Det er afgørende for udsatte unges trivsel, at de kan få lov til at fejre vigtige mærkedage ligesom kammeraterne.

Kirkernes konfirmationsindsamling gør det muligt for Børnesagens Fællesråd at give udsatte unge et stipendie, så de kan få den konfirmationsfejring, de fortjener.

Konfirmationsindsamlingen løber frem til efteråret og formålet med indsamlingen er også at inspirere alle til at give en hånd til de fattigste og mest udsatte konfirmander i Danmark. Som privatperson kan du også være med til at gøre en forskel. Selv et lille beløb kan bringe stor glæde i en familie, hvor der ikke er råd til selv en beskeden fejring af den mærkedag, som en konfirmation er.

STØT ONLINE NU

Ønsker du at støtte som fond eller som virksomhed, kan du kontakte sekretariatsleder Esben de Place på telefon 24 62 62 42 eller mail: edp@boernesagen.dk

”Vil lige sende en foto-hilsen fra en dejlig dag. Her foran Lindevang Kirke. Tak for jeres assistance og hjælp”. Sådan skrev Torben Colling fra Frederiksberg til os. Torben er alene med tvillingerne Therese og Cathrine og sygemeldt med en hjertesygdom. Så pengene er ikke store i familien.
Men med hjælp fra Børnesagens Fællesråd blev der alligevel råd til en god konfirmationsfest.

Konfirmationsindsamlingen er støttet af: Ole Kirk’s Fond, Fodboldfonden, Meyerdonationen, Østifterne og Louis Petersens Legat.

Midler, der indsamles i 2021, bruges til uddelinger i 2022 – blandt andet til konfirmationsstipendier.