’Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld’ understøtter Børnesagens Fællesråd arbejde for udsatte børn i Danmark med en donation på 100.000 kr.

”Med donationen fra ’Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld’ bliver det muligt at hjælpe dels på den korte bane med eksempelvis julehjælp til trængte familier og dels langsigtet, hvor målet er at aftabuisere fattigdom”, siger sekretariatsleder Esben de Place og fortsætter:

”Det er svært at forholde sig til fattigdom, og der hersker desværre stadig en opfattelse af, at fattigdom er selvforskyldt. Sådan forholder det sig ikke – fattigdom kan ramme enhver, og de mennesker vi møder vil hellere end gerne ændre på deres livssituation, hvis det er muligt. Der er tale om familier, som er blevet ramt af sygdom eller en ulykke, hvilket har betydet, at de er blevet afskåret fra arbejdsmarkedet med en dårlig økonomi til følge. Vi har eneforsørgere med børn, der hver måned skal forholde sig til, om de skal købe mad, vinterjakke eller den nødvendige ADHD-medicin”.

Se pressemeddelelse fra Sol og Strand her

Det er første gang, den erhvervsdrivende fond uddeler midler til velgørende og humanitære formål. Sammenlagt er der uddelt en million kr. til i alt ti danske organisationer.

Se mere om uddelingerne HER