Hej Børnesagens socialrådgiver

Mit konkrete spørgsmål er: Når en kommune modtager en underretning vedrørende et barn (12 år), er det så korrekt at sagen registreres på barnets CPR-nummer og ikke forældrenes?

Og hvis det er korrekt, at sagen registreres på barnets CPR-nummer, kan vi som forældre kræve, at vores skriftlige kommentarer arkiveres sammen med sagen?

Baggrunden for, og tankerne omkring, spørgsmålet er: Underretningen er vurderet hørende til kategorien falsk/chikane og indeholder fem tætskrevne sider med holdninger til forældrene – skrevet af en person som ikke har set hverken forældre eller barn i 8 år. Hvis sagen registreres på barnets CPR nummer, vil barnet jo muligvis se underretningen – f.eks. efter vi er døde – og det kan i værste fald efterlade barnet med en række spørgsmål, der ikke kan fås svar på.

På forhånd tak

Charlotte

Hej Charlotte.

Hvordan kommunen skal registrere en underretning på dit barn på 12 år – altså i hvis cpr.nummer – er der mig bekendt ikke præcist fastsatte retningslinjer om for hele landet.

Men uanset hvordan underretningen registreres i kommunen, så har du selvfølgelig som forældremyndighedsindehaver nogle rettigheder.

Som forældremyndighedsindehaver er du i sådan en sag part i sagen i forhold til forvaltningsloven. Det betyder, at du har partstatus, jfr. forvaltningslovens § 9. Derfor har du som udgangspunkt ret til at se sagens akter, og altså også den foreliggende underretning. Du kan ikke forlange, at der skal ændres noget i en underretning eller i kommunens journal. Men du har ret til at fremkomme med dine kommentarer til underretning og journal, og du kan forlange, at dine kommentarer lægges som et dokument i sagen. Og jeg tænker, at du kan gøre krav på, at de skriftlige kommentarer, du har til underretningen, lægges i samme sag som underretningen, uanset om den af kommunen er journaliseret i barnets eller i dit cpr.nr.

I en sag, hvor kommunen er på vej til at træffe en afgørelse har du krav på, at der skal foretages partshøring, jfr. forvaltningslovens § 19. Og altså således at dine kommentarer medinddrages i kommunens endelige afgørelse. Og kommunens afgørelse kan jo f.eks. gå ud på, at de på baggrund af undersøgelse af sagen vurderer, at der ikke er grundlag for at foretage sig yderligere.

I forhold til barnets partstatus og deraf følgende ret til aktindsigt er problemstillingen lidt mere kompleks. Et barn helt ned til 12 år kan i visse tilfælde have partstatus. Det fremgår af servicelovens § 167 iflg. hvilken paragraf et 12-årigt barn har selvstændig klageret til Ankestyrelsen.

Praksis på området i forhold til partstatus ser ud til at være sådan, at der skal særdeles meget til for at en 15-17 årig ikke kan have partstatus i givne situationer, og dermed have ret til at se sagens akter. Men bortset fra særlige regler i f.eks. servicelovens § 167 med partstatus som 12-årig, så vil partstatus generelt for mindreårige under 18 år bero på en konkret vurdering.

Når en ung er 18 år og derover har han/ hun generelt partstatus i egen sag, men det skal selvfølgelig altid vurderes, hvor grænsen går i forhold til at se sagsakterne, og hvad pgld. overhovedet er part i. Og en ung – både under og over 18 år – har ikke uden videre ret til at se forældres sagsakter, som de jo ikke som udgangspunkt er part i.

Jeg forstår din henvendelse således, at det er afklaret – vel også fra kommunens side – at underretningen er udtryk for ren chikane fra underretters side. – – Og din usikkerhed går på, at dit 12-årige barn som voksen kan komme til at se denne underretning. Jeg tænker, at du som mor – på et passende tidspunkt, hvor du har god kontakt til din søn/datter – måske kunne fortælle om underretningen. Så den afdramatiseres og får den plads i hukommelsen, som den skal have. Og altså kan ses som chikane, også af din søn/ datter, og ikke som udtryk for nogen form for objektiv sandhed.

”Livet leves forlæns, og forstås baglæns”, sagde Søren Kierkegaard. Og der vil selvfølgelig altid være en vis gambling i at fortælle din søn/ datter om en sådan underretning. Men samtidig tænker jeg: ”Når du har prøvet alt, så sig sandheden” som en meget erfaren socialrådgiver en gang sagde til mig for mange år siden. Og den sætning har jeg selv haft stor glæde af.

Jeg håber, du får landet problemet på en god måde.

Nedenfor har jeg medtaget den vigtigste lovgivning på området, samt et notat fra Ankestyrelsens hjemmeside om aktindsigt i journaler om mindreårige.

Bedste hilsner fra

Jørgen

Serviceloven:

§ 154.Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

§ 155. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

§ 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Stk. 2. Til brug for vurderingen af en underretning efter §§ 152-154, jf. stk. 1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse.

Stk. 3. Samtale efter denne bestemmelse kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.

§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter §§ 152-154 bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.

 § 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

  1. Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3.
  2. Ungepålæg efter § 57 b.
  3. Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.
  4. Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1.
  5. Behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1.
  6. Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.

Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Afgørelser om efterværn efter § 76 eller opretholdt anbringelse efter § 76 a, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år, kan af den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

 

Forvaltningsloven:

Partens aktindsigt

Retten til aktindsigt

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Stk. 2. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser

  1. alle dokumenter, der vedrører sagen, og
  2. indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 3. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold.

Stk. 4. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v. til andre end den part, der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.

Stk. 5. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel, jf. dog § 15 a, stk. 1.

 

Undtagelse af oplysninger

[….]

§ 15 b. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til

  1. forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
  2. gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
  3. det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,
  4. forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller
  5. private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

 

Partshøring

§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

  1. det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
  2. udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
  3. partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
  4. parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
  5. den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
  6. der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.

Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse.

Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.

 

Fra Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk

https://ast.dk/naevn/psykolognaevnet/tilsyn-1/psykolognaevnets-vejledende-retningslinjer-for-autoriserede-psykologer/journalforing-og-opbevaring/saerligt-om-aktindsigt-i-journal-om-mindrearige

Særligt om aktindsigt i journaler om mindreårige

I forhold til autoriserede psykologers arbejde med undersøgelse, rådgivning og behandling af mindreårige skal psykologen være opmærksom på, at både den mindreårige og forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt har ret til aktindsigt i psykologens journal.

Mindreåriges ret til aktindsigt

Om en mindreårig skal have adgang til at få aktindsigt i egen journal vil afhænge af, om barnet har den fornødne modenhed til at forstå, hvad aktindsigt i de pågældende dokumenter indebærer.

I langt de fleste tilfælde kan der gives aktindsigt til mindreårige, der er mellem 12 og 15 år, da de i almindelighed må antages at kunne forstå, hvad aktindsigten indebærer.

Kun i helt særlige tilfælde bør unge mellem 15 og 18 år nægtes adgang til at få aktindsigt med henvisning til vedkommendes alder.

Børn og unge, der er fyldt 12 år, har selvstændig klageadgang efter servicelovens bestemmelser. For at kunne udnytte klageadgangen må barnet eller den unge derfor som udgangspunkt kunne få aktindsigt i sin egen sag.

Den selvstændige klageadgang findes i servicelovens § 167. 

Forældremyndighedsindehavernes ret til aktindsigt

Retten til aktindsigt i journaler om mindreårige omfatter også forældremyndighedsindehaverne.

For information om aktindsigt i psykologers journaler i sager om særlig støtte til børn og unge efter serviceloven henvises til Socialministeriets skrivelse nr. 207 af 28. november 1994 om orientering om psykologerklæringer i børnesager m.v.

Begrænsninger i forældremyndighedsindehavernes ret til aktindsigt

Det kan være, at der i den mindreåriges journal er registreret fortrolige oplysninger (personfølsomme), som barnet har givet den autoriserede psykolog, om både barnets egne forhold, familiære forhold eller forhold til andre personer – oplysninger som er en nødvendig del af et beslutningsgrundlag for at kunne iværksætte de rigtige foranstaltninger.

Efter reglerne om aktindsigt vil forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt også have ret til aktindsigt i sådanne oplysninger, men den autoriserede psykolog skal i hvert konkret tilfælde overveje, om der er afgørende hensyn til barnets eller andres interesser, der taler imod, at forældremyndighedsindehaverne skal have aktindsigt i journalen eller i dele af journalen.

Efter en konkret vurdering vil det være muligt at undlade at udlevere visse akter eller oplysninger, hvis aktindsigt heri vil kunne skade forholdet mellem barnet og forældremyndighedsindehaverne.

Hvis barnet modsætter sig aktindsigt, skal psykologen tage stilling til, om forældremyndighedsindehavernes aktindsigt kan begrænses.

Sidst opdateret 02.10.2019