skyts – jo mere vigtigt er det med helt præcise og nærmest ufravigelige afgørelser angående samvær. Det kan også i givne situationer være påkrævet helt at afbryde samværet med den ene forælder – i situationen her faderen, hvis barnets sundhed og udvikling er truet af samværet. Det vil kræve beslutning i kommunens børn og unge-udvalg, jfr. servicelovens § 71 stk.3.

2. Mor har ingen kontakt haft til sin datter siden i sommers
Det virker helt forkert, at du ikke har haft samvær med din datter siden i sommer. Det er i strid med, hvad der fremgår af servicelovens § 71. Jeg synes, at kommunen med hjemmel i servicelovens § 71 bør fastsætte et tilbagevendende samvær mellem dig og din datter. Det må ikke bero på tilfældigheder, om og hvordan dette samvær etableres. – Det må også fremgå af sagsbehandlers børnesamtale med din 15-årige datter, hvad hendes eget ønske og forventning er til samvær med mor.

3. Datteren vil godt mor og mors familie, men kommunen gør intet for at stoppe fars fremturen.
Jeg finder, at kommunen må træde i karakter i forhold til at finde rammen for din datters samvær med dig som hendes mor. Og for samværet med hendes far. – Der bør træffes afgørelse om samvær efter servicelovens § 71, og samværene – og evt. også præcision af formålet hermed – bør indgå i handleplanen efter servicelovens § 140.

4. Kan det virkelig passe, at de ikke kan stille noget op hvis din datter nægter at deltage?
Det er ud fra min socialrådgivererfaring altid et problem og en vanskelighed, hvis et stort barn – her din 15-årige datter – ikke vil medvirke til samvær med sin mor. Man kan i sådanne situationer næppe med tvang gennemføre samværene. En betingelse for samvær i den alder vil altid være en eller anden form for tillid og frivillighed. – Men netop derfor – for at bidrage til tillid og for at bidrage til at signalere, at mor fortsat gerne med kærlighed vil sin datter – er det væsentligt, at dette ønske sættes ind i nogle faste rammer i form af afgørelse efter servicelovens § 71 og med reference til handleplanen efter servicelovens § 140.

5. Kan jeg tage min datter hjem selvom hun ikke ønsker det?
Du kan med hjemmel i servicelovens § 68 anmode om hjemgivelse af din datter. – Denne anmodning skal kommunen forholde sig til inden for 7 dage. Træffer kommunen afgørelse om hjemgivelse, skal der samtidig efter bestemmelserne i servicelovens § 68 træffes afgørelse om en hjemgivelsesplan, som maksimalt må have en varighed på 6 måneder, jfr. servicelovens § 68 stk.4. – Hvis kommunen eller din datter er imod hjemgivelse, skal din anmodning om hjemgivelse forelægges for kommunens børn og unge-udvalg. I denne sammenhæng har du ret til advokatbistand. Og det har din datter som 15-årig også. Hvis din datter er imod hjemgivelse, slækkes kravene i forhold til anbringelse uden samtykke, således at kun kravene til en frivillig anbringelse skal være opfyldt, jfr. servicelovens § 58 stk.3. – – – Du skal selvfølgelig tænke dig godt om, om det er en god idé at søge din datter hjemgivet mod hendes vilje.

6. Kommunen er forstående på møderne og medgiver, at hendes far styrer jeres datter, og I bliver enige om tiltag, som aldrig bliver til noget.
Her er vi igen tilbage ved handleplanen efter servicelovens § 140. Det er kommunens ubetingede pligt at nedfælde i handleplanen et klart formål med anbringelsen, og at følge op på, at dette formål hele tiden er styrende for indsatsen i forhold til anbringelsen. Det gælder også spørgsmålet, om faderen på en helt forkert måde er styrende for indsatsen over for jeres datter.

7. Du har klaget til Ankestyrelsen, men de gør heller ikke noget. Statsforvaltningen har heller ikke hjulpet dig i alle årene
Ankestyrelsen kan alene behandle klager i forhold til afgørelser, der er truffet af kommunen. Hvis det er selve sagsbehandlingen, du vil klage over, sker dette til borgmesteren/ kommunalbestyrelsen i din kommune. – Men hvis der i handleplanen f.eks. ikke er nedfældet, hvilken rolle far skal spille i forhold til anbringelsen, så vil det være min vurdering, at handleplanen efter servicelovens § 140 er at betragte som en afgørelse fra kommunen. Og denne afgørelse, eller manglen på tydelighed i afgørelsen, kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsen.

8. Kommunen har flere gange lavet deres afgørelser om uden at du er blevet informeret
Du har efter min vurdering som forældremyndighedsindehaver krav på at vide, hvilke afgørelser kommunen træffer. Og hvis der f.eks. laves om på indholdet af en afgørelse uden at du som part i sagen er informeret, så er det efter min vurdering en klar tilsidesættelse af lovgivningen, som du enten kan forelægge for Tilsynsrådet under Ankestyrelsen, https://ast.dk/tilsynet/sadan-behandler-tilsynet-en-sag (Tilsynsrådet har til opgave at føre tilsyn med kommunernes overholdelse af gældende lovgivning) eller klage til Folketingets Ombudsmand, www.ombudsmanden.dk

Jeg vil slutte med at ønske for dig og din datter, at I med de nødvendige tiltag og den nødvendige støtte må opnå en fornyet gensidig kontakt.

Bedste hilsner fra
Jørgen


Serviceloven:

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. [….]

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. [….]

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:
1) […..]
7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

§ 53. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 140, stk. 3, 1. pkt.

§ 58 Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser

§ 68. Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 og 76 a.

Stk. 2. Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode.

Stk. 3. I tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder, såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, anmoder om at blive hjemgivet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte længden af en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til:

1) muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge,

2) forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6, og

3) kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter § 58 eller § 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 5. Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsen

§ 68 b Stk. 4. Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lign.

§ 70. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelse om revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan eller relevante dele af en helhedsorienteret plan. [….]

Samvær og kontakt

§ 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket.

Handleplaner

§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.

Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 3. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Stk. 4. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Stk. 5. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.

Stk. 6. Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold.

Stk. 7. Når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

§ 140 a. Når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til et barn eller en ung, jf. § 140, kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan, jf. § 140, stk. 1, 3, 4 og 6, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen, jf. § 140, stk. 1-5, erstattes af en helhedsorienteret plan.

Stk. 2. Den helhedsorienterede plan, jf. stk. 1, kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan.